CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

fredag den 31. august 2007

Konkurrence-LO´s


Dette LO er lavet til skitsekonkurrence på Dreampapers, en rigtig spændende skitse syntes jeg, som umiddelbart var lidt svær at få hul på, med den store "bue", men jeg valgte at løse det sådan her. Billedet er fra Caorle, en by ved Adriaterhavet, som vi besøgte under vores ferie i år. Denne havn er det første du kommer til, når du kører ind i byen, mod den gamle bydel. Bådene med de mange træudskæringer var meget imponerende.
Materialerne er fra Cosmo Crickets, "Dutch Girl", Bazzill karton "Bling", chatterbox bånd, MM maling, og små runde røde brads og - selvfølgelig ;-) - sværte.

Dette LO er lavet til skitsekonkurrence på Scrap-is-fun, det var også en lidt sjov skitse syntes jeg, og tog derfor udfordringen op. Det kniber oftest med tiden til disse konkurrencer, men her var lige 2 jeg hoppede med på. Billederne er nogle år gamle, før jeg opdagede scrap, men er dog trods alt gode, og blev derfor valgt til dette LO. Kravene var fri fortolkning af skitsen (her fulgt rimeligt nøje) hæfteklammer mindst 2 steder og max. 2 SLAGS pynt (dimser), her chipboard og bånd, blomsten er hjemmelavet af det samme papir som på LOét. (kan desværre ikke lige huske hvorfra.)

tirsdag den 28. august 2007

BOM 7: Mit navn


Denne BOM udfordring på Scrap-is-fun, har været lidt længe undervejs. Jeg har et lidt blandet forhold til mit navn, som jeg skriver, men har lært at "leve med det" (ligesom med krøllerne ;-) ), og har aldrig overvejet at tage navneforandring!! Så slemt er det heller ikke. Det er ikke mange oplysninger jeg har kunnet finde om betydningen af navnet, men jeg har dog heller ikke været på biblioteket, men blot undersøgt på nettet, og så har jeg kort beskrevet, hvad det har betydet for mig at have dette navn.
Materialerne er fra American Crafts "a la Carte" og Sandy Lion "Daily Ledger", "Dark Brown" sværte, knapper og "Sky Blue" scrappers floss. Næste udfordring handler om vores forskellige roller her i tilværelsen - det er jo i grunden mange, men nu ser vi om jeg vælger at fukusere på en enkelt eller flere.
Tak fordi du kigger med ;-)

mandag den 27. august 2007

Et kort eller to


Dette kort er også lavet som designer for Sabinas Li´om Hjørnet, og der kan i også se Netti´s og Mariannes LO´s. Alle materialer er fra Karen Marie klip, og stemplet har jeg fået af Scraps (TAK ;-) ), da jeg manglede et stempel til mit første forsøg på at farvelægge sådan et....det kræver vist også lidt øvelse, men alt har jo en begyndelse!!

Her i aften spørger Rikke så, om jeg ikke "lige" kan lave et kort til Marie, hendes veninde, som har fødselsdag i morgen! Nu er det jo ikke kort, jeg har lavet mest af, men en udfordring kan man vel altid bruge. Jeg fik så lavet dette, ud fra hvad der måtte være på kortet, eller nærmere IKKE være på kortet! Lidt mørke farvetoner i forhold til kortet ovenfor, men det passer til gaven, og det er jo også vigtigt :-D! Papiret er fra Prima "Aurora Collection" og karton er fra DCWV.

tirsdag den 21. august 2007

Pink-y-pink-y


Som en af designerne for Sabina´s "li om hjørnet" har jeg denne måned fået æren af at scrappe pink!! Hold da op, det er en udfordring. Det er så længe siden jeg har arbejdet med disse farver, og det er ikke "lige til venstrebenet" rent farvemæssigt ;-) Så jeg har været i gemmerne og fundet nogle billeder fra Rikkes ene år i børnehaven, med en flok "tøzer" og resultatet endte sådan her. Jeg har bevidst skrevet lidt skæv overskrift og tegnet ulige streger omkring knapperne, for at fremhæve den barnlige side i LO´et.
Som en lille tilføjelse så er ikke kun Rikke og Marie veninder, nej alle pigerne holder stadig sammen den dag i dag.

Af materialer har jeg brugt rødt og hvidt karton, papir og hjerteranker fra Karen Marie Klip, det hvide karton er sværtet med pink sværte, og hjerterankerne er prikket med hvid gel-pen. Jeg har klippet en blomstermidte af det prikkede papir, slebet det med sandpapir og sat den fast med en tag klippet ud fra et af papirerne og bundet det med scrappers floss og et par knapper. Til tekst har jeg brugt sort, kiwi og baby pink zig writer.
Tak fordi du kiggede med ;-D

Endnu en award...

1000 tak til Lone, Majer, Rikke og Betina for awarden, der gives til bloggere, der er flinke til at give en kommentar til de indlæg vi hver især lægger på vores blog. Det er jo altid dejligt med kommentarer til det man laver, uanset om det er scraprelateret eller ej... der er jo så meget forskelligt der rører sig hos os alle ind i mellem... Jeg skal give awarden videre til 5 personer, og selvom jeg gerne ville sende den til alle dem der kigger og evt. lægger en kommentar, så vil jeg nu sende den videre til:

*Charlotte*

Hotcat/Betina

Charlotte Ravn

Gitte

Rikke/Scraps

Og 1000 tak til jer alle fordi i kigger med på min scrapblog, det gør det endnu mere sjovt og spændende at "blogge", og bedst af alt, så er det så fedt at blive inspireret af jer andre og dele denne skønne hobby.

PS: Er der evt. én der kan fortælle hvordan jeg kan linke til jeres blog, uden at skrive hele link-adressen? ;-)

tirsdag den 14. august 2007

Rockin´Girl Blogger


Jeg ser til min store glæde at jeg er blevet "tagged" af Charlotte. 1000 tak for det!
Jeg synes der er SÅ mange andre flotte og spændende blogs, og vil derfor give æren videre til nogle af dem:
Majer, http://majersscrapbooking.blogspot.com/, som jeg synes har en fed scrappestil,
Marianne, http://thescrapcat.blogspot.com/, som kan give inspiration og fif til alle os scrappegale quinder, og endelig
Gitte, http://www.gittesscrapbooking.blogspot.com/, som har inspireret mig lige fra første øjeblik jeg fik kendskab til scrapbooking.
Tak fordi i alle kigger med på min blog :-D !

søndag den 12. august 2007

Weekend med fødselsdag og havehygge

Ja, det er ikke blevet til scrap i denne weekend, selvom Sabina har haft crop i Skive!
Lørdag fejrede vi min Fars fødselsdag hos ham i hans ældrebolig, med grill og kaffe. Vejret holdt heldigvis tørt!! Samtidig fik vi lige sat hegn op ind til naboen. Det blev så hyggeligt og flot. Men tænk at der skal 3 mand til at kigge og 2 mand til at arbejde!!

Da arbejdet var færdigt, satte vi os til bordet, og nød godt af maden fra grillen og Lenas salater.
Vi var 12 i alt, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Tidligere har vi været på kro, hotel o.s.v. og spise, men vi synes alle. at ved at hjælpe hinanden med maden, og ved at holde fødselsdagen hjemme, så har både Far og børnene mere ud af dagen.

Hygge og munter snak ved bordet!

Ældst og yngst!! Far og Emil.... 2 alen ud af et stykke!!
Det var en dejlig og hyggelig dag, i fint vejr, og "den gamle", som vi også kalder ham, tænker allerede nu på, hvordan vi skal arrangere det, næste år, hvor han runder de 75 år.

mandag den 6. august 2007

BOM - bogen om mig

På et par foras deltager jeg i de BOM-udfordringer der udgives hver 14. dag. Jeg laver de LO´s som jeg har tid til, synes om o.s.v. Det er en stor udfordring at scrappe om sig selv og sit liv, synes jeg. Oftest er det jo "de andre" der scrappes om, også fordi det mest er mig der står bag kameraet. Men nu synes jeg faktisk, at det er utroligt givende, både for mig selv, men specielt også for min familie og mine børn... som ofte kigger mig over skulderen og kommer med små kommentarer når jeg er igang med BOM-LO´s.... jeg må dog indrømme, at de trak ret meget på smilebåndet, da jeg en søndag tog nogle billeder af mig selv når nu ingen andre havde gjort det... (de var ikke hjemme)...og jeg VILLE i gang med det 1. LO. DET synes de dog var for meget - på godt jysk ;-D... men de kunne også se "problemet". Og så må man jo ty til egne midler, ik´?! Her er et par af de LO´s jeg har lavet i de forskellige udfordringer.

På 1. BOM LO har jeg brugt papir fra Cherry Arte og DCWV karton, chipboard bogstaver malet med MM maling og brun zig writer til tekst og doodling.

På "Vidste du..." er materialerne fra DCWV og papir fra Wild Asparagus "Girls Kit", derudover er der brugt lidt magic mesh, blomster, knapper og scrappers floss.

Den sidste BOM udfordring jeg har lavet, omhandler mit arbejde. Her er materialerne fra DCWV, HOTP, bazzill chipboards og igen sværte, knapper, scrappers floss og blomster...
Jeg er tilbøjelig til ALTID at bruge matter og sværte på mine LO´s. I øjeblikket har jeg også svært ved IKKE at bruge knapper og scrappers floss... som det også ses på disse 3 LO´s.
Men sådan har vi jo nok hver vores favoritter.

søndag den 5. august 2007

Skitseudfordring

Så blev der lige tid til at hoppe på en udfordring igen, denne gang en skitseudfordring fra Hotcat. Sjovt, som man lærer at scrappe hurtigere og målrettet, når det er efter en skitseudfordring... det virker i hvert fald lidt anderledes for mig... som ellers altid sidder og vender og drejer de sidste detaljer 117 gange! Denne gang er billederne fra Rikkes 17 års fødselsdag, som vi også i år fejrede på vores ferie. Hun er ikke helt stolt af billederne... men som jeg siger, "sådan ser du jo ud om morgenen.... kl. 10.30 ;-) Aftenbillederne er så ikke meget bedre.... men hvad... vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag!!


Materialerne til LO´et er karton fra DCWV, papir fra Cosmo Cricket " Dutch Girl". Papiret og karton har jeg sværtet med lys sværte, chipboardbogstaverne og swirls er malet med MM maling, og derudover er der monteret prima blomster med knapper og scrappers floss.
Related Posts with Thumbnails