CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »
Viser opslag med etiketten A Christmas Story. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten A Christmas Story. Vis alle opslag

mandag den 10. december 2012

Juleudfordring på Riddersholm

I går søndag, og de næste 3 søndage, har vi udfordringer på Riddersholm-bloggen. Denne gang er udfordringen fri, dvs. du må lave lige det juleprojekt du har lyst til.
Jeg har lavet en lille værtinde-ting, med plads til 4 stykker Merci chokolade, set hos Kirsten i onsdags. Kirsten lavede lige en tut, så den nød jeg godt af ;)
Jeg har brugt julepapirer fra et par af Riddersholm serierne, sammen med bånd, et af de nye chipboards fra shoppen, Ink-it juleblomst og halvperler, ligeledes fra shoppen.
Indersiden er dekoreret med forskellinge RD julepapirer, pyntet med spellbinders dies, tags fra papirerne og bånd.
Riddersholm shoppen har de skønneste nye små chipboards, og her har jeg givet det og blomsten  lidt glimmer med Pearl Mica Flake i hvid.
Gå ind på Riddersholm-bloggen og giv dit bidrag med, alle er velkomne, også selvom du ikke bruger Riddersholm papirer ;)
God dag derude, her er det hverdag igen efter en skøn wekeend i KBH, med besøg hos familie og jul i Tivoli :) Lidt billeder følger senere, hvis jeg ellers kan få lov til at uploade flere billeder..jeg får at vide, at min fri kvote på 1GB er brugt... er der nogle der har erfaret det selv?
*Jette*

fredag den 23. november 2012

At lave "Jette-kort"....

....var temaet i onsdags i scrap-klubben. Det måtte jeg jo så lige tænke over... hvad er Jette-kort...måtte erkende, at det nok er masser af papirlag og pynt...helst en hel del :).
Jeg har lavet lidt kort til inspiration, og her får i de fleste af dem. I er advaret, jeg er bagud med opdateringer på bloggen, så i får de fleste kort her:
Kort med Riddersholm "A Christmas Story" og Waltzing Mouse stempler og Spellbinders die.
Lag på lag med forskellige materialer.
Dette var det første kort vi lavede til tema-aftenen.
Papir fra "A Christmas Story" igen, og dies fra Memory Box og Just Rite stempel + die.
Lag på lag af papir og brug af mange dies.
Et juletag.
Base + 4 papirlag, og alligevel ret CAS.
Endnu et juletag.
Herlig aften i klubben, der blev virkelig klippet og lavet kort hele aftenen :)
Denne weekend står på julebag, når Rikke kommer hjem, og lidt julegave indkøb på mandag...3 dages fri... GOD WEEKEND :)
*Jette*

mandag den 12. november 2012

Crazy Layers v. Anna Zaprzelska/Brises

Lørdag var der kursus hos Riddersholm Design, hvor Anna aka Brises underviste i Crazy Layers, hendes stil i scrapbooking.
12 kursuster gik i gang med de lækre kits! Connie, Linda og jeg agerede små praktiske grise og oversatte, så alle var med.
Anna har faktisk kun brug for papir, saks og lim og sine 2 hænder! Med få midler kan hun kreere et skønt layout!
Her er 4 af kursisterne igang, og humøret var i top :)
Vi var delt i 2 lokaler, og nød de skønne omgivelser med lækkert papir og skønt tilbehør...der blev i hvert fald også shoppet igennem undervejs :)
Her er vi i det andet lokale, hvor Anna følger kursisterne:
Efter shopping og spisepause, nåede alle vist at blive næsten færdige med layoutet.
Trods efterårsvejret fik vi alle med ud til et fællesfoto :)
12 skønne og meget forskellige layouts blev der lavet denne dag. Det er altid sjovt at se, hvor forskellige layouts der bliver lavet, selvom udgangspunket og materialerne er ens.
Jeg overnattede hos Linda, da der var DT-dag om søndagen hos Connie. Her var både Gitte og Pia med, en skøn og hyggelig dag.
Jeg forsøgte mig med layotet som Anna underviste i på kurset.
Her er mit bud ud fra Annas layout, med papir fra den nye juleserie "A Christmas Story"
Beklager det dårlige lys, men billedet er taget med Iphonen.
Lidt close-up:
På blomst og grene er der lagt lidt Pearl Mika Flake, købt i Belgien.
Lag på lag og  masser af tags, udstandsede og tags fra design-papiret
I kan se alle de nye julepapierer her
Tak fordi du kiggede med.
*Jette*

lørdag den 29. september 2012

Et par kort....

... er det blevet til.
Dagene er travle, med job og alt det andet der fylder...
Heldigvis scrapper vi hver onsdag, så der er der lidt tid til at være kreativ med de andre quinder.
Her er et par af de sidste kort jeg har lavet...nogle har jeg igen ikke nåeet at få taget billeder af.
Kortet med Stampin´Up uglen er lavet af rester. Liftet fra Pinterest.
Et lille julekort, med det nye Riddersholm julepapir A Christmas Story, dette fra 6"x6" Paper Stack.
Jeg har stemplet lidt med Aladine julestempler, og sat et par julekugler på med 3d puder.
Stickles og Pearls udgør pyntet sammen med et par rhinsten.
Må sige at det har været rigtig scrappe-vejr i eftermiddag, det har stået ned i lårfede stråler indimellem!!
Ha´en rigtig god weekend, her står den på cykelafslutning i aften :)
Related Posts with Thumbnails