CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 5. september 2007

Vores sidste kat er her ikke mere

I går måtte vi tage de tunge skridt til dyrehospitalet, da Dina, vores perser, havde en knude nederst på maven, og som vi nok vidste på forhånd, så var det en kræftknude. Vi havde snakket om, hvad vi skulle gøre, skulle vi lade hende operere, eller? Vi prøvede desværre det samme med Malle for 2 år siden, de fjernede knuden, men hurtigt kom der flere, hvorefter hun blev dårligere og måtte aflives. Den beslutning tog vi også i går, da vi og dyrlægen mente det var det bedste for Dina, og det var jo hendes hensyn der var størst. Så nu er hjemmet uden kat, for første gang i MANGE år... Dina blev 12½ og Malle knap 14. Der forinden har vi haft almindelige huskatte, og ellers de 3 perserkatte. Vi har lovet os selv, at vi lige vil summe og lade den næste tid vise, om vi skal have kat igen, og i så fald, hvilken race. Men hvis, så bliver det en indekat igen. Vi har jo stadig bur/løbegård som kattene har elsket at være i. På den anden side flyver børnene jo nok snart fra reden, og så er der kun os to "gamle" i huset, hvem skal så passe den når vi ikke er hjemme? Og modsat, så savner man den når man er alene hjemme! Dét er også med i overvejelserne. Det er meget underligt, for vi har haft kat, siden vi flyttede sammen i det lille rækkehus for 25 år siden!! Kan vi leve sammen uden kat?! ;-) LOL... det går nu nok, men tomt, det er det!

6 kommentarer:

  1. Æv jeg kender godt følelsen af tomhed, har jo for nyligt selv fået aflivet vores lille vovse! Stort trøstekram til dig!

    SvarSlet
  2. Åh, Jette, det må være svært for Jer. For nogen år siden måtte vi gå samme vej med vores dejlige golden retriever. Det er så tomt uden de kære væsner. Man kommer jo til at holde af dem, som hvis de havde været éns barn. Man kommer over det, men de vil altid have en varm plads i éns hjerte.
    Knus Kirsten

    SvarSlet
  3. åhh, det var ikke godt, synes det er så skønt med perserkatte, de har så godt et sind, vores har i hvert fald.

    vi fik også den ene af vores opereret for nogle år siden, også med en kæmpe knude under maven, men den har haft det supert siden, så da har vi nok været heldige,

    men son du skriver er man altså også utrolig afhængig af dyr.

    som man siger, hver gang man køber sig et dyr, køber man sig også en sorg, og det er jo fuldstændig korekt.

    stort knus her fra

    SvarSlet
  4. Det er aldrig sjovt at miste et kæledyr - det er jo et skattet familiemedlem.

    Varme hilsner fra Anne

    SvarSlet
  5. Åh, det er jeg ked af at høre. Sørgerligt er det helt sikkert! Men, som du også selv er inde på, var det jo nok bedst for Dina selv. Forstår godt dine tanker om "hvem skal passe katten når vi ikke er hjemme" kontra "hvor er her ensomt uden kat, når jeg er alene hjemme".
    Svært at vælge om man skal have en anden kat eller ej!

    Jeg sender jeg mange trøsteklem!

    SvarSlet
  6. Ja, det er utroligt hårdt at aflive et dyr, også selv om man ved, at det er det bedste for dyret. Håber i får bearbejdet sorgen sammen. Om I skal have en ny eller ej, er det jo kun tiden, der kan vise.
    Trøstende tanker herfra

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails