CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »
Viser opslag med etiketten Mallorca. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mallorca. Vis alle opslag

søndag den 23. juni 2013

Mallorca minialbum

Billederne fra vores Mallorca ferie sidste år har ventet længe på mig..!
Men nu har jeg fået startet op på et minialbum, i håb om at få billedene scrappet.
Jeg laver albummet med min Zutter (der er vist på tide at få den indviet..!) og mens jeg laver de enkelte sider har jeg dem bare samlet i 2 ringe.
Jeg bruger primært rester og gamle papirer, i sommerfarver. Og dertil en masse små-pynt.
Forsiden ser sådan ud:
Gamle papirer, washitape og lidt Studio Calico embellishments...jeg bruger meget af det jeg også bruger til mit Project Life.
Indersiden af albummet:
Lidt info om rejsen og et kuffertmærke...
En side om vores tur i den lejede bil, på bjergveje og med udsigt udover Port de Pollenca:
Siderne laves på kraft, hvid og cremefarvet papir.
SKØN ROADTRIP vi havde i den lejede Mini Cooper cabriolet:
Næste gang lejer vi en lignende bil, total oplevelse at se, køre og lytte i sådan en bil :)
Den stribede lomme er fra en SC månedspakke, og deri ligger kvitteringen på billejen...bare så vi kan huske hvad det kostede..! :)
Her er vi nået til Cap de Formentor:
Fantastisk sted, som cykelfolket besøger hvert år - på cykel! - når de er på træningstur til Mallorca. Og det forstår man SÅ godt. 
Sådan vil et par af siderne fx. se ud i albummet:
Ellers får jeg også lavet Project Life - jeg er faktisk med stort set - og jeg får lavet en masse bestillinger! Jeg kan bare ikke følge med på bloggen, men jeg er aktiv ;))
Især på en dag som denne, hvor det stort set regner hele tiden, hygger jeg mig i kreahulen.
Rigtig god søndag og sankt hans aften :)
*Jette*

tirsdag den 5. juni 2012

Mallorca

....der har vi lige tilbragt en skøn uge med sol, strand og vand. Så dette indlæg handler IKKE om det kreative med papir og saks. Derimod en masse ferie-collager, i et langt indlæg, så er i advaret. Det var mit første besøg på Mallorca, men nok mandens 9. eller 10. Det er jo der de er på cykel-trænings lejr hvert år. Vi boede i Port de Pollenca, i en lille bugt nord for Alcudia.
Claus kender området ud og ind, så det var jo med personlig guide de to dage vi lejede bil. Her kommer lidt stemningsbilleder fra ferien:
Vi boede som sagt i Port de Pollenca, med udsigt til pool og strand.... lækkert med kun 50 meter til den skønneste strand og vand.

De første to dage lejede vi en Mini Cooper Cabriolet, den ultimative måde at se øen på, hvis det skal være på 4 hjul ;). Claus var guide, så vi fulgte deres cykelture og kørte på de ruter de normalt kører på....undtagen gedestierne! Først besøgte vi Cap de Formentor, ikke langt fra hvor vi boede:
Det var fantastisk smukt, og er du heldig, kan du se delfiner fra toppen på Formentor. Det så vi dog ikke. Derefter gik turen videre til Lluc og "appelsinlunden" som cykelfolket kalder det. Nogle af deres faste pause-steder!
"Benzintanken"= Coll de Sabataia, caffeen var dog lukket, så vi fortsatte til appelsinlunden og den smukke udsigt. Jeg har før smagt friskpresset appelsinjuice i udlandet, men indrømmet, denne juice i de små plastic krus var himmelsk!
Jeg får efterhånden en fornemmelse for, hvad det er for nogle områder de cykler i, og forstår godt at de er begejstret...! Men ikke at de kan cykle op og ned ad de veje...
Derefter fortsatte vi til Sa Calobra, hvor de kalder vejen dertil for "slangen" Der er kun denne ene vej ned...og op igen! Ellers er det med båd til Palma, så de tager turen ned, og op igen på cykel! Om jeg fatter det..!
Så når vi ned til Sa Calobra, "hullet"...og der er også varmt som i en gryde, men det er et fantastisk smukt sted! Hold da op, kameraet kørte på sit højeste. Det er helt klart udsigten og turen om til den lille lagune, folk kommer for at se. Stadig gamle skure og huse med boder, og reklameskiltene udskiftes heller ikke for ofte ;)
Derefter kører vi over Puig Major og videre til Port de Soller. En rigtig idyllisk havneby, meget sydfransk også, og med de gamle sporvogne, som kører fra Port de Soller og op i selve Soller by.
Derefter går turen videre til Deia, en lille flække på toppen af øen, men et af de smukkeste steder! Og i en af de små usynlige restauranter sidder der så lige 4 stk. Michelin mærker på døren!
Det var så småt og smukt og frodigt over det hele. Figner, abrokoser, citroner mm. kæmpede om pladsen.
11 timers køretur er overstået og vi nyder noget hjemmebragt ost og pølser samt en god rødvin på balkonen!
Næste dag fortsætter vi hvor vi slap....og det var stadig afslappende og vi nød at køre igennem de små byer...stadig der hvor cykelfolket færdes når de er der i marts/april måned. Første rigtige stop var ved Orient, et smukt sted i bjergene, hvor de altid holdt pause...og det gjorde vi så også, og fik en kaffe og et stykke af det obligatoriske, lækre mandelkage :D. Og som det lille gule skilt på lygtepælen viser, er det et officielt cykel-pit-stop ;)
Derefter kørte vi videre gennem bjergene via Bunyola, Sa Pobla, Can Picafort og videre til Alcudia by, til det hotel og område hvor de er inlogeret på deres cykelrejser. Stranden her er meget anderledes en ved Port de Pollenca...du skal gå flere kilometer ud før det går dig til knæene! Efter en tur på stranden, spiste vi frokost på "stamcaffeen" Hawaii... lækker spansk kartoffelomelet til mig, den smagte himmelsk... og pizza til Claus, den han plejer at få! Han har været der for tit, for en af tjenerne, bossens kone, kunne kende ham! Og gav ham automatisk en STOR øl til maden! Hmmm....
De rustne jernfigurer var i mange af rundkørslerne i vores område, den ene mere speciel end den anden.
Så gik turen hjemad, dog ind omkring Pollenca by først. Byen ser ikke ud af noget udefra, men når du først er kommet ind i de små gader er her ligeså skønt som i mange af de andre små byer. Byen er kendt for den 365 trin lange Calvari trappe, korsets vej op til kapellet. Du kan så sige en bod for hver trin...det havde jeg så ikke brug for ;))... turen op var hård i middagsvarmen!
En meget velholdt og stemningsfuld by. Katten på toppen af Calvari-trappen ved kapellet, har valgt et skyggefuldt sted med en smuk udsigt :))
Det var et par skønne dage på roadtrip, helt sikkert ikke sidste gang vi gør det i en åben bil :)
Så blev der også solbadet og slappet af ved strand og pool. Dog nåede vi også ind i Alcudia Old Town om torsdagen. Vi tog den lokale bus, og 15 min. efter var vi ved bymuren.
Vi gik så fra den gamle bydel og om til Port de Alcudia, hvor vi nød en isdessert og solen :)
Derefter gik turen til hotellet.
På trods af besked hjemmefra omkring min fars sygdom og forværring, nød vi de sidste to dage og slappede af. Lørdag over middag landede vi så til efterår i Danmark, godt nok noget af en omvæltning!
Det var et langt indlæg, som lovet/advaret, og tak fordi du fulge med hertil.
God grundlovsdag derude, jeg har fri og tog mig derfor tid til at blogge :)
Related Posts with Thumbnails