Her er Claus og jeg i strid blæst, men det tager man jo slet ikke skade af *S*, og det var heldigvis tørvejr! Vi så rigtig mange sæler i vandet, forholdsvis tæt på stranden, men det var umuligt for mig at fange dem med mit lille digi-kamera og så i den blæst.
Ellers fik vi en rask og frisk gåtur på stranden og i klitterne tilbage til sommerhuset til hygge og afslapning, og en iskold Bailey....eller flere ;-)
Lørdag kørte vi en tur til Hvide Sande, og shoppede lidt....det var bedst inde i butikkerne, da det mere eller mere blæste og regnede hele tiden!! Bl.a. var vi inde i Hvide Sande Røgeri, kæmpe stort og stopfyldt med fiskespecialiteter. Det er en af Claus´s kunder, så han kender det jo rigtig godt og så var vi nødt til at købe lidt lækkerier til frokosten! Næste gang har vi lovet os selv, at vi spiser derinde og bestiller fiskebuffeten i stedet for, ih det så lækkert ud! Og varerne smager himmelsk! Senere på eftermiddagen klarede det op, og efter en skøn middag med en god steak, var det tid til at forbrænde alt det vi havde indtaget - ny tur til stranden, og denne aften helt anderledes end fredag aften. Vi gik til stranden ca.kl. 21.15 og gik i godt 1 time i den smukkeste solnedgang.
Så satte vi os friske igen i sofaen og nød lidt godt til ganen, en omgang yatzy og melodi grand prix på afstand...og klokken endte med at blive 02.30 inden vi fandt til køjs. Søndagen er gået med hygge, læsning og endnu en god frokost....uha hvor har vi dog bare spist *S*S*.
Scrap er det så af gode grunde ikke blevet til i weekenden, men nu skal jeg have lavet 2 bryllupskort til på tirsdag, og i morgen dumper udfordringen i telephone-game på scrapsisters nok ind i mailboksen også, så op på hesten igen :)
Forhåbent har i alle nydt weekenden, hos familien, til SAM eller noget helt tredje. 1000 tak for besøget :-)




























