CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 25. maj 2008

Crop i Hjørring

Igår lørdag d. 24. maj tog jeg til crop i Hjørring, sammen med Kirsten, Netti og Betina. Det var en herlig dag, til et rigtig godt arrangement, med masser af scrap, snak, grin og ikke mindst overdådig og lækker aftenbuffet! Tak piger, for en dejlig dag, jeg kommer helt sikkert gerne igen.
Det kneb lidt med at komme i omdrejninger, sådan scrapmæssigt...og det første LO blev også derefter. Af en eller anden grund fortryder jeg altid, når jeg har scrappet med hvid baggrund, som på LO´et "Dåben". Måske fordi jeg synes kontrasterne er for hårde.
Jeg nåede en enkelt udfordring i går, hvor der bl.a. blev dystet i "bind en stofblomst" og scrap med "bling-karton", hvor der blev lavet nogle rigtig flotte ting.
Nettis udfordring lød på: "Scrap med PINK+GUL+ORANGE"....det kalder jeg også en udfordring...og som sagt så gjort. Jeg havde en stak reservebilleder med, bl.a. dette billede af påskeliljer dækket af sne...og de var jo gule, så det billede blev scrappet i disse farver. Meget anderledes men rigtig sjovt at prøve.

Og tænk, jeg har stadig London-billeder jeg ikke har scrappet, bl.a. disse fra Covent Garden. Det blev i mine favoritfarver blå/brun - de matcher også billederne og glimmer-pynten i bygningerne. Papiret er fra Sassafrass Lass og crinkle-karton fra Sabina, og så er der ellers pyntet med filtbord, blomster, brads, knapper og bånd. Jeg er meget glad for LO´et, som jeg var så heldig blev stemt ind på en delt 1.plads sammen med et af LAM´s LO´s blandt alle de scrappede ting i går.

Det sidste jeg nåede er også fra London, med billeder af de seværdigheder der kunne skimtes fra St.James Park, nemlig Big Ben, London Eye og selvfølgelig Buckingham Palace. Bogstaverne har jeg fået af Kirsten - 1000 tak - de passede jo perfekt hertil.
Det var alt her denne søndag aften, hvor endnu en arbejdsuge venter. Tak fordi du kiggede med :-)

tirsdag den 20. maj 2008

1-2-3 Scrap-udfordring og lidt guf


Dette LO lavede jeg til 1-2-3 Scrap´s 1. udfordring, en dejlig skitse lavet af Lisette. Jeg har det bedst med at lifte skitsen direkte, og havde heldigvis 3 u-scrappede billeder, på højkant ;-), de er så igen fra Venedig, men der er jo også så smukt - og der er taget mega-mange billleder! Jeg har brugt brunt crinkle-karton fra Sabina, papir fra DreamStreetPapers, BG blomster, Prima Painterly Petals blomster, magic mesh, thickers og blondebort. Og lige et par strejf MM maling til teksten. Kanterne har jeg duppet med Pebeo Pearl Touch. Så glæder jeg mig til at se, hvad næste udfordring går ud på!
Ellers har jeg fået lidt varer ind ad døren de sidste par dage, masser af brads, filtpynt og filtborder, lidt papir, et par stempler og en masse lækkert bånd, fra Unik Hobby. Det blondebånd er jeg da helt vild med!!! Det skal nok pakkes i tasken til på lørdag, hvor Netti, Kirsten og jeg kører mod Hjørring, med et lille stop hvor Betina hopper på.
Lige et lille udpluk af indkøbene, med de lækre farvestrålende blondebånd bl.a. Undskyld skyggerne, men det gik lidt tjept ;-)
Tak fordi du kiggede forbi :-)

lørdag den 17. maj 2008

Scrapbook Queen opg. 8



Opgaven lød på at vi skulle bruge 1 farve, 1 yndlingsbillede og 1 citat - koblet sammen med teksten... Det var lidt af en udfordring, for det første har jeg ikke noget yndlingsfoto, så jeg valgte det nyeste, som jeg er glad for. Yndlingsfarver har jeg mange af...men blå har altid været en favorit, og da det kunne bruges til fotoet, faldt valget på den farve. Yndlingscitat...der brugte jeg den korte vej, og fandt et citat, i det link, som Iben henviste til. Næste udfordring var så KUN at bruge 1 farve... jeg som elsker farver og forskellige mønsterpapirer med flere farver... Så jeg gik på jagt i scrapsagerne, og tænkte: " Hvad har jeg der er blåt, og som kan bruges..." Og dette blev så resultatet. Fotoet er som sagt fra påskedag hvor vi fik rigtigt meget sne, og ingen er for store til at bygge snemænd - heller ikke Rikke og Mia ;-). Jeg elsker alt med Kim Larsen, og overskriften syntes jeg også passede til LO´et...selv om det var snevejr....

Ha´en fortsat dejlig weekend!

tirsdag den 13. maj 2008

Scrap i Skive

I går, 2.pinsedag, var vi igen samlet en flok scrapglade tøser hos Sabina i Skive. Det er lækkert, at der trods højsommer -sådan føltes det- og helligdag, kan samles fuldt hus til en gang scrap og hygge. Det var også et MUST for mig at komme, da jeg er forhindret de næste 2 gange, og det er næsten ikke til at holde ud at tænke på looool! Jeg kørte med Kirsten denne gang, sammen med Marianne også, så jeg havde klargjort og pakket hjemmefra - men var dog alligevel nødt til at have hele scrapvognen med....!

Det første LO jeg lavede var endnu et billede fra min London-tur. Her med et wiev ud over Themsen, fra broen ved London Eye. Det var så smukt, og solen og lyset i skumringen skabte en helt speciel stemning, her med Big Ben og The Parliament i baggrunden.
Materialerne er fra Crate Paper, Avenue Collection. Som kontrast til det sorte havde jeg valgt den grønne, og bl.a. brugt magic mesh, Doodlebug bort, grøn blomst fra Sabina, filtbort fra Sabina, grønne blingsten på fotoet og bogstaver fra Heidi Swapp. Jeg er dog lidt træt af, at limen er så tydelig igennem, det synes jeg ikke jeg var ude for, sidst jeg brugte dem, men det er måske papiret der gør forskellen.
Jeg lavede så et LO mere, men det kan jeg ikke vise endnu ;-)
Udover at scrappe og snakke, underviste Betina/Hotcat lige i en omgang hæklede blomster.... sjovt at prøve, men synes nu det er dejligt at vide, at jeg kan købe mig til dem!!!! :-)
Og Sabina havde criss-cross kort hængende i butikken, så Kirsten og jeg, bl.a., var hurtige til lige at få en vejledning i disse også. Så dermed fik jeg også lavet mit første kort af den slags!
Dem vil jeg nok lave nogle af engang i mellem, de er jo meget anderledes end alm. kort med/uden stempler. Og her er det jo heller ikke "reste-kort", da der går en del karton og papir til sådan et kort. Her har jeg brugt "genbrugs"-karton og papir fra Dream Street Papers.

Tak fordi du vendte vejen forbi mig, og ha´en fortsat dejlig uge...nu bliver det jo lidt køligere...og måske indevejr, så der bliver lidt mere tid til scrap :-)

torsdag den 1. maj 2008

Skitseudfordringer og scrap med rød og grøn


"Hortensia" er lavet til april-skitsen på SIF, og det var en rigtig sjov skitse at arbejde med. Jeg har brugt mørklilla/bordeaux karton, og cirklen er lavet af det papir jeg fik af Netti, "Loves Me" fra Imaginisce. Det er SÅ lækkert. Derudover er der brugt en lyserød bord fra BG, Painterly Petals blomster fra prima, thickers, magic mesh, knapper og smykkesnor. Jeg er blevet ret glad for LO´et, og det kommer i BOH-mappen sammen med de andre LO´s.

Dette er mit 1. forsøg i dette format. LOét er lavet til udfordringen på Scrapsisters, det var vældig sjovt at lave, men jeg tror ikke, at det bliver et format jeg vil arbejde ret meget med. Det er meget enkelt, med mønsterpapir fra Dream Street Papers "Art Nouveau", DSP har noget rigtig lækkert papir synes jeg. Derudover er der pyntet med Prima blomster, thickers, syet med smykkesnor rundt om LO´et og pyntet med Ranger Stickels glimmer.

Dette LO er så i nogle helt andre farver! Alle materialer, undtagen bånd og thickers, fik jeg af Sabina, i lodtrækningen på hendes blog. Papir er fra American Crafts "Kids", og i klare røde, grønne og hvide farver. De små og store runde vinyl stickers er fra EKSucces, og ret sjove og meget anderledes, men de passer perfekt til dette papir. Hjerterne er klippet ud af et af arkene.
Det er nogle helt andre farver en jeg er vant til at bruge, men desto større udfordring at scrappe, derfor valgte jeg også dette foto fra 1994, hvor vi sidder på terrassen, og hvor fotoet er fyldt med mange farver.
Skitsen er forøvrigt fra den nye bog "Scrapbook Page Maps", side 69. Den bog er jeg allerede rigtig glad for, og jeg som elsker skitser, vil helt sikkert bruge den igen og igen.
Tak fordi du kiggede med, og nyd de næste fridage :0)
Related Posts with Thumbnails