CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

tirsdag den 30. marts 2010

Snart springer studenterne ud...

...og så skal der jo være et par kort klar. Her er det blevet til et par kort til de "røde" huer.



















Alt er fra Hero Arts, 2 farver Hero Hues papir, og det mørke er stemplet med CG125 Friend Definition, og derefter det rosa med S5317 Starburst Lace. Kortene med Hero Arts er meget anderledes, men jeg kan også godt lide de meget enkle og rene linier i de kort. Og så bruger jeg stort set ikke sværtede kanter på kort som disse 2.



















Det næste er næsten magen til, dog er der brugt andre stempler. Igen 2 farver Hero Hues papir, det rosa papir er stemplet med S5213 Dots and Flowers, og det mørke er stemplet med farven Hero Chalk Ink "Snow" med stemplet  K5360 Wild Bouquet.
I morgen får jeg besøg af Kirsten, til en hyggelig scrap-snakke dag :), det kunne vi hurtigt få stablet på benene, da vi fandt ud af at Kirsten har fri, og jeg jo stadig går herhjemme!
Men på torsdag foretrækker jeg at kalde det påskeferie og ikke sygemelding længere ;). Jeg starter på arbejde tirsdag efter påske, omtrent fuld tid regner jeg med. Eneste "men", er dog, at jeg først må køre bil igen om 1½ uge, så der bliver lidt henten og bringen den første uge.
Nu vil jeg have benene lidt op, tage mig en kop kaffe og slappe lidt af.
Rigtig god påske fra mig til dig ;)

lørdag den 27. marts 2010

Unik Scraps kortudfordring

Så har Unik Scrap lige lagt en kortudfordring ud på bloggen, og den fik jeg lige lyst til at afprøve. Skitsen samt farverne lyserød, pink og turkis skal bruges, samt "noget" fra Unik Scraps Shop. Jeg har brugt papirer fra Prima Water Color og Prima roser. Bling er også fra Prima....Prima er i det hele taget lækkert :D
Her er mit bud på udfordringen:


















I nat venter vi mand og søn hjem fra Mallorca, så har de sikkert tilbagelagt ca. 800-1000 km. på cykel!!!
Godt det ikke er mig, men de nyder det jo, og har haft en forrygende tur og fint vejr.
God weekend til jer alle, og tak for jeres søde kommentarer ;)

onsdag den 24. marts 2010

Kort til konfirmation og en lille baby ;)

Heldigvis kan jeg nu sidde og være lidt kreativ, så går tiden lidt hurtigere :)
Her et pige-telegram i friske tøse-farver, af noget restepapir jeg havde liggende:


















Og et lille kort til en lille ny "fætter ?". Papiret er fra Magnolia, og jeg er vild med det til baby-kort:


















Ellers lakker min rekreation og sygemelding mod enden, jeg har det efterhånden rigtig godt, og føler, at hele forløbet med den nye hofte har været rigtig god! Jeg har så også overholdt ALLE restriktioner og lavet øvelser og gået det der var anbefalet + lidt mere måske ;). Jeg var lige på job lidt i dag, og har planlagt at starte op igen efter påskeferien. Det bliver rigtig dejligt, og der ligger jo også en hel del og "venter" på mig... :D
Hvis vejret holder som lovet, med forårstemperaturer og sol i morgen, vil jeg begive mig ud på en lidt "længere" gåtur.
God onsdag til jer.
Jette

tirsdag den 23. marts 2010

Konkurrence hos Riddersholm Design

SE LIGE HER:
Jeg slår lige et slag for denne konkurrence hos Riddersholm Design. Har du ikke allerede noget af det lækre papir, så skynd dig at købe lidt og vær med i konkurrencen som lyder sådan her:
Connie Riddersholm skriver:
"Kære Gruppe og Bloggere

Nu er det tid til en lille udfordring og konkurence.
Jeg vil udlodde en papir kollektion til bedste LO og bedste kort som indsendes senest 18 april 2010. Vinderne udtrækkes den 21 april.
Kravet er at projektet skal indeholde Riddersholm Design papir. Og det skal være tydeligt. Temaet er frit.
Som en ekstra godbid har Unik Scrap lovet at spæde papir kollektionen op med matchende tilbehør.
Happy scrapping :o)
Glæder mig til at se hvad der kommer.
Send projektet til: connie@riddersholm.com"
Eller check http://riddersholmdesign.blogspot.com/
Ønsker jer en rigtig dejlig forårs-onsdag :)
Jette

fredag den 19. marts 2010

DT Riddersholm

Så har jeg lavet de første bidrag til Riddersholm Design. Det er noget fantastisk lækkert papir at arbejde med, og de forskellige designs er super flotte, det er lige i min smag :)
Jeg startede ud med et layout, med et billede fra vores ferie på Gran Canaria.
Jeg har brugt serien Turquise Hills, henholdsvis Tammy og Thirza. Kanterne er distresset med edge-distresser og sværtet med distress ink Frayed Burlap. Derudover er der brugt lidt forskelligt pynt.


Næste udfordring bød på lidt lækkerier i mere end én forstand :). Jeg valgte at bruge serien Happy Party, og papirerne Enjoy 1+2 og Fussy 1+2 (begge dobbeltsidet papir). Jeg pyntede en æske Toffifee, dekorerede en af kurvene fra papirerne og lavede et lille kort dertil. Det kan så bruges både til en fødselsdagsgave eller en lille værtindegave. Jeg lavede en lille hank til kurven og beklædte hanken med rosa silkebånd. Jeg har brugt craft karton som basis til æske og kort.

Dette var således mine første forsøg med det nye Riddersholm Design papir, og det vækker helt afgjort lysten til at lege meget mere med det. Bidragene kan også ses her på Riddersholms nye blog. Jeg håber at i, der har købt papiret, eller jer der endnu mangler at købe det ;), har fundet lidt inspiration til at komme igang med at bruge det. Jeg har i hvert fald ikke kunnet vente med at bruge det  :D
Fortsat god dag, og tak for jeres dejlige kommentarer, det glæder mig rigtig meget hver gang :)
Jette

torsdag den 18. marts 2010

Bestillingskort til konfirmation

Her på denne skønne forårsdag, kan jeg vise, hvad jeg har puslet med de sidste dage, ting tager jo stadig tid :)
Jeg har en del bestillinger på konfirmationskort, jeg har heldigvis stadig god tid, men ind i mellem laver jeg lidt kreativt, og dette er et par af dem. Det første er et kort til en tøse-pige, derfor de rosa farver.
Der er brugt en rest MME samt Hero Hues papir , det er det skønneste papir at arbejde med til kort!


















Det næste er til en dreng, som er hesteglad. Kortet skulle være med foto og i farverne hvid, rød og sort. I Ejsing købte Kirsten et skønt hestestempel, så det lånte jeg lige til 2 aftryk... (nåh ja, det var også det eneste jeg fik lavet i Ejsing *G*G*). Jeg har stemplet på canvas, også fra Kreative Fornemmelser. Canvas´en kan farvelægges, men da konfirmandens hest er hvid, nøjedes jeg med selve stempeltrykket. Ellers er  det holdt meget enkelt, og lidt råt forhåbentlig.


















Begge kort er lavet i ½ A4 størrelse.
Ellers pusler jeg med lidt DT opgaver til Riddersholm, men det må i vente lidt med at se ;)
Håber i nyder den dejlige forårsdag, luften er fyldt med forår og fuglekvidder her...SKØNT!
Og 1000 tak for jeres kommentarer, det er det der gør det sjovt at blogge også.
Jette

søndag den 14. marts 2010

En lille DT nyhed :) samt Convention

Jamen, sikken en helt fantastisk dag det var til Convention i Middelfart! Elsker de sammenkomster hvor man møder og snakker med mange som man faktisk kun ser til disse arrangementer...alligevel "kender" vi hinanden så godt, og det er bare så herligt! Man er altså helt "høj" efter sådan en dag. Jeg deltog ikke i førscrap om fredagen, det kunne måske være en mulighed næste gang jeg skal med. Til oktober ligger convention på min fødselsdag, så der er jeg meget usikker på, om jeg deltager men nu ser vi.
Denne gang fik jeg lavet et helt LO!! Surprice!! Haha...Er ved at komme i omdrejninger igen hvad angår scrapperiet, i lang tid har jeg fået lavet kort, primært Hero Arts kort, da det har været lidt "nemmere" at gå til med begrænset bevægelighed, men fredag før convention fik jeg lavet et par hurtige kort (i min "gamle" stil) til kortudfordringerne, og LO´et jeg lavede dernede, blev brugt til et af LO-udfordringerne.

Billedet her er fra en af aftnerne ved Amadores stranden på Gran Canaria


















Og så til en lille surprice....Jeg har sagt ja tak til at blive designer for Riddersholm Design!


















Ih, hvor jeg glæder mig, de papirer er "lige mig", og jeg blev bare så glad, da Connie kontaktede mig og spurgte, så der var slet ingen tvivl om mit svar. I går fik jeg så udleveret en dejlig pakke med de skønneste papirer, og jeg kan  ikke vente med at komme igang med at lege med det!!
Dvs. i dag er jeg lidt bombet, så jeg skal lige rekreere lidt i dag, jeg er stadig lidt ude af træning med at være så meget igang en hel dag, men det går meget bedre, og det er jo også det jeg skal bruge de her uger på...netop at få den normale hverdag og gøremål kørt ind igen, og blive helt fit! Jeg forventer at starte op med at arbejde igen efter påske, det ser jeg også meget frem til....tiden KAN altså godt blive lidt lang herhjemme. Rigtig god søndag til jer alle.
Jette


tirsdag den 9. marts 2010

Resist embossing

Nu har jeg fået pakket ud efter dagen i Ejsing...og sikke mange lækre ting jeg fik købt. Bla. dette cling-stempel, som jeg havde forudbestilt, da Pia underviste på kurset i Holstebro.
Dette er mit første forsøg med resist embossing.
Først har jeg stemplet kartonen med baggrundsstemplet Friend Definition, og derefter embosset med clear embossing med clingstemplet Poppy Background. Det er den ikke-farvelagte del der er embosset, og det der står bart, er så farvelagt med Distress Ink Broken China og Wild Honey (stilkene, men det er lidt svært at se, pga. det dårlige lys).

Jeg er vild med denne måde at stemple, embosse og farvelægge på, det minder lidt om akvarelmaling....jeg gjorde jeg meget i for en del år siden.
Kortet er et totalt lift, af et af de kort Pia underviste i.
Det var alt for i dag :D
This is my first try with resist embossing. I´ve used the stamps Friend Definition, Poppy Background and Everyday Saying. It´s coloured with Distress Ink Broken China and Wild Honey. Thanks for looking ;)
Jette

mandag den 8. marts 2010

En dejlig dag i Ejsing :D

Lørdag oprandt dagen endelig for "Scrap i det jyske". Jeg havde glædet mig længe, og heldigvis kunne "kroppen" holde til at gå, stå og sidde de timer det varede. Det var en helt igennem perfekt dag, og jeg vil da lige takke mine søde veninder, som altid er flinke til at hjælpe med ALT, når jeg af og til kommer med krykker ;), det er en kæmpe hjælp :D, TAK!

Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at jeg INTET...og jeg mener INTET fik lavet!!

Det er dog vist aldrig sket før! Men jeg fik hygget mig, snakket og ikke mindst shoppet igennem...!! Jeg havde planlagt nogle indkøb hjemmefra, noget var forudbestilt, og så var det ellers butikkernes varer der inspirerede til køb haha... Jeg har ikke taget billede af mine køb.... et eller andet sagde mig, at det skulle jeg ikke.... men jeg har handlet MEGET hos Pia/Kreative Fornemmelser, lige fra stempler, clings, clearstamps, papir, bling, bånd, sværter mm., ja, jeg var i alle butikker efter forskellige lækkerier.

Søndag fik jeg ikke engang pakket ud, dagen gik med total afslapning og hygge med familien. Dvs. jeg tog med Claus ind for at købe lidt forårsløg og blomster...nu har jeg haft så mange lækre og smukke blomster de første uger herhjemme, så nu var det pludselig blevet lidt tomt og kedeligt.

Så ikke meget scrap herfra, i kan dog lige få et par kort, jeg har lavet med nogle af de nye indkøb.


Rigtig god uge til jer, og tak fordi i kiggede indenfor :)
Jette

tirsdag den 2. marts 2010

Leg med stempler...

...ja, det har jeg da fået lidt af tiden til at gå med, nu hvor jeg har det meget bedre, og smerterne og medicinen er på retur.
Jeg har på det sidste fået købt "en del" fra Pia og Kreative Fornemmelser (PC´en strejker jo ikke, selvom jeg er sygemeldt ;), jeg er blevet så vild med hendes varer og Hero Arts stemplerne. Så min første tanke var, at det fylder ikke og kræver ikke så mange ting, så det kunne jeg nok finde frem og så gå frem og tilbage og lave lidt, som jeg nu kunne holde ud til, og det går faktisk fint.
Så her er et par af de kort, jeg har fået lavet:

HA CL184 Thoughtfull Messages


















Stamps: CL184 Thoughtfull Messages, CG125 Friend Definition, CG169 Heart Flourishes and F5158 Heart Winged Butterfly


















I går aftes da Rikke sad i alrummet og læste lektier, gjorde jeg lige ovennævnte kort færdige, så kunne jeg holde hende lidt med selskab, istedet for at stene foran pc´en eller tv´et... eller læse, for det gør jeg jo også meget. Der var så en anden, der også mente at det var hyggetid.... guess who...

Det var et lille pip fra mig, her hvor det skiftevis sner, og tør.... vi vil altså ha´forår nu :D
Ønsker en rigtig dejlig dag, og tak for besøget ;)
Jette
Related Posts with Thumbnails