Ja, igår var vi så igen nogle scrap-gale quinder der var samlet hos Sabina i Skive! Det er månedens scrap-højdepunkt. Vi shopper, hygger, snakker, scrapper, spiser kage og pizza!! (...og frugt!) og så bliver der ellers scrappet løs hele dagen.
Det første LO jeg lavede, er med et billede af vores datter - taget på fersk gerning - hun vil IKKE fotograferes - mens hun lå på sengen, med ansigtsmaske, agurkeskiver på øjnenene, samtidig med at hun lavede udstrækningsøveler op ad væggen!!! Godt jeg var på pletten den dag, synes det er et sjovt foto og historie at gemme.
Farverne er holdt i de grønne farver (fra agurken...) i papir fra Tres Jolie fra MME - elsker simpelthen det papir! Og så ellers en masse knapper, selvklæbende papirbort og en enkelt hjemmetegnet blomst.

Denne smukke buket fik jeg sidste fredag af mine chefer.... uden nogen nærmere begrundelse, har hverken fødselsdag, årsdag eller andet, men det var "...bare fordi..". Ih, hvor blev jeg glad! Den står fortsat og pynter i stuen!
Det store stykke pink papir har jeg fået af Netti, det andet er fra Sabina og er fra Heidi Grace.

Og så endnu et London-LO. Ja, vi så og oplevede EN MASSE! Her fra Trafalgar Square. Jeg har valgt at lade fotoet af skiltet fungere som titel, og så ellers pyntet med lidt magic mesh, bånd, blomster og brads. Jeg har valgt at lade den "røde" farve fra skiltet gå igen i blomsterne, og farverne på LOét ellers er holdt i de blå-grønne farver, med papir fra Wild Asparagus.

Da jeg så kommer hjem og checker tekst-tv (en af mine laster hihi) læser jeg at der er storbrand i Camden Market i London, et af de steder vi også besøgte, og at en del er brændt ned...og ja, der er altså en hel del der kan gå op i røg! Synd og skam, for det er også et sted, der kan anbefales at besøge!
Fortsat god søndag til jer alle - og tak fordi i vendte vejen forbi mig!