CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »
Viser opslag med etiketten Altered Art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Altered Art. Vis alle opslag

tirsdag den 3. april 2012

Et liftet LAM-layout....

....lavet i lørdags, hvor vi i scrapklubben havde besøg af Lisette aka LAM. En dag fyldt med inspiration og hygge. Vi skulle bl.a. lifte et layout med lag-på-lag, "mange billeder" og syning. Jeg brugte endnu en af mine månedspakker fra Swirlydoos til dette layout.
Derefter skulle vi lave et veskekort, en æske lavet af ét stykke 30x30 papir. Jeg er normalt ikke så meget til de  små æsker mm, men dette er ret simpelt og laves fx. af et stykke dobbeltsidet papir. Æsken lukkes med en lille magnet, og kan pyntes efter behov. Man kan evt. også beklæde hver enkelt side/trekant med mere papir...men jeg er til den dovne side, så synes at dobbeltsidet papir er perfekt! :).
Derefter legede vi med Ranger produkter og tags... og det fortsætter jeg med herhjemme, da jeg jo deltager i Tim Holtz´s onlineclass. Det er slut nu, men fordelen er jo at man kan arbejde med det, når tiden er til det.
I går fik jeg lavet et par hurtige kort med et af mine nye Hero Arts stempler, "Greetings":
Stemplerne er sværtet med forskellige Distress Inks, og dertil papir fra MME.
Påskeferie....solen skinner nu, så måske skal der luges lidt i haven i eftermiddag?
GOD PÅSKE :)

søndag den 17. oktober 2010

DT Riddersholm: Æske til julegave-bon´er

Hver jul når der skal købes julegaver, passer jeg på, at gemme alle bon´er, således at gaverne evt. kan byttes uden problemer. Derfor har jeg til Riddersholm Design dekoreret denne æske, til at gemme de (mange) bon´er i. Så kan jeg altid finde den bon, der evt. skal bruges. Passer man på æsken, kan den jo genbruges flere år i træk.
Jeg har brugt en ganske almindelig pap-æske som kan købes i diverse supermarkeder med hobbyartikler. Jeg har brugt papir fra den nye juleserie "Good Old Santa". Det nederste råhvide bånd, de lyserøde roser med "frosting", de små røde roser, og halvperlerne er også fra Riddersholm/Kort&Godt. Ellers er der brugt lidt bånd og pynt fra gemmerne.

Her ses æsken forfra:
Og æskens låg:

Æsken åben:

Og et lille close-up af lågets pynt:


Fortsat god weekend, forhåbentlig står den lidt i kreativitetens tegn :). Og tak for jeres søde kommentarer, det gør det værd og sjovt at blogge ;)

tirsdag den 22. december 2009

Der var 1, der var 2...

... der var 3 bestillinger på indpakninger til de noget så kedelige koncertbilletter. Dette er så det 3. paprør, der er dekoreret til koncertbilletter. Opbygning som de to foregående, men i lidt andet papir. Jeg er også selv blevet glad for resultaterne, jeg vil helt sikkert lave den indpakning igen en anden gang.

I dag var sidste arbejdsdag inden juleferien, forude venter 12 dejlige fridage.......og så kom sneen endelig!!!
Kan det blive bedre?? Nej, det er dejligt, især da vi er nået hjem i sneglefart *S*
Det første Rikke og jeg gjorde, var at tage Franz med ud i snor...han er vild med sne...og vi nød det skam også! Eneste "men", er at der følger et større vaskearbejde med for ham... sneen simpelthen klæber til hans pels på maven!! Men det forhindrer ham ikke i at fræse gennem sneen.

Og hvis vi så gider at smide lidt sne op i luften, som han kan fange, ja så er det perfekt ;)
Ja, der er kommet meget sne....buske og julelys er næsten dækket til.
Vi nyder det så længe det er her, måske er det hele snart smeltet igen.
I morgen vil vi hygge og lave de sidste forberedelser til Claus´ fødselsdag på torsdag. Juleaften fejrer vi i Skive, så der er ikke helt så meget tryk på, som der nogle gange er den 24/12 ;)
Mange julehilsner fra

søndag den 20. december 2009

Alternative farver...

...i hvert tilfælde for mit vedkommende! Det er meget sjældent, for ikke at sige aldrig, at jeg scrapper i gult. Men det var lidt svært at undgå, med disse feriebilleder. Den gule er lidt for dominerende til at ignorere :). Se, det kan man da kalde vand-"cykler"...i bogstaveligste forstand haha...Billederne stammer fra en aften i Lazise, og den hovedløse mand, var en del af det gøgl der var ved havnen den aften.
Jeg har haft endnu en bestilling på indpakning til koncertbilletter, og den kom til at se sådan ud:
BG papirer, gl.bogside, 4 slags bånd, tag og punches er der brugt hertil. Til sidst stickles og lidt rhinsten.
Ellers er der lavet havregrynskugler og pyntet juletræ i dag...så nu må julen gerne komme :)
2 arbejdsdage tilbage, så venter 12 dages ferie, det ser jeg rigtig meget frem til ;-)
Håber i også har haft en dejlig adventssøndag.

tirsdag den 15. december 2009

Paprøret fra gavepapiret...

...blev til indpaknkngen til de noget så kedelige udprintede koncertbilletter. En kollega skulle bruge den til 4 koncertbilletter i A4 størrelse, til på torsdag, og dette blev lige en hurtig løsning. Røret er beklædt med diverse julepapir fra BG Eskomo Kisses, bånd, hørsnor, snefnug, stempel og cuts fra StampinUp! og et manillamærke som til og fra kort.
På den lille tag, fra Nestabillities Label 4, kan der skrives lidt om dagen som også incl. middag :D- Det hele kan pakkes ind i silkepapir, ind i røret, og bindes med bånd i hver ende.
Vi har på jobbet haft en rengøringshjælp, og i forbindelse med hendes fratrædelse skulle vi også bruge et kort...og det må jeg med gru erkende, at jeg havde glemt at lave! Så tog den nemme løsning, ja..ja.., og brugte dette kort, lavet til StampinUp! kurset i Skive. Jeg har så pyntet det færdig. Blomst og snefnug har fået stickles, det er ikke så nemt at se. Derudover er der pyntet med Prima bling, blomster og swirl. MVO er forkortelsen for firmaet i daglig tale ;-)
Det var vist alt for nu, nu er der 5 arbejdsdage tilbage inden juleferien :D. Alle gaver er købt, der er bagt brunkager, pebernødder, jødekager, svenske chokoladebrød og vanillekranse er i hus her til aften. Så mangler jeg at skrive julekortene, det starter jeg så småt med at hygge mig med nu. I morgen skal jeg jo til bingo....på Scrapsisters!!
Tak for besøget, og rigtig glædelig jul ;)


Related Posts with Thumbnails