CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 31. maj 2009

Telephone-game på scrapsisters og lidt kort


Her i maj måned deltog jeg i "Telephone-game" på Scrapsisters. Det går ud på, at en person i gruppen starter med et LO, og det skal de andre så efterfølgende lifte. Det er sjovt og spændende at se, hvorledes vi hver især tolker en skitse og opsætning, og selv får den vendt i hovedet, måske til noget helt andet. Dette var mit bud, som den sidste i gruppen, og jeg liftede efter Elses LO, som jeg lige vendte lidt rundt på.
Ellers er pinsen gået med fødselsdag, og hygge på terrassen, Faktisk pakkede jeg lidt scrapsager og satte mig under markisen og lavede lidt kort i dag. Det blev til 5x2 kort, 2 af hver, da jeg så både har nogle herhjemme og på arbejde.

Muffinkortet er lavet ud af papiret "Sofies Dream", det synes jeg passer godt til sådanne kort.

Dette kort med mariehøne-dien blev så et kort til Charlottes kortudfordring for uge 22 på Scrapsisters, hvor vi denne gang skal lave et kort med en sangtitel eller sangtekst.

De øvrige er også hurtige kort lavet af rester.

Fortsat god pinse - er det ikke bare lækkert med fridage og det mest fantastiske vejr!
Tak for besøget og kommentaren i skriver - det glæder mig hver gang :D

tirsdag den 26. maj 2009

Kort cyber-crop på Scrapsisters

Søndag den 24.maj afholdt Charlotte og Cecilie kort-cybercrop på Scrapsisters. Det var et super godt arrangement med mange sjove og anderledes udfordringer. Jeg nåede 7 af udfordringerne og de følger her:
Opgave 1: Kort og CD-indpakning i ét efter skabelon:

Opgave 2: Kort uden stempler:

Opgave 3: Foldekort efter skabelon:

Opgave 4: Kort på transparent

Opgave 5: Kort med citat

(Opgave 6 sprang jeg let og elegant over ;-) )
Opgave 7: Farveudfordring grøn/rød/blå/gule toner

Opgave 8: Kort efter skitse

Samtidig med at det var en hyggelig dag med sjove udfordringer, blev der jo lige fyldt lidt nyt i kortkassen også ;-). Der er også så meget inspiration at hente i galleriet efter sådan et crop, for sikke mange flotte ting der blev oploadet efterfølgende.
Så piger, 1000 tak for nogle skønne udfordringer, det må i gerne gøre igen :D

onsdag den 20. maj 2009

Bestillingskort til bryllup

Her er så lige et par bestillingskort, til et ungt pars bryllup. Min chefs datter skal giftes, og chefen er en stor køber at mine kort, så hun bestilte lige 2 telegrammer til datteren. Jeg har prøvet at lave dem lidt forskellige.
Det ene skulle gerne være med deres navne og bryllupsdatoen og ellers havde jeg frit spil.
Jeg har lavet dem i størrelsen ca. 13x21 cm. Dette er med papirer fra BG "Bittersweet" og ellers pyntet med chipboard-hjerte fra Orion Design og diverse pynt.

Dette er så liftet fra Majer, som har lavet et kort, ikke helt med samme opsætning, men ideen med hjerterne og udsagnene er liftet derfra. Jeg synes det var så flot et kort og en rigtig god ide også. Papirerne er fra MajaDesign " Skördetid" og derudover QK hjerter og pynt.

Og køberen blev så glad for kortene og næsten rørt til tårer da hun så dem....ok, så havde jeg nok ramt noget af det rigtige, og det blev jeg rigtig glad for. Der er altid dejligt, at det lykkes at lave et bestillingskort!
Billedkvaliteten på det grønne kort er dårlig....tror faktisk det var der, vores kamera gik i stykker. Dagen efter virkede intet, faktisk reagerede det stik modsat det, det blev bedt om!
Jeg har så afleveret det hos fotohandleren i dag, og det er optikken der er gået i stykker.....og garantien udløber den 29.maj 2009!!!! Hvor heldig er man så lige....?? Næste problem er så, at det tager 3-4 uger....så jeg har lånt sønnens kamera.....han ved så ikke endnu, at det måske drejer sig om 1 måned *G*
Nu vil vi nyde de næste 4 fridage, og på søndag vil jeg deltage i kort-cybercroppet på Scrapsisters, det glæder jeg mig meget til.
Rigtig god mini-ferie til jer alle, og tak for besøget og de dejlige kommentarer :-D

søndag den 17. maj 2009

Suset fra Vesterhavet

Denne weekend er tilbragt i sommerhus i Hvide Sande, eller nærmere betegnet Årgab, sammen et par gode venner. Vi havde glædet os til en weekend med total afslapning, og det fik vi sørme også ;-). Vi synes dog ikke helt vejrguderne var med os, men hva´ så må vi jo klæde os på efter vejrforholdene! Vi trodsede blæst og kulde fredag aften og gik ned til havet, sommerhuset lå kun ca. 300 m. fra havet så det var skønt. Jeg vil så sige, at nu er mit ben testet i et helt andet terræn end normalt - og det gik fint!! Heldigvis var der lagt rebstiger i de stejle klitter, det gjorde det utvivlsomt meget lettere at gå op og ned, når nu bentøjet er lidt skrøbeligt stadigvæk ;-).

Her er Claus og jeg i strid blæst, men det tager man jo slet ikke skade af *S*, og det var heldigvis tørvejr! Vi så rigtig mange sæler i vandet, forholdsvis tæt på stranden, men det var umuligt for mig at fange dem med mit lille digi-kamera og så i den blæst.

Ellers fik vi en rask og frisk gåtur på stranden og i klitterne tilbage til sommerhuset til hygge og afslapning, og en iskold Bailey....eller flere ;-)

Lørdag kørte vi en tur til Hvide Sande, og shoppede lidt....det var bedst inde i butikkerne, da det mere eller mere blæste og regnede hele tiden!! Bl.a. var vi inde i Hvide Sande Røgeri, kæmpe stort og stopfyldt med fiskespecialiteter. Det er en af Claus´s kunder, så han kender det jo rigtig godt og så var vi nødt til at købe lidt lækkerier til frokosten! Næste gang har vi lovet os selv, at vi spiser derinde og bestiller fiskebuffeten i stedet for, ih det så lækkert ud! Og varerne smager himmelsk! Senere på eftermiddagen klarede det op, og efter en skøn middag med en god steak, var det tid til at forbrænde alt det vi havde indtaget - ny tur til stranden, og denne aften helt anderledes end fredag aften. Vi gik til stranden ca.kl. 21.15 og gik i godt 1 time i den smukkeste solnedgang.


Så satte vi os friske igen i sofaen og nød lidt godt til ganen, en omgang yatzy og melodi grand prix på afstand...og klokken endte med at blive 02.30 inden vi fandt til køjs. Søndagen er gået med hygge, læsning og endnu en god frokost....uha hvor har vi dog bare spist *S*S*.
Scrap er det så af gode grunde ikke blevet til i weekenden, men nu skal jeg have lavet 2 bryllupskort til på tirsdag, og i morgen dumper udfordringen i telephone-game på scrapsisters nok ind i mailboksen også, så op på hesten igen :)
Forhåbent har i alle nydt weekenden, hos familien, til SAM eller noget helt tredje. 1000 tak for besøget :-)


onsdag den 13. maj 2009

For lidt tid - det bliver "kun" til kort

At scrappe LO´s....ja, det har jeg ikke gjort siden jeg var i Sverige! Jeg har simpelthen ikke tid nok ;-), men det kender vi vel alle. Og så tænker jeg, at et par kort kan man jo altid lave!
De to rosa kort er lavet med papirer fra den blok fra g.c.d studio, som vi fik i goodie-bagen i Sverige. Jeg har stemplet med Stempelgledes Grunge stempler, og bl.a. brugt crackle paint på chip-swirls´ne på det mørkeste kort, samt bogside og bånd fra Scrapsisters mini kit. Swirls´ne er duppet med Pearl Maker, de er så gode at bruge, og dem er jeg nok nødt til at få lidt flere af!

Det orange kort er et kort til Charlottes kortudfordring på Scrapsisters, mindst 10 blomster og med orange toner på noget af kortet. Her er både udstandstede blomster og blomster fra Prima og papirloftet.

I denne weekend tager vi på weekend tur i sommerhus....og selvfølgelig melder meteorologerne regn også...men de kan jo også tage fejl....forhåbentlig! ;-). Men vi hygger os under alle omstændigheder og det er jo det der tæller.
Når jeg kommer hjem, regner jeg med, at jeg har modtaget det LO jeg skal lifte i Scrapsisters Telephone-game. Det glæder jeg mig til, jeg har ikke tidligere deltaget i sådan en omgang....men så er jeg jo sikker på at få lavet i hvert fald 1 LO :-D
Rigtig god weekend til jer alle og tak for besøget.

søndag den 10. maj 2009

Færdige LO´s

Dagen i dag er gået med afslapning efter 2 dejlige konfirmationer fredag og lørdag. Jeg har så samtidig fået ryddet lidt op på scrapværelset og lagt sidste hånd på de LO´s jeg lavede til hyggescrap fredag og lørdag aften til Scrapevent i Sverige. Det første er med billeder af Franz, på en af hans "gårdture" :-D, han elsker at gå i snoren - heldigvis! - og sneen holdt ham ikke tilbage, tværtimod, han fes rundt og legede og jagtede hvert enkelt snefnug. Men den fugtige sne klæbede til hans pels på maven, så han havde et større vaskearbejde bagefter!

Det næste LO er igen med et billede fra den flotte morgen nytårsdag, med rimfrost. Fantastiske farver var der i haven. Fjeren, det hullede hørbånd og den brune snor, er faktisk pynten fra påskeægget fra mit arbejde ;-)....og chokoladen var top-lækker!!

I torsdags var vi igen til scrap i Holstebro, en lille sluttet kreds på 5, men vi hygger os altid uanset hvor mange vi er. Jeg havde ikke nået at planlægge noget, så det blev til en kort-aften i stedet for.

De små aliens fra QK er jeg ret vild med, og glæder mig over at jeg købte den die....synes den er ret god til drengekort.

I fredags var vi til vores nevøs konfirmation, en rigtig dejlig dag med glade gæster og en stolt og flot konfirmand :-D.
Jeg havde lavet et album til Mark, med nogle LO´s i, og også dette LO, som var det, vi lavede til BG kurset i Sverige. Jeg har ændret ganske lidt på udgangspunktet og tilføjet lidt journaling også. Jeg havde noget hvidt karton med til albummet, og alle gæster skrev så en hilsen til Mark på konfirmationsdagen, og jeg håber og tror at han blev glad for det.....ellers bliver han det garanteret om nogle år *S*.

Fortsat rigtig god "mors-dags-søndag" og tak for besøget. Jeg skriver det ikke så tit, men jeg er super glad for alle jeres kommentarer :-D

onsdag den 6. maj 2009

Kursusprojekter fra Scrapevent

Så har jeg haft lidt tid til at færdiggøre mine kursusprojekter fra Scrapevent. Dette er et minialbum vi lavede på MakingMemories-kurset. Albummet er bygget op om emballagen fra en pakke brads. Materialerne er fra serien MM "Just Chillin". Og dette er samtidig mit første minialbum i min tid som scrapper!!!

Dette LO er fra QK kurset, hvor temaet var "hjemme hos os". Det har jeg dog lavet om på, da jeg ikke havde et foto, der passede og matchede materialerne. Derimod havde jeg dette foto fra Rikkes sidste skoledag i 10.klasse, så det blev scrappet - igen :-)

Kurset med Lance fra Rusty Pickle var spændende, *S*...med sækkelærred der lugtede og frynsede helt vildt! Men sjovt - og ikke umiddelbart så ligetil - at lave. Det hjalp dog lidt, at gøre det færdigt hjemme i ro og mag. Og det var så mit 2. minialbum i scraptiden!! Tænk hvad kurser kan få én til at lave...jeg har aldrig lavet dem, fordi jeg ikke helt har vidst, hvad jeg skulle med dem....men nu hopper jeg måske ud i det igen en anden gang *G*
Et andet, meget anderledes kursus var PP-kurset, hvor vi blev sat til at klippe og klistre som da man selv tegnede påklædningsdukker! Meget specielt, men faktisk også utroligt sjovt og kreativt at prøve. Min datter spurgte...."Ej....hvad skal du med det..?"....tja....gemme det, det var sjovt at lave :-D. Og ideen kan faktisk også nemt bruges til kort, det har jeg i hvert fald tænkt mig at prøve.
Dette kursus havde emnet "Øjeblikke at mindes", og her skulle vi male og stemple med legoklodser og acrylstempler. Jeg valgte dog de svenske stempler fra, og lavede det færdigt herhjemme.....da jeg så skulle finde mine danske tekststempler kunne jeg ikke finde dem....og måtte nøjes med de små fra Just Rite, og lidt flere af de rub-ons der fulgte med kittet. Og ja, jeg fandt senere stemplerne....i den holder vi fik i goodie-bagén!!!! Tænk hvad der kan gemme sig bag en pc-skærm....pinligt ;-)
Jeg mangler at vise 2 af projekterne, det ene må vente til efter fredag, og Prima-projektet mangler lige den sidste finish, så det kommer senere.
Jeg har lige fået lavet to kort til udfordringerne på Scrapsisters, bl.a. Charlottes kortudfordring og Majers julekortudfordring.
Her er kravet minimum 10 blomster og farven orange på kortet. Det er lidt hidsigt .....med det mønsterpapir fra BoBonny ;-)
På julekortet skulle der være et flettet hjerte....det er lidt nemmere at flette i glanspapir, vil jeg så sige *S*
Det var alt for nu, god Bededags-ferie og tak for besøget og jeres søde kommentarer :-D

lørdag den 2. maj 2009

1-2-3 Scrap finalebidrag

Jeg har haft et par projekter i denne uge, ugen efter scrap-event. Det blev tid til at lave finalebidraget til 1-2-3 Scrapbloggen. Jeg er stolt over, at være blandt de 5 sidste deltagere ;-). Maria/Ria4 blev den heldige vinder, og stort tillykke, det er altid nogle flotte og stilsikre ting, hun laver. Mit bidrag blev med billeder fra nytårsaften. Kravene var, at vi kun måtte bruge de forskellige materialer 1 gang. Jeg har brugt 1 af hver af følgende materialer: karton, mønsterpapir, nodepapir, journalingblock, beige stof, sort blonde, chipboard swirl, tyl, nål, blomst, dottie ann, blingswirl, ghost-shape(ur), brad (i ur), floss og metalvedhæng. Derudover er der brugt thickers, bogstaver, sværte og glitter. Det var vist det ;-)
En af mine chefer fylder 50 år, og i den anledning skulle jeg lave et kort. "Carsten & Co. - proteser og sko"....var et slogan de brugte i forbindelse med opstarten af firmaet, før alt faldt på plads....derfor denne tekst på kortet - og denne tekst og vores puslebriks-logo - har vi fået sat på cyklen som han fik i gave!!! Dét er da humor, og han kiggede lige en ekstra gang ;-)
I dag har vi konfirmation i byen, og i den anledning skulle jeg lave et konfirmationskort til Anna.

Jeg har brugt sommerfugle-die og alfabet fra QK, og pyntet med Ranger stickles på sommerfugle og navnet.
Fortsat rigtig god weekend, nyd vejret mens det endnu er godt - så vil jeg gå ud og hjælpe med at bygge katte-buret :-D

Related Posts with Thumbnails