CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 5. juli 2009

For varmt til at scrappe???...ikke helt

Sikke en varme vi har haft! Dejligt, med det gør nu ikke noget, hvis der bliver skruet lidt ned, sålænge vi ikke har ferie ;-).
Jeg får ikke scrappet så meget, men den sidste udfordring på 1-2-3 bloggen og juniudfordringen hos Scrapsisters har jeg da fået lavet.
Dette er taget på klitterne ved Årgab, Vesterhavet fredag aften i overskyet og blæsende vejr, men selv der har Vesterhavet jo charme. Udfordringen lød på lag på lag.
Juniudfordringen hos SS var en skitse, og her har jeg lavet et LO til Marks konfirmationsmappe, med lidt billeder fra middagen, og Emil som impulsivt slog på glasset, rejste sig og sagde tillykke til Mark og tak fordi han måtte komme med :-D....dejligt med respekt for storebror haha...Måske havde de unge mennesker opfordret ham, og det skal man ikke gøre to gange ;-)
Igen har jeg forsøgt at pynte, men stadig så det ikke bliver for pusse-nusset ;-). Farverne er jeg selv helt vild med!
Jeg har fået lavet en del kort, bl.a. bestillingskort, og her er et lille udpluk. Bl.a. et kombineret fødselsdags- og studenterkort til Rikkes veninde, med papirer fra MME.
Min kollegas datter blev HF student, og ønskede et kort med et billede fra 0-klasse, som netop var i blå farver. Her med noget af Maja Design papiret som jeg købte til scrapevent i Sverige.

Det sidste kort er et kort til min nabo. Hendes datter blev i tirsdags færdig med kanditatuddannelsen som Cand.Link.Merc, fra Århus Handelshøjskole, efter 6 års studier. Disse ord kunne hun godt tænke sig stod et eller andet sted på kortet, og kortet måtte gerne laves i lilla farver. Jeg lavede teksterne som små tags, jeg stak bag selve overskriften. Og hun bestod med glans, med et 12-tal.

Denne weekend har vi holdt Rikkes 18 og 19 års fødselsdag for 10 unge damer. 18 års dagen er så fejret med 1 helt års forsinkelse, da jeg jo ikke var mobil sidste sommer, og hun valgte så bare at slå dem sammen i år. Så der var hygge,spisnng, og fest på terrassen indtil kl. 1.00 hvor de blev kørt til byen.
I dag vil jeg så bare slappe af og ikke lave en dyt!! Og dog, måske rydde op på mit scrapbord, efter at have lavet kortene som hastearbejde....det bærer bordet så præg af nu.
Fortsat rigtig god søndag til jer alle, og tak for besøget ;-)
Related Posts with Thumbnails