CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

mandag den 28. januar 2008

Udfordring på SIF


Dette LO lavede jeg til udfordring på SIF i går aftes, på kort tid, for dagen og aftenen stod jo unægtelig i håndboldens tegn, og det er vist første gang jeg har scrappet med så høj puls LOL
:-D. Rikke (Scraps) havde selv designet skitsen, og det VAR en udfordring at lave den synes jeg. Billederne er (igen!) fra min London-tur, hvor solen skinnede fra en blå himmel og Big Ben tårnede sig flot mod himlen.
Materialerne er fra Sassafrass Lass "Serendipity" (Li-om Hjørnet) brads (Li-om-Hjørnet)crispybånd på hjertet, lidt magic mesh, knapper og en enkelt blomst

fredag den 18. januar 2008

1.udfordring på Multiscrap


1. udfordring på Multiscrap er nu overstået, og det var da lidt af en mundfuld...jeg tror det har været en udfordring for mange at skulle bruge MASSER af glimmer og bling-bling...men hold da op hvor var alle de indsendte LO´s flotte og forskellige, det var rigtig imponerende. Og det gjorde jo kun afstemningen endnu sværere....
Jeg har som sådan heller aldrig mødt en "kendt" person IRL...men mit nylige besøg i London bød jo også på Madame Tussauds, så jeg syntes det var oplagt at bruge et af billederne derfra, af en skuespiller som jeg synes er "hammer-go´" :-D, og som var gengivet SÅ virkeligt...det var lige før man begyndte at tale til ham Morgan her, LOL.
Nå, men mit materialevalg faldt på karton, 3 slags papir fra MME "Festive" og dertil guld-glitter, sort og bordeaux glitterlim, glimmerstjerner fra Prima, crispybånd og sorte thicker bogstaver. Skitsen har jeg liftet fra Diana, http://www.dianakaiser.dk/wp-content/2008/01/sodtos1.jpg.
2. udfordring opfordrer jo også til at gå lidt i tænkeboks!
Efter blogrundfart kan jeg se, at jeg har modtaget denne award fra Majer. 1000 tak for den, det er nu altid en fornøjelse at læse med (og "ose") hos dig! Jeg vil så videregive den til Netti, Charlotte og Hotcat, som er søde til at kigge med hos mig og lægge en kommentar også. Alle i andre skulle også have den, også dig Majer, men jeg har valgt ikke at "returnere" og så håber jeg at den når videre rundt i blogland :-D
Tak fordi at i lægger vejen forbi, og god weekend til jer alle.

søndag den 13. januar 2008

Skitseudfordring på SIF


Dette LO er lavet til skitseudfordring på SIF søndag aften. En super dejlig skitse, som Scraps havde fundet. Jeg VILLE samtidig med bruge noget af mit gamle papir, så det var lige det at finde et billede og papir som jeg syntes kunne bruges, og som jeg havde lyst til at scrappe. Det er ikke altid det går helt op ;-)
Men jeg havde dette foto af Casper, taget en dag han var hjemme (i længere tid... er ikke flyttet endnu) og hvor Franz udnyttede tiden til lidt hygge og kæl. Casper er mest til hunde -siger han- men ham og Franz er nu alligevel rigtige venner!
Mønsterpapir er fra Scenic Route og det er sværtet på alle kanter og derudover er der brugt lidt crispybånd og brune filt thickers til titel. Doodlingen er lavet med en ice blue rolling ball writer og brun zig writer.
Tak fordi du kiggede med - måske når der at komme et LO mere i indlægget - det kunne jo være at der kom en udfordring mere i aften.
Og det gjorde de så. Udfordringen lød: lav et kort UDEN stempler og IKKE i str. 15x15. Dette kort er i str. 15x10 og materialerne er restepapir fra BG, syning med smykkesnor, prima blomster og et enkelt Rayher embellishment. Kortet er sværtet i kanterne og doodlet hele vejen rundt.

søndag den 6. januar 2008

Masseproduktion...!

Masseproduktion...? Nej ikke helt, men jeg har lige pludselig en hel del LO´s som jeg ikke har nået at lægge på bloggen endnu. De første er lavet her hos mig i selskab med Netti og Sabina, vi stablede lige en impulsiv gang søndagsscrap på benene her hos mig, og det var rigtig hyggeligt...med lidt forstyrrende elementer (Franz!)... som Netti har beskrevet på hendes blog!

Det første LO, er også med fotos fra St.James Park, med billede af søen, og så et af de meget livlige og tamme egern....de var rigtig nuttede!! Alt papir er fra BG Mellow og derudover er der brugt blomster, knapper, bånd, metaldimser, thickers bogstaver og alt paper er sværtet i kanterne.

Det næste LO er fra Buckingham Palace, med fotos fra portene og den store statue i midten af rundkørslen ved BP. Det er meget flot og imponerende med masser af guld og udskæringer overalt, et rigtigt turist-tilløbsstykke. Materialerne hertil er fra MME "Frost"...vel egentlig julepapir, men jeg syntes det passede så godt til disse billeder. Derudover er der brugt crispybånd...(det er næsten blevet ligeså uundværligt som knapper og sværte ;-) ), filtblomster, blomsterbrads,knapper oag sværte rundt om hele LOét.

De to sidste LO´s er lavet i går til scrap i Skive, og er ligeledes fra min London-tur og med fotos af et par af Londons kendetegn. Det første er holdt i røde farver med papir fra Sandy Lion, vinylbogstaver, vinylswirls fra Townhouse, filthjerter fra Townhouse, klammer, crispybånd, rødt selvklæbende blomsterbånd, røde blomsterbrads og knapper med scrappers floss.
Til LO´et med de levende statuer er der brugt blågrå karton, papir fra Wild Aspagus, sværte, sort karton til matter, creme og grønne blomster samt 2 farver knapper. Bogstaverne er skumbogstaver (mosgummi) fra Creativ Company. Jeg nåede yderligere 2 LO´s i går, men dem er jeg ikke helt "glade" for endnu...der mangler ligesom et eller andet, så de kommer måske på bloggen en anden dag.
Tak fordi du kiggede med gennem hele denne række af LO´s.

søndag den 30. december 2007

London LO´s



Disse to LO´s er lavet til cyber-crop på "Scrap Cat". Det første var en skitseudfordring, og billedet er et sjovt træ i St.James Park, taget en smuk novemberdag. Materialerne er fra MME "Frost", derudover er der brugt brads, filtblomster, thickers, sværte og doodlet lidt rundt om blomsterne.
Det andet "B.P.", var for mig både en skitseudfordring med Netti på SIF, dvs. jeg brugte denne skitse til at lave LO´et med kravene: maling, filtbord og/eller stof. 2 af de 3 krav skulle være opfyldt. Jeg har brugt sort karton og mønsterpapir fra MME "Festive". Jeg har malet billederne rundt i kanten med sort MM maling, og stempeltrykkene er lavet med creme MM maling. B.P. er med thickers og en forkortelse af Buckingham Palace. Jeg har brugt filtblomster i stedet for at doodle som der var vist på skitsen...jeg var lidt i tidsnød, sådan er det når man både vil blæse og have mel i munden LOL...men jeg skulle i by, så det var hvad det blev til i fredags.
Rigtig godt nytår til jer alle, og 1000 tak for alle de dejlige kommentarer i har skrevet på min blog. Jeg glæder mig til et dejligt nyt år, fyldt med scrap og hygge.

fredag den 28. december 2007

TVH fra Kirsten/Kimic


I dag har jeg modtaget en GAVE med posten. Kirsten/Kimic trak mit navn i hendes TVH, og dette er hvad jeg modtog i dag. Jeg er helt overvældet.... 1000 TAK Kirsten :-D....synes faktisk det er helt vildt!
Kirsten havde udvalgt nogle Q&CO bogstaver, som jeg med garanti nok skal få brug for...du har jo tænkt på min Londontur....og drengene her i huset er jo entusiastiske cykelmotionister, så de kommer helt sikkert på et LO! Derudover var der nogle dejlige brads, anchors, tags, en dejlig stor silkeblomst og en rulle bånd i matchende farver. Og sørme om der ikke var en pakke clearstamps med også!! Jeg har netop brugt den ene på et LO, de er super flotte! Igen 1000 tak Kirsten! Nu vil jeg så udtænke en ny TVH som kommer her på bloggen indenfor nærmere "fremtid" :-D. Rigtig godt nytår til jer alle.

lørdag den 22. december 2007

Franz og juletræet....!


Her til aften pyntede vi juletræet - eller rettere forsøgte. Vore anelser holdt stik...det startede fint med at Franz lagde sig på juletræstæppet, han blev lidt mere nysgerrig da træet skulle på fod...


...og endte med at lege boksebold med glaskuglerne, og træet måtte lige rettes lidt op igen! Det resulterer i, at vores træ ser lidt anderledes ud end vi er vant til... den nederste halve meter er nogenlunde bar... Sådan er det med legesyge dyr i huset...gud ved, hvordan det ender med at se ud efter alle juledagene...men vi er jo hjemme og kan reparere lidt på det undervejs!
Nu kommer de næste dage til udelukkende at dreje sig om fødselsdag og jul, men derefter bliver det forhåbentlig tid til scrap igen!
Nyd de næste dage og rigtig glædelig jul!

tirsdag den 18. december 2007

Tagged - 7 juleønsker


Denne lækre æblekage med makroner, æblekagerasp...(og fløde!) havde Claus lavet forrige fredag da jeg kom fra arbejde. Æblerne var de sidste fra haven, og det smagte himmelsk! Det var skønt at kunne sætte sig med en dejlig kop kaffe og smage kagen (kalorierne valgte jeg at se bort fra... der skal lidt forkælelse til engang i mellem ;-) Han vendte godt nok øjne da jeg fandt kameraet frem...men han er ved at være vant til det nu LOL.

Jeg er blevet tagged af Kirsten/Kimic, og jeg skal nu skrive 7 juleønsker. Det kan jo være så mange ting, både ting man ønsker sig her til jul, scraprelateret eller andet, som man måske tænker nærmere over på denne tid.

1. Jeg ønsker mig mere tid til at scrappe :-D
2. Jeg ønsker at det må fortsat må gå mine børn det godt!
3. Jeg ønsker, at jeg vil fortsætte med at være glad for mit arbejde.
4. Jeg ønsker, at julen og fridagene må give os alle et lille pusterum og måske få tid til de små ting som overses i hverdagen, og ikke tage tingene for givet.
5. Jeg ønsker mig en dejlig kontorstol, når jeg får mit scrapværelse (...og lidt kontor) :-)
6. Jeg ønsker at jeg kan komme med til alle de crops, conventions mm. der afholdes i 2008!!!!
7. Jeg ønsker, at jeg og min familie fortsat må være sunde og raske!

Hermed sender jeg stafetten videre...jeg håber i er friske og hopper med på vognen:
Netti/Anette
*Charlotte*
Rikke/Scraps
SuzyQ
PiaBau
Cowgirl
Anne Thormose

Tak fordi du kiggede med, og rigtig glædelig jul!

søndag den 16. december 2007

6 dekorationer på 3 timer




Hold da op, hvor havde jeg travlt i går, da jeg hjalp Else med dekorationerne...vi fik lavet 3 til hende og 3 til mig. De 3 øverste er Elses, 2 af dem lagt på fade med masser af grønt og en er lavet i hendes tagrende - den skal ALTID laves ;-), da den har fast plads i hendes stue. Mens vi var kreative....sad mændende i hver deres sofa og så håndbold...men så gik de da heller ikke i vejen LOL.


Disse 3 er så mine, som jeg prøvede at hjembringe uden at lys, kugler o.s.v. lå ud over hele bilen LOL. Den ene er lavet på et fad med 3 lys og kun lidt mos og nødder, og så ellers et kugleorgie i hvidt, sølv og kobberbrunt. Lidt alternativt, men jeg er egentlig godt tilfreds. Den røde er lavet af ene naturmaterialer og juletulipaner, og så kun drysset med lidt guldglimmer. For første gang har jeg brugt sorte lys til jul...synes det ser SÅ flot ud når andre har lavet det og hos blomsterhandlerne, men jeg er lidt gammeldags og har haft svært ved at bruge farven sort til jul... men nu skulle det prøves. Lysene er så også det eneste sorte, og derudover er der brugt masser af grønt, sølvhjerter, perlemorskugler og sølvspray, og det hele står på et sølv-keramikfad. Endnu et juleprojekt er nået, og derudover har jeg bagt 3 slags småkager og lagt dej til brunekager....så jeg er lettet over alt det jeg har nået denne weekend...og ja, så skal de sidste julegaver lige købes i eftermiddag.
Fortsat god søndag til jer alle - nyd det smukke vejr, det er helt fantastisk her hos mig ;-)

fredag den 14. december 2007

De sidste julekort - næsten


Disse julekort lavede jeg i går aftes, det er jo ved at være sidste udkald, hvis de skal skrives og sendes inden juleaften! Jeg er fortsat med at bruge papiret fra Sandy Lion, og jeg har derudover kun brugt pynt som similisten, glitter, bånd og sværte. Hjerterne har jeg bevidst tegnet og klippet skæve og derefter sværtet. Doodlingen rundt i kanten, er nok det meste doodling jeg har lavet indtil nu... ud over prik-streg o.s.v. :-) som jeg så til gengæld ikke kan undvære! Jeg mangler stadig et par kort, men de bliver lavet og sendt her i weekenden. Nu gælder det vist bagning , konfekt og et par lysdekorationer så vi kan blive helt klar til den 24. Jeg skal ud og hjælpe en veninde med at lave dekorationer i morgen, og slæber mit grej med, så jeg kan klare mine samtidig. Resten af aftenen går med god mad og hygge!
Rigtig god weekend til jer alle, og tak fordi i følger med her hos mig ;-D
Related Posts with Thumbnails