CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »
Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag

tirsdag den 30. oktober 2012

En travl og turbulent oktober

måned lakker mod enden.....
For mig har oktober været præget af både glæde og sorg.
For det første rundede jeg et skarpt hjørne...50 år!! Det har jeg det nu fint med, alder er jo kun et tal et eller andet sted...
På selve dagen den 2. oktober havde jeg besøg af kolleger til morgenkaffe. Casper og Mia var i Tyrkiet med Mias forældre, og Rikke var på fagskole i Århus, så derfor kørte vi mod Århus senere på dagen. Inden vi hentede Rikke besøgte jeg lige Gitte og Hobbyboden...det må jo siges at være et fedt sted at tilbringe lidt tid på sin fødselsdag, ik´? Vi hyggede med Rikke og spiste på Luxor ved åen i Århus, inden vi kørte hjem.
Og her er en af mine skønne gaver :)
Turen går til Barcelona til foråret og selvfølgelig skal fodboldnørden Jette ind og se Barcelona på Camp Nou...medbringende FCB halstørklædet ;))..og Claus er tvunget til at ta´med :D
I weekenden 5.-7. oktober var Kirsten, Susanne og jeg til Scraptastic i Belgien. Sagt med få ord så var selve arrangementet meget dårligt arrangeret...de kan altså lære noget af os danskere. Det var ok sidste år, men langt dårligere i år. Lørdag gik vi fx. fra kl. 09.00 til 21.30 inden vi fik fast føde igen...vi måtte vælge mellem de kurser vi var tilmeldt, og så enten spise eller shoppe, da butikkerne havde åbent mens der var kurser...og ikke om aftenen...Og maden i centret var dårlig cafeteriamad, og hotellets restaurant serverede først rigtig mad efter 18.30... og kurserne startede jo kl. 19.00 om aftenen... Donna Downeys "Big 40" var et flop...i hvert fald for os...andre var ved at falde i svime...mere over hende end selve kurset kan jeg forestille mig...vi forlod kurset før tid og gik i baren og nød et glas koldt hvidvin... Vi har lært meget...også hvad vi ikke gider igen. Men vi havde en skøn og hyggelig tur sammen! Tak til Susanne for at give os husly torsdag og søndag nat, vi gør det alle gerne igen, bare ikke til Scraptastic.
Vi havde også nogle skønne kurser, i får lige projekterne at se når de er helt færdige og foto-klar.
Weekenden efter Scraptastic skulle jeg holde min 50 års fødselsdag...Lørdag den 13. oktober var vi 29 Quinder på Cafe Aas i Holstebro...jeg havde glædet mig og havde en fantastisk og skøn aften...håber og tror også at mine gæster nød aftenen :)
Cafeen før det hele går løs ;)
Stemningsbillede undervejs...ingen grænser for hvad man udsættes for...dette er før rynke-klemmerne sættes i!!
Det var de første 14 hektiske dage af oktober. Samtidig med planlæggelse af Scraptastic og fødselsdag, var der meget at gøre omkring min fars planlagte flytning til plejebolig. Vi skulle flytte fra hans ene lejlighed til plejebolig søndag den 14. oktober, og han skulle selv flytte mandag den 15. oktober...
Så langt  nåede han og vi ikke... Dagen efter min fødselsdagsfest, søndag formiddag sov han ind på Birkehøj hvor han var i aflastning.
Når vi tager de fornuftige briller på var det det bedste for ham...men derfor er det alligevel ekstremt svært at tackle...det har været en følelsesmæssig rutchetur i oktober...
Vi fik taget en smuk og fin afsked og holdt en fin bisættelse for ham og mindedes ham og det indholdsrige liv han dog har haft igennem sine 79 år. Bl.a. havde vi fundet billeder fra hans liv på Samsø, som soldat, som mand, far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar frem, som familien kunne kigge på og mindes, under mindesammenkomsten...det havde vi stor glæde af, og det var en fin måde at mindes ham på.
Når hverdagen melder sig igen, så er der også plads til kreativitet igen...og det har jeg også haft...jeg startede med at scrappe da jeg mistede min bror, og har altid haft stor glæde af at bruge det at scrappe, positivt mentalt også...det gør jeg også nu....er startet på et lille mini-minde-album om min far.
Jeg har dog også nået et par bestillingskort og et julekort for sjov:
2 kort til samme par
Det er jo snart jul...
Det blev et langt indlæg...hænger du stadig med, så siger jeg tak for besøget ;), håber snart der kommer lidt mere kreativt på bloggen... jeg har faktisk gang i flere projekter, og skal også have forberedt et kursus, som jeg desværre måtte aflyse....
Vi ses :)

søndag den 15. august 2010

Weekend med familien / weekend with my family and new HA stamps

Hvert år samles vi hos min far i hans ældrebolig, for at fejre hans fødselsdag og da han elsker grill mad, er det efterhånden blevet en tradition. Vi var samlet alle mand, Casper var desværre ikke med, da han fløj til Spanien på "herre-ferie" natten til lørdag. Men vi andre havde en rigtig hyggelig dag :)






















En glad og tilfreds vært :)
My old dad, 77 years old, celebrating his birthday with barbecue at his home :)
Denne weekend har jeg fået hele to pakker....en lækker gevinst fra Heidi´s give-away, og mine bestilte stempler fra Pia og Kreative Fornemmelser.






















Lækkert ikke? 1000 tak Heidi, det er en super skøn give-away :))
A wonderful gift from Heidi, lovely soap and cream. Thank´s Heidi :))



















Disse stempler kom også med posten, så nu kan jeg komme igang med julekortene! Sidste år på denne tid var jeg i fuld gang, så må hellere få startet lidt op nu...
Et par "kloge" hoveder (læs "Netti" og "Rikke") er lidt nysgerrige mht mine nye stempler 8-)...og her er mine 1. favoritter så hehe...det er så svært at vælge...og har nu bladret i det nye julekatalog....og kunne godt falde for mange flere...!! Så piger, i må selv vælge jeres favoritter ud *G*
These are my new HA stamps, from the new catalogue! Wow, these are nice, it´s so difficult to choose, and by looking in the catalogue, im totally in love with all the other stamps too :)))
This was all for now, the next 4 days will be busy, as our daughter is moving to Malta with her boyfriend!! Thanks for looking ;)
Det var alt for nu, de næste 4 dage bliver travle, da Rikke flytter til Malta på fredag....uhh...det bliver vist en hård dag! Men godt for de unge mennesker, og vi andre skal såmænd nok også vænne os til lidt mere stilhed i huset *S*

mandag den 24. august 2009

Ferie LO og et par kort


Mandag igen...og denne mandag ligger jeg med en ordentlig forkølelse, som nu er her på 3.dagen, så håber den snart forsvinder igen. Og hvad kan man så bruge sådan en mandag på, når det ikke er muligt at sove mere.... jo, checke sin blog, pc´en bliver jo ikke smittet af at man sidder foran den ;-)
Dette er det 2. LO fra vores sommerferie, og her med et par fotos fra poolen, alle iklædt de skønne badehætter. Som skrevet, så mente Claus at hans farve var lidt træls (blå/hvid)....Emil mente den var sej, da det jo var FCK farver....det endte dog ud med at være smølfefarver....og det var der ret så meget sjov med resten af ferien ;-) LOét er ret enkelt, da de markante blå vandfarver er svære at scrappe, men jeg fandt dette papir fra MME "Penny Lane", som jeg syntes passede til. Vand-splatterne har fået glossy accents ligesom teksten.
Dette kort er blot et kort til kortkassen, hvor jeg fik brugt lidt lilla nuancer. Lavendelstilken er fra servietpynten fra Marks konfirmation. Fik beskedent stukket 4-5 stykker i hånden, da man mente at dem kunne jeg nok bruge *S*
Dette kort er et bestillingskort til en 50-års fødselar, kortet skulle være i blå farver, og fødselaren har en lille båd som han fisker lidt fra.....ok, så måtte jeg på arbejde. Uha, her manglede jeg lige et par QK figurer, så jeg måtte igang med frihåndstegningen og H2O farverne.
Båd, fiskestang og spand med fisk er tegnet, farvelagt og klippet ud. Vil lige sige, at jeg efter at billedet er taget og lagt ind, har givet nogle af fiskene glossy accents, og båden har fået en gang Crackle accents, begge fra Ranger. Det gave lige det sidste løft til kortet ;-)
Det var alt for nu, nu vil jeg tilberede en varm kop kakao til mig selv....og finde en ny pakke kleenex!
Nyd dagen og det dejlige vejr :D

søndag den 17. maj 2009

Suset fra Vesterhavet

Denne weekend er tilbragt i sommerhus i Hvide Sande, eller nærmere betegnet Årgab, sammen et par gode venner. Vi havde glædet os til en weekend med total afslapning, og det fik vi sørme også ;-). Vi synes dog ikke helt vejrguderne var med os, men hva´ så må vi jo klæde os på efter vejrforholdene! Vi trodsede blæst og kulde fredag aften og gik ned til havet, sommerhuset lå kun ca. 300 m. fra havet så det var skønt. Jeg vil så sige, at nu er mit ben testet i et helt andet terræn end normalt - og det gik fint!! Heldigvis var der lagt rebstiger i de stejle klitter, det gjorde det utvivlsomt meget lettere at gå op og ned, når nu bentøjet er lidt skrøbeligt stadigvæk ;-).

Her er Claus og jeg i strid blæst, men det tager man jo slet ikke skade af *S*, og det var heldigvis tørvejr! Vi så rigtig mange sæler i vandet, forholdsvis tæt på stranden, men det var umuligt for mig at fange dem med mit lille digi-kamera og så i den blæst.

Ellers fik vi en rask og frisk gåtur på stranden og i klitterne tilbage til sommerhuset til hygge og afslapning, og en iskold Bailey....eller flere ;-)

Lørdag kørte vi en tur til Hvide Sande, og shoppede lidt....det var bedst inde i butikkerne, da det mere eller mere blæste og regnede hele tiden!! Bl.a. var vi inde i Hvide Sande Røgeri, kæmpe stort og stopfyldt med fiskespecialiteter. Det er en af Claus´s kunder, så han kender det jo rigtig godt og så var vi nødt til at købe lidt lækkerier til frokosten! Næste gang har vi lovet os selv, at vi spiser derinde og bestiller fiskebuffeten i stedet for, ih det så lækkert ud! Og varerne smager himmelsk! Senere på eftermiddagen klarede det op, og efter en skøn middag med en god steak, var det tid til at forbrænde alt det vi havde indtaget - ny tur til stranden, og denne aften helt anderledes end fredag aften. Vi gik til stranden ca.kl. 21.15 og gik i godt 1 time i den smukkeste solnedgang.


Så satte vi os friske igen i sofaen og nød lidt godt til ganen, en omgang yatzy og melodi grand prix på afstand...og klokken endte med at blive 02.30 inden vi fandt til køjs. Søndagen er gået med hygge, læsning og endnu en god frokost....uha hvor har vi dog bare spist *S*S*.
Scrap er det så af gode grunde ikke blevet til i weekenden, men nu skal jeg have lavet 2 bryllupskort til på tirsdag, og i morgen dumper udfordringen i telephone-game på scrapsisters nok ind i mailboksen også, så op på hesten igen :)
Forhåbent har i alle nydt weekenden, hos familien, til SAM eller noget helt tredje. 1000 tak for besøget :-)


søndag den 1. februar 2009

1.dag i februar - en smuk og solrig dag med håndbold og scrap

Så skriver vi 1. februar - og jeg synes tiden flyver afsted. Igen i går stod den på 50 års fødselsdagsfest - en dobbelt af slagsen - så dagen i dag går med afslapning, besøg hos min Far, cykling for de friske og oprydning - især på scrapværelset! Nå, ja så skal vi jo også lige se, om ikke Danmark kan hive bronzemedaljerne hjem, det kunne være dejligt.
Jeg har lidt nyt scrap jeg kan vise, og det første LO er lavet til Dreampapers januar skitsekonkurrence. Det er igen billeder fra Italien, fra en af turene op i bjergene, hvor der er så smukt og frodigt. Papirerne og knapper er fra Basic Grey.

Jule-LOét er lavet til scrap i Holstebro i torsdags, hvor vi igen kun var Kirsten, Netti og jeg - hyggeligt - men underligt når jeg tror vi var 12-13 stykker sidste gang - og der var IKKE håndbold ;-) Men godt at vi kan scrappe, hygge og snakke alligevel.
Billedet er fra julen 2007, som vi fejrede hos familien i Skive, sammen med min brors svigerforældre, og derfor fik vi taget dette samlede familiefoto. De fleste materialer er fra Sweet Peas december månedspakke, den var rigtig lækker synes jeg.

Igen har jeg lavet et kort af resterne, denne gang til Charlottes kortudfordring på Scrapsisters. Udfordringen lød denne gang på 3 slags mønsterpapir, knapper og bånd. Jeg var så heldig at Charlottes nummergenerator trak mit navn sidste gang, og med posten kom en lækker MatPad fra K&Company med nogle lækre farvestrålende papirer, super godt til nye kort ;-) Dette kort er så det 2. julekort til 2009, der er i hus! Jeg må hellere gemme dem væk, så jeg ikke bliver træt af at se på dem inden de skal skrives og sendes.
Denne "Kreativ Blogger Award" har jeg fået af Gitte, 1000 tak Gitte, den er jeg rigtig glad for, ligesom jeg er glad for alle de kommentarer i lægger til mig, og for al den inspiration jeg henter på jeres blogge.
Derfor sender jeg denne og den forrige award jeg modtog til alle mine besøgene her på bloggen - så værsgo´:-)

torsdag den 1. januar 2009

Så skriver vi 2009....

Endnu et år er x af i kalenderen og et nyt er startet med de udfordringer og oplevelser det nu vil byde på.
Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år. Hos os fejrede vi nytårsaften hjemme med Rikke, Casper og Mia....de tog så videre for at feste igennem senere ;-) og vi gik ned for at ønske vores venner godt nytår.
Her er lige et par stemningsbilleder fra aftenen:


Det skal lige tilføjes, at Rikkes hår ikke sidder fast på hatten *G* for det så sådan ud i går - det er blot krøllet med krøllejern i aftenens anledning :-)
I tirsdags var jeg en tur ude hos Anette til lidt scraphygge. Vi startede med en hjemmelavet kyllingeburger - mums - den var lækker! Så gik vi i gang med at opdatere hendes blog, og hun viste mig lidt om face-book.....hvilket så var med til endeligt at få mig til at tilmelde mig derinde...man har vel et standpunkt til man tager et nyt, ik´? Vi fik sørme også scrappet lidt begge to, oppe på scrapværelset, som er så hyggeligt. Jeg havde taget materialer med og lidt fotos, og resten satsede jeg på jeg kunne låne, så som floss, sværter, mesh o.s.v. Det føltes lidt som at sidde og scrappe i et "fælles-lager" he-he... :-) Jeg havde taget en stak billeder og et par månedspakker med, som jeg SKULLE bruge.
LO´et er med billeder fra vores sommerferie (surprice.. ;-) fra om aftenen, hvor vi var ved at komme os over uvejret med hagl og buler. De lokale underboer kom jo først med champagne og ½ time senere med kæmpe vandmelon af egen avl. Som vi kunne forstå på dem, havde de vist lidt ondt af os. De var nogle hyggelige og søde mennesker.

Derefter lavede jeg et kort...det er lidt svært at holde op med efter at have lavet så mange julekort. Stemplet har jeg lånt af Anette, en lækker clearstamp samling som er smukke både på LO´s og kort.

Cecilie har en udfordring på sin blog, hvor vi skal finde og vise vores 10 favorit LO´s/kort på bloggen. Jeg har set nogle gøre det, og det er skønt at gense mange af de flotte ting der bliver lavet i løbet af et år. Jeg vil nok også gå mine igennem, og uploade dem inden den 4. januar.....der er en lille hilsen fra Cecilie på højkant.
Nu håber jeg bare at i alle er kommet godt ind i det nye år - jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad 2009 byder på.

torsdag den 25. december 2008

50-års fødselsdag og juleaften - en dejlig dag

Dagen i går, juleaften, d. 24. december, var en rigtig dejlig, og lang dag.
Det var dagen da Claus blev 50 år....tænk som tiden går!
Vi har nu i mange år startet dagen med kaffe og rundstykker for dem som har tid og lyst til at kigge forbi, så får vi samtidig ønsket hinanden glædelig jul. Nogle år er vi mange, andre knap så mange. I går var så en af dagene hvor der kom mange forbi, og det er altid en hyggelig tradition.
P.g.a. datoen for fødselsdagen har vi valgt at udskyde selve fejringen, mange er jo ligesom optaget denne dag ;-)
Vi startede dagen med morgenkaffe for os selv, os 4 og kæresterne Mia og Kasper, også så Claus kunne få sin gave inden det begyndte at myldre ind med gratulanter. Han troede nok selv, at han havde påvirket os nok med hensyn til vores gavekøb, men der overraskede vi ham. Det er nu nok også mest fordi, han slet IKKE havde vovet at ønske sig det han fik, men børnene og jeg tænkte....50 år, cigaretterne er lagt på hylden, fit for fight og i fin form - nu skal han have GAVEN! Det er nu dejligt, at man efter så mange år, stadig kan overraske *S*, og se ham mundlam, det sker altså ikke så tit :-). Godt at Casper er lige så interesseret i cykling (eller mere) for han havde stået for købet af hjulene. Se lige en glad mand:

Vi havde bestilt rundstykker - og en kagemand i dagens anledning - hos en af Claus´ kunder....de mente at han kun ligner en på 40, ikke er gråhåret, og burde bære den gule førertrøje....dejligt med lidt bager-humor :-)

Familie og venner kiggede forbi og ønskede tillykke og glædelig jul...vi nåede vel op på omkring 30 børn og voksne som var forbi mellem mellem kl. 10 og 15....der var en vældig aktivitet i det lille hjem. Og sikke et gavebord det alligevel blev til: gavekort, vin, kurve, cykeltøj, glas, hjul og "gavekort" til håndboldpokalfinalerne på lørdag sammen med to af de bedste kammerater!
1000 tak for besøgene, smsérne og telefonopkaldene - det var en rigtig dejlig dag for os alle. Så skulle der lige ryddes op, og dækkes bord igen til om aftenen. Vi havde besøg af min lillebror og hans familie, samt min far, som bor i ældrebolig her i Tvis.
Træet havde vi pyntet for 2 dage siden, og nu var det tid til at få alle - eller de fleste - gaver lagt under træet.
Vi var 9 ialt, og det var en dejlig, hyggelig juleaften.

Der var lige en periode om dagen, hvor Franz "fik lov" til at være i mit scrap-værelse, for de her 8 børn, meget aktive børn ;-), legede både ude og inde, og vi var ikke helt sikre på, om de og Franz kunne enes om de lukkede døre. Alligevel var det en meget træt kat vi havde om aftenen:

Franz skulle selvfølgelig også have en julegave - afledningsmanøvre ;-), og det tog ham heller ikke lang tid at "slagte" gaven....uha et rovdyr han er ;-)

En anden tradition vi har her i huset, er, at vi altid er hjemme 1.juledag. Der er så meget tryk på den 24., at vi alle nyder roen og det at kunne tulle rundt og hygge sig dagen lang.
Vi har begge lang juleferie til den 5. januar, og den vil vi nyde i fulde drag.
Jeg vil så ønske jer alle en
Rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Og 1000 tak for alle besøgene og kommentarerne på min blog i år, jeg glæder mig og ser frem til det nye år.

onsdag den 3. september 2008

SensommerCrop og LO´s derfra

I søndags var jeg som sagt til SensommerCrop i Engesvang. Et helt igennem skønt arrangement og en dejlig dag. Jeg havde gjort nogle LO´s klar hjemme fra, fundet billeder, papir og muligt dims, det kunne bruges dertil. Jeg har erfaret, at på den måde, er der en chance for, at jeg da får lavet lidt ;-), selv om jeg tit har svært ved at koncentrere mig og få lavet det som jeg gerne vil have det.
Det første LO jeg gik i gang med, var med et foto fra Gardasøen, i en stille bugt i Bardolino, hvor vandet var krystalklart, og lige til at hoppe i. Det LO er jeg rigtig glad for.

På ferien fik jeg endelig også lov til at tage et GODT foto af Rikke, ét hvor hun ikke lukker øjnene, holder hænderne op foran o.s.v.!! LOét kunne kun hedde My Girl! Jeg synes ikke LO´et er helt rigtigt, men nu er det lavet sådan, og sådan bliver det. Farverne er valgt ud fra hendes bluse og omgivelserne, og måske er det det rolige papirvalg, eller manglen på sværte, der gør forskellen ;-)

Girltalk er med et foto fra maj måned, til fødselsdag i Skive. Tøserne (18-22 år!!) slænger sig, hygger og sludrer mens de nyder solen, og mens Valdemar sover. Dejligt billede af dem, synes jeg :-)

Ferie- og familiebilleder - ja, så mangler vi jo kun Franz. Dette foto har jeg nok vist før, men endnu ikke scrappet. Som Netti spørger: Hvorfor skal den store hankat kun scrappes med lyserødt?? "Fordi han opholder sig helst i mit scrapværelse hvor der er meget lyserødt, og hvor mange fotos bliver taget....(eller i hans seng på kradsebrættet) og så er han selv ude om det :-D Men han er nu skøn alligevel, den lille mis, som nu vejer 6 kilo.... og trods de feminine farver, så fejler selvtilliden og egoet ikke noget. Derfor var rub-on teksten "It´s tough being PERFECT" også passende, og LO´et behøver vist ikke yderligere tekst.... Hvis man var katte-tankelæser, så er vi sikre på, at det er sådan han ser sig selv hehe..! ... men det er måske ikke så sært, med al den opmærksomhed han får!!

Ja, som Netti har skrevet på hendes blog, og som nævnt rundt omkring ;-), så var jeg så heldig at vinde konkurrencen i kort-skitsen og LÓ-skitsen...og på mit indgangsnr i Engesvang. Det var lige før jeg fik røde kinder og blev lidt flov *G* Jeg fik dog alligevel kørelejlighed hjem også ;-) Og dejlige gaver fik jeg jo så også! Og til jer der stemte på mine ting: 1000 tak :-). Jeg havde lavet begge dele hjemmefra, da jeg aldrig ville få dem lavet på stedet. Kortet og LO´et som deltog i konkurrencerne er disse to:

Og så har jeg fået gipsen af benet. Det var en skøn, men også underlig fornemmelse at kunne se og mærke benet igen ;-) Planen var at jeg skulle have en walker på i 14 dage, men nej, nu havde jeg gået i 8 uger, og benet var aflastet nok, så nu er det lige på og hårdt, skal træne ben, ankel og muskler op igen, og støtte mere og mere for hver dag. Så det er fast arbejde, med varme fodbade, øvelser, gang og aflastning, da det stadig er meget hævet. Men det er dog fremskridt.
Tak fordi du kiggede med, god fornøjelse til jer der skal til SAM, jeg tager et lille smut til messen i Viborg sammen med nogle af scraptøserne ;-)

fredag den 15. august 2008

Fødselsdag, kørekort og en award


I går, den 14. august blev Franz 1 år. Tænk at der allerede er gået næsten 1 år siden Rikke troppede op med ham herhjemme! Han var meget eksemplarisk, sov det meste af dagen, og stod først op kl. 14.00!! Jeg kiggede også til ham flere gange, som til et lille barn *S*. Det var nok bare dovenskaben der havde overtaget hos ham :-)
I går var så også dagen, hvor Rikke bestod køreprøven, endelig! Prøven var udsat p.g.a. sommerferien, først med os, og så hendes rejse til Cypern. Man kan jo ikke få det hele ;-). Men hun er nu den lykkelige ejer af kørekortet, vi er også glade, for det sparer os for en del transport tid. Hvis hun spørger pænt, kan hun jo måske låne bilen ;-)
Denne award har jeg modtaget fra Tanja og Kirsten, 1000 tak for det, det varmer altid med sådan en award :-D. Jeg sender den lige videre om nogle dage.
Rigtig god weekend til jer.

mandag den 11. august 2008

En travl - men skøn - weekend

Lørdag startede jeg hos frisøren, endelig, jeg havde jo været nødt til at udsætte tiden, til jeg kunne få en lørdags-tid, så længe jeg er afhængig af privatchauffør! Hvor var det dejligt - men hårdt at sidde med benet nede i 2½ time!!
Derefter havde vi Lotte og Valdemar med hjem til os, da hans mormor skulle passe ham om aftenen, også her i Tvis. Han er den gladeste og sødeste lille gut, han stortrives simpelthen og det er så skønt at opleve ham og hans udvikling. Han er nu 3½ måned og har rigtig travlt med at vokse og udvikle sig. Er han ikke lækker??

Ja, det tænker Franz også - om sig selv - det var første gang han oplevede en baby her i huset...han var selvsagt nysgerring, men overgik så mere til at gøre opmærksom på sig selv: "Hey, jeg er her også!!" mens vi fik frokost og Valdemar lå nedenfor i sin stol :-) Tossi´kat!

Så var det videre til 35 års fødselsdag om aftenen...dog ikke en nattefest for os, jeg havde jo et program om søndagen også :-D, hvor jeg fik besøg af Netti, Kirsten, Sabina og Betina, til "indvielse" af mit scrapværelse...ind og ud igen, for stort det er det jo ikke *S*, men jeg nyder det, men ser også frem til at få lavet det sidste, så som lamper, hylder, krogophæng + det løse, når jeg bliver mobil igen. Tingene er stadig meget komprimeret, men det er luksus i forhold til at have alt i den store tote!!

Efter en gang taco-mad, fandt vi scrappesagerne frem. Men uha, jeg kunne godt mærke, at det er næsten 2 mdr. siden jeg har scrappet LO´s! Det var SÅ svært at komme igang, selvom jeg har fået fremkaldt feriebillederne, og de plejer at få mig i omdrejninger. Nåh ja, tv´et kørte også - der var jo håndbold, og man er vel nødt til at følge med i det hele, ik´? Betina holdt så skansen ved bordet - næsten - for hun måtte et par gange kalde på kattemor her, da Franz spankulerede rundt på bordet! Ellers lå han pænt i hans katteseng og fulgte med i det hele og nød opmærksomheden som også kom ham til gode *S*
Mit LO kræver lige lidt mere finpudsning inden jeg synes om det, og det 2. LO nåede jeg kun at finde papir til ;-) Men jeg kom da igang, og scrappesøstrene ser da vældig aktive ud!

Se lige den skønne pakke pigerne havde med til mig!! Rigtige dejlige ting som jeg nok skal få omsat....lige mine farver også ;-)

Så alle 4, tusind tak for en skøn dag, og tak fordi i gad give en hånd med, jeg nød jeres selskab og at scrappe i flok igen *G*
Tak fordi i kiggede med :-D
Related Posts with Thumbnails