CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 3. februar 2010

Frem med krykkerne igen...

...ja, det er nu blevet afgjort, at jeg skal have indopereret ny hofte torsdag i næste uge. Røntgen og undersøgelserne i januar viste kraftig slidgigt i højre hofte, og operation er nødvendig...hvis jeg vil have det bedre, og fungere mere end 70%...og det VIL jeg. Jeg synes faktisk ikke jeg har fungeret og gået normalt siden jeg brækkede benet...hvornår det ene stoppede og det andet begyndte ved jeg så ikke..?! Så til undersøgelsen på sygehuset i går, blev jeg tilbudt tiden på næste torsdag, og så havde jeg ikke så meget at betænke mig på. Jow, er da godt nok kommet i reparationsalderen ;) Så frem med de azurblå krykker igen ;-). Og NU vil jeg altså gerne have at sneen forsvinder, så jeg også kan komme udenfor at gå. Det er jo "op på hesten" med det samme, det bliver selvfølgelig hård træning, men alligevel ikke som for 1½ år siden, hvor jeg følte at jeg lå mere eller mindre brak i 10 uger!
Så har jeg fået lavet kortet til min chef´s datter, som bliver uddannet kok i denne uge. Jeg var lidt på bar bund,  men forespurgte på Scrapsisters, og Karina og Serena tilbød at udstandse nogle af deres figurer. 1000 tak for det :). Det er vist første gang jeg har brugt SÅ mange dies på ét kort....men det skulle ligesom afspejle mad...mad....og mad :D, og det blev rigtig godt modtaget :D.  Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at bruge dies, så det var på den måde også en sjov udfordring.























Det var mit lille pip herfra, tilbage til sofaen tror jeg ;-)....ej, måske bliver det til et par kort også *S*
Hyg jer.
Jette

13 kommentarer:

  1. Det blev et godt kokkekort.
    Held og lykke med operationen. Jeg kender flere, der har fået ny hofte og har været lykkelige bagefter ; )

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt se at det er træls, at du skal "på den igen", men det er jo nok bedre at blive opereret og håbe på at det kommer til at gå bedre end nu, og der er træning i hvert fald en stor del af det. Det skal nok gå godt det hele :-)

    Held og lykke med operationen :-)

    SvarSlet
  3. Øv hvor træls at det er så slemt at du skal under kniven. Men fantastisk at du kommer til allerede nu. Held og lykke med
    det:0)
    Hvor er det et flot kort med alle de fine dies ting på. Men stadig lidt Jette stil over det. Super :0)

    SvarSlet
  4. Kan godt forstå hun blev glad for kortet, det er blevet ret godt!

    SvarSlet
  5. Træls at du skal igennem en operation, men jeg kan helt klart godt forstå dig hvis det kan blive bedre end de 70% - Syntes det er en sej beslutning du har taget... :o)
    Jeg er vild med dit kokkekort og nogle skønne udstansninger de kære damer har lavet... :o)
    Pøj Pøj med operationen...
    Scrapknuzz Tanja

    SvarSlet
  6. super flot kort til en kok. Det er ikke så rart med operation i udsigt men jeg kender flere der har fået en ny hofte og har smidt krykkerne og været friske 4 uger efter. Jeg ønsker dig held og lykke.
    knus Pia

    SvarSlet
  7. Jeg håber operationen kommer til at gå godt på torsdag, og sikke hurtigt du kunne komme til. Hellere nu end senere synes jeg, sådan at når det bliver mere forår er du kommet lidt mere på benene igen.

    Skønt kort du har lavet *s*

    SvarSlet
  8. Håber alt kommer til at gå som det skal med operation og genoptræning bagefter - og skønt at du kan komme så forholdsvis hurtigt til..der er ikke noget værre end ventetid :)

    SvarSlet
  9. Ked af at høre at dus skal opereres - håber du får det bedre!
    Super sødt / sjovt kokkekort Jette!

    SvarSlet
  10. Man må da sige, at det er hurtig service, når nu det skal ordnes. Lad os håbe det så snart bliver vejr, man kan gå ude i, så du kan få trænet musklerne bagefter. Held og lykke med indgrebet.

    Lækkert kort. Og ja, der er godt nok mange dies :-)

    SvarSlet
  11. Sikken et fint kokkekort - jeg ELSKER jo mange dies så du får mange point her hos mig for den slags kort. =0) Det er da helt sikkert faldet i god jord. Pøj pøj med operationen, det bliver selvfølgelig hårdt lige bagefter, men selvfølgelig skal sådan en ung dame som dig fungere 100% og ikke drilles af div. skavanker.

    SvarSlet
  12. Du ønskes al held & lykke med den kommende operation. Håber at det bliver væsentlig bedre end nu.

    SvarSlet
  13. Det var godt at du kunne komme til så hurtigt, så du slipper for at spekulere mere over det.
    Som jeg har sagt til dig skal du bare skrive eller ringe hvis jeg kan gøre noget for dig..jeg er jo ikke så langt væk. Jeg vil tænke på dig hele dagen på torsdag og sende dig alle positive tanker :)
    Superflot kort du har lavet. Godt at der lige var et par stykker der kunne hjælpe dig med dies :)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails