CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 5. juli 2009

For varmt til at scrappe???...ikke helt

Sikke en varme vi har haft! Dejligt, med det gør nu ikke noget, hvis der bliver skruet lidt ned, sålænge vi ikke har ferie ;-).
Jeg får ikke scrappet så meget, men den sidste udfordring på 1-2-3 bloggen og juniudfordringen hos Scrapsisters har jeg da fået lavet.
Dette er taget på klitterne ved Årgab, Vesterhavet fredag aften i overskyet og blæsende vejr, men selv der har Vesterhavet jo charme. Udfordringen lød på lag på lag.
Juniudfordringen hos SS var en skitse, og her har jeg lavet et LO til Marks konfirmationsmappe, med lidt billeder fra middagen, og Emil som impulsivt slog på glasset, rejste sig og sagde tillykke til Mark og tak fordi han måtte komme med :-D....dejligt med respekt for storebror haha...Måske havde de unge mennesker opfordret ham, og det skal man ikke gøre to gange ;-)
Igen har jeg forsøgt at pynte, men stadig så det ikke bliver for pusse-nusset ;-). Farverne er jeg selv helt vild med!
Jeg har fået lavet en del kort, bl.a. bestillingskort, og her er et lille udpluk. Bl.a. et kombineret fødselsdags- og studenterkort til Rikkes veninde, med papirer fra MME.
Min kollegas datter blev HF student, og ønskede et kort med et billede fra 0-klasse, som netop var i blå farver. Her med noget af Maja Design papiret som jeg købte til scrapevent i Sverige.

Det sidste kort er et kort til min nabo. Hendes datter blev i tirsdags færdig med kanditatuddannelsen som Cand.Link.Merc, fra Århus Handelshøjskole, efter 6 års studier. Disse ord kunne hun godt tænke sig stod et eller andet sted på kortet, og kortet måtte gerne laves i lilla farver. Jeg lavede teksterne som små tags, jeg stak bag selve overskriften. Og hun bestod med glans, med et 12-tal.

Denne weekend har vi holdt Rikkes 18 og 19 års fødselsdag for 10 unge damer. 18 års dagen er så fejret med 1 helt års forsinkelse, da jeg jo ikke var mobil sidste sommer, og hun valgte så bare at slå dem sammen i år. Så der var hygge,spisnng, og fest på terrassen indtil kl. 1.00 hvor de blev kørt til byen.
I dag vil jeg så bare slappe af og ikke lave en dyt!! Og dog, måske rydde op på mit scrapbord, efter at have lavet kortene som hastearbejde....det bærer bordet så præg af nu.
Fortsat rigtig god søndag til jer alle, og tak for besøget ;-)

tirsdag den 16. juni 2009

Vandhurlumhej

I weekenden den 12-14. juni var der "Vandhurlumhej" på Scrapsisters. Ikke sådan af den rigtig våde slags, men tema-mæssigt. Der var flere udfordringer, bl.a. skulle vi lave et LO, med minimum 30 ords journaling, og ordet "vand" skulle indgå mindst én gang i titlen/journalingen. Mit bud blev med billeder fra vores weekend i Årgab ved Vesterhavet. Der er brugt lidt gamle sager, bl.a. papir fra DreamStreetPapers, bobleplast og en fjer fra påskeægget.

En anden udfordring var en skitseudfordring, og her har jeg brugt et billede af Mark fra konfirmationsdagen, hvor han får sangen fra sine forældre, i et komplet sæt signeret Viborg fodboldtøj. Det gjorde lykke.

Papir er fra "Man about town" fra Upsydaisy.com, netto-sommerfugl, dottie-ann og QK fodbold. Der er så lige sneget sig lidt bling på også.
Den sidste udfordring jeg lavede var med temaet "stjerne". Jeg lavede et kort med stjerner på, og med papir fra en mat-stack fra "Kimberly Poloson".

I maj nåede jeg også et par julekort til Majers julekortudfordring. Jeg holder stadig stastistikken med minimum 1 julekort om måneden. Denne gang skulle kortet indehold gran i en eller anden form. Jeg lavede bl.a. dette kort, meget enkelt og ikke sååå "julet" ;-)

Det er jo fortsat rigtigt "scrappevejr", rigtig blandet dansk sommervejr....håber det bliver lidt bedre i weekenden, hvor vi skal til "Rock i Holstebro", med bl.a. "Danser med drenge", Poul Krebs, Johnny Madsen, Aqua, Gnags og Nephew. Ellers må vi jo have røjserne og sydvesten frem :D.
Rigtig god uge til jer alle og tak for besøget.

onsdag den 3. juni 2009

Skitseudfordring på 1-2-3 Scrap


Pinselørdag var vi jo til nevøernes fødselsdag i Skive. En dag, vi tilbragte ude fra start til slut, i det mest fantastiske vejr, og med lækker mad fra grillen. Her er lige et par billeder af de yngste og de unge ;-). Mark tager en slapper i solvognen med musik fra Ipod´en, og Rikke og Emil hygger sig med Valdemar.

Jeg har deltaget i maj måneds udfordring på 1-2-3 scrap, udfordringen var denne gang en skitse der skulle liftes. Dette var mit bud, og det er faktisk de første bryllupsbilleder jeg prøver at scrappe! Øh...lidt forandringer er der da sket, men det er jo også 21 år siden snart!!

Jeg har brugt papir fra Maja Design "Mine Venner", noget jeg har haft længe, og som jeg syntes passede godt til billederne. Derudover bånd, blomster fra Papirloftet, Prima gren, Prima rosa bling og lidt metalpynt og punchinella.
Så er det sidste ekstra fridag i denne omgang på fredag, grundlovsdag. Synes godt nok også at de sidste 2 måneder er fløjet afsted!!
Rigtig god weekend og tak for besøget ;-)

søndag den 31. maj 2009

Telephone-game på scrapsisters og lidt kort


Her i maj måned deltog jeg i "Telephone-game" på Scrapsisters. Det går ud på, at en person i gruppen starter med et LO, og det skal de andre så efterfølgende lifte. Det er sjovt og spændende at se, hvorledes vi hver især tolker en skitse og opsætning, og selv får den vendt i hovedet, måske til noget helt andet. Dette var mit bud, som den sidste i gruppen, og jeg liftede efter Elses LO, som jeg lige vendte lidt rundt på.
Ellers er pinsen gået med fødselsdag, og hygge på terrassen, Faktisk pakkede jeg lidt scrapsager og satte mig under markisen og lavede lidt kort i dag. Det blev til 5x2 kort, 2 af hver, da jeg så både har nogle herhjemme og på arbejde.

Muffinkortet er lavet ud af papiret "Sofies Dream", det synes jeg passer godt til sådanne kort.

Dette kort med mariehøne-dien blev så et kort til Charlottes kortudfordring for uge 22 på Scrapsisters, hvor vi denne gang skal lave et kort med en sangtitel eller sangtekst.

De øvrige er også hurtige kort lavet af rester.

Fortsat god pinse - er det ikke bare lækkert med fridage og det mest fantastiske vejr!
Tak for besøget og kommentaren i skriver - det glæder mig hver gang :D

tirsdag den 26. maj 2009

Kort cyber-crop på Scrapsisters

Søndag den 24.maj afholdt Charlotte og Cecilie kort-cybercrop på Scrapsisters. Det var et super godt arrangement med mange sjove og anderledes udfordringer. Jeg nåede 7 af udfordringerne og de følger her:
Opgave 1: Kort og CD-indpakning i ét efter skabelon:

Opgave 2: Kort uden stempler:

Opgave 3: Foldekort efter skabelon:

Opgave 4: Kort på transparent

Opgave 5: Kort med citat

(Opgave 6 sprang jeg let og elegant over ;-) )
Opgave 7: Farveudfordring grøn/rød/blå/gule toner

Opgave 8: Kort efter skitse

Samtidig med at det var en hyggelig dag med sjove udfordringer, blev der jo lige fyldt lidt nyt i kortkassen også ;-). Der er også så meget inspiration at hente i galleriet efter sådan et crop, for sikke mange flotte ting der blev oploadet efterfølgende.
Så piger, 1000 tak for nogle skønne udfordringer, det må i gerne gøre igen :D

onsdag den 20. maj 2009

Bestillingskort til bryllup

Her er så lige et par bestillingskort, til et ungt pars bryllup. Min chefs datter skal giftes, og chefen er en stor køber at mine kort, så hun bestilte lige 2 telegrammer til datteren. Jeg har prøvet at lave dem lidt forskellige.
Det ene skulle gerne være med deres navne og bryllupsdatoen og ellers havde jeg frit spil.
Jeg har lavet dem i størrelsen ca. 13x21 cm. Dette er med papirer fra BG "Bittersweet" og ellers pyntet med chipboard-hjerte fra Orion Design og diverse pynt.

Dette er så liftet fra Majer, som har lavet et kort, ikke helt med samme opsætning, men ideen med hjerterne og udsagnene er liftet derfra. Jeg synes det var så flot et kort og en rigtig god ide også. Papirerne er fra MajaDesign " Skördetid" og derudover QK hjerter og pynt.

Og køberen blev så glad for kortene og næsten rørt til tårer da hun så dem....ok, så havde jeg nok ramt noget af det rigtige, og det blev jeg rigtig glad for. Der er altid dejligt, at det lykkes at lave et bestillingskort!
Billedkvaliteten på det grønne kort er dårlig....tror faktisk det var der, vores kamera gik i stykker. Dagen efter virkede intet, faktisk reagerede det stik modsat det, det blev bedt om!
Jeg har så afleveret det hos fotohandleren i dag, og det er optikken der er gået i stykker.....og garantien udløber den 29.maj 2009!!!! Hvor heldig er man så lige....?? Næste problem er så, at det tager 3-4 uger....så jeg har lånt sønnens kamera.....han ved så ikke endnu, at det måske drejer sig om 1 måned *G*
Nu vil vi nyde de næste 4 fridage, og på søndag vil jeg deltage i kort-cybercroppet på Scrapsisters, det glæder jeg mig meget til.
Rigtig god mini-ferie til jer alle, og tak for besøget og de dejlige kommentarer :-D

søndag den 17. maj 2009

Suset fra Vesterhavet

Denne weekend er tilbragt i sommerhus i Hvide Sande, eller nærmere betegnet Årgab, sammen et par gode venner. Vi havde glædet os til en weekend med total afslapning, og det fik vi sørme også ;-). Vi synes dog ikke helt vejrguderne var med os, men hva´ så må vi jo klæde os på efter vejrforholdene! Vi trodsede blæst og kulde fredag aften og gik ned til havet, sommerhuset lå kun ca. 300 m. fra havet så det var skønt. Jeg vil så sige, at nu er mit ben testet i et helt andet terræn end normalt - og det gik fint!! Heldigvis var der lagt rebstiger i de stejle klitter, det gjorde det utvivlsomt meget lettere at gå op og ned, når nu bentøjet er lidt skrøbeligt stadigvæk ;-).

Her er Claus og jeg i strid blæst, men det tager man jo slet ikke skade af *S*, og det var heldigvis tørvejr! Vi så rigtig mange sæler i vandet, forholdsvis tæt på stranden, men det var umuligt for mig at fange dem med mit lille digi-kamera og så i den blæst.

Ellers fik vi en rask og frisk gåtur på stranden og i klitterne tilbage til sommerhuset til hygge og afslapning, og en iskold Bailey....eller flere ;-)

Lørdag kørte vi en tur til Hvide Sande, og shoppede lidt....det var bedst inde i butikkerne, da det mere eller mere blæste og regnede hele tiden!! Bl.a. var vi inde i Hvide Sande Røgeri, kæmpe stort og stopfyldt med fiskespecialiteter. Det er en af Claus´s kunder, så han kender det jo rigtig godt og så var vi nødt til at købe lidt lækkerier til frokosten! Næste gang har vi lovet os selv, at vi spiser derinde og bestiller fiskebuffeten i stedet for, ih det så lækkert ud! Og varerne smager himmelsk! Senere på eftermiddagen klarede det op, og efter en skøn middag med en god steak, var det tid til at forbrænde alt det vi havde indtaget - ny tur til stranden, og denne aften helt anderledes end fredag aften. Vi gik til stranden ca.kl. 21.15 og gik i godt 1 time i den smukkeste solnedgang.


Så satte vi os friske igen i sofaen og nød lidt godt til ganen, en omgang yatzy og melodi grand prix på afstand...og klokken endte med at blive 02.30 inden vi fandt til køjs. Søndagen er gået med hygge, læsning og endnu en god frokost....uha hvor har vi dog bare spist *S*S*.
Scrap er det så af gode grunde ikke blevet til i weekenden, men nu skal jeg have lavet 2 bryllupskort til på tirsdag, og i morgen dumper udfordringen i telephone-game på scrapsisters nok ind i mailboksen også, så op på hesten igen :)
Forhåbent har i alle nydt weekenden, hos familien, til SAM eller noget helt tredje. 1000 tak for besøget :-)


onsdag den 13. maj 2009

For lidt tid - det bliver "kun" til kort

At scrappe LO´s....ja, det har jeg ikke gjort siden jeg var i Sverige! Jeg har simpelthen ikke tid nok ;-), men det kender vi vel alle. Og så tænker jeg, at et par kort kan man jo altid lave!
De to rosa kort er lavet med papirer fra den blok fra g.c.d studio, som vi fik i goodie-bagen i Sverige. Jeg har stemplet med Stempelgledes Grunge stempler, og bl.a. brugt crackle paint på chip-swirls´ne på det mørkeste kort, samt bogside og bånd fra Scrapsisters mini kit. Swirls´ne er duppet med Pearl Maker, de er så gode at bruge, og dem er jeg nok nødt til at få lidt flere af!

Det orange kort er et kort til Charlottes kortudfordring på Scrapsisters, mindst 10 blomster og med orange toner på noget af kortet. Her er både udstandstede blomster og blomster fra Prima og papirloftet.

I denne weekend tager vi på weekend tur i sommerhus....og selvfølgelig melder meteorologerne regn også...men de kan jo også tage fejl....forhåbentlig! ;-). Men vi hygger os under alle omstændigheder og det er jo det der tæller.
Når jeg kommer hjem, regner jeg med, at jeg har modtaget det LO jeg skal lifte i Scrapsisters Telephone-game. Det glæder jeg mig til, jeg har ikke tidligere deltaget i sådan en omgang....men så er jeg jo sikker på at få lavet i hvert fald 1 LO :-D
Rigtig god weekend til jer alle og tak for besøget.

søndag den 10. maj 2009

Færdige LO´s

Dagen i dag er gået med afslapning efter 2 dejlige konfirmationer fredag og lørdag. Jeg har så samtidig fået ryddet lidt op på scrapværelset og lagt sidste hånd på de LO´s jeg lavede til hyggescrap fredag og lørdag aften til Scrapevent i Sverige. Det første er med billeder af Franz, på en af hans "gårdture" :-D, han elsker at gå i snoren - heldigvis! - og sneen holdt ham ikke tilbage, tværtimod, han fes rundt og legede og jagtede hvert enkelt snefnug. Men den fugtige sne klæbede til hans pels på maven, så han havde et større vaskearbejde bagefter!

Det næste LO er igen med et billede fra den flotte morgen nytårsdag, med rimfrost. Fantastiske farver var der i haven. Fjeren, det hullede hørbånd og den brune snor, er faktisk pynten fra påskeægget fra mit arbejde ;-)....og chokoladen var top-lækker!!

I torsdags var vi igen til scrap i Holstebro, en lille sluttet kreds på 5, men vi hygger os altid uanset hvor mange vi er. Jeg havde ikke nået at planlægge noget, så det blev til en kort-aften i stedet for.

De små aliens fra QK er jeg ret vild med, og glæder mig over at jeg købte den die....synes den er ret god til drengekort.

I fredags var vi til vores nevøs konfirmation, en rigtig dejlig dag med glade gæster og en stolt og flot konfirmand :-D.
Jeg havde lavet et album til Mark, med nogle LO´s i, og også dette LO, som var det, vi lavede til BG kurset i Sverige. Jeg har ændret ganske lidt på udgangspunktet og tilføjet lidt journaling også. Jeg havde noget hvidt karton med til albummet, og alle gæster skrev så en hilsen til Mark på konfirmationsdagen, og jeg håber og tror at han blev glad for det.....ellers bliver han det garanteret om nogle år *S*.

Fortsat rigtig god "mors-dags-søndag" og tak for besøget. Jeg skriver det ikke så tit, men jeg er super glad for alle jeres kommentarer :-D
Related Posts with Thumbnails