Disse LO´s startede jeg på til S-A-M. Men det er sørme noget helt andet at "sidde" og scrappe i sådan et mekka ;-) - det er jo næsten umuligt at tænke og være kreativ med alle de indtryk og fristelser rundt omkring på standene. Sikke en fed oplevelse - som førstegangs-deltager, suger man bare alle indtryk til sig og SHOPPER! Papir, dims o.s.v. - og især Magnolia stempler!! Det havde jeg ikke lige forestillet mig, jo et enkelt eller to, men 8!! Håber så bare jeg kan få lidt gang i dette, som er et lidt hyggeligt alternativ til scrapbooking. Jeg deltog i Dianas (m.fl.) farve-komsammen, og jeg synes de gav en hurtig og overskuelig vejledning i at farvelægge stempler på flere måder - så er det bare at kunne huske det, og komme igang med at øve sig! Og så var det også dejligt lige at få sagt "hej" til nogle af jer IRL, andre får jeg forhåbentlig hilst på næste gang, jeg glæder mig i hvert fald også meget til convention til oktober!

Dette LO er med billeder fra Canal Grande i Venedig, papiret er det nye Basic Grey papir, elsker simpelthen det papir!

Dette foto er ligeledes fra Venedig, alternativ fragt og varelevering i forhold til herhjemme. Imponerende som de kan manøvrere bådene ind og ud mellem store og små både og alle gondolerne. Og så er det ellers op i de små stræder med kasser på sækkevognen, mens de kæmper sig gennem turistmængden og råber "attenzione - attenzione"...og så flytter man sig selvfølgelig! Papiret er også nyt fra Basic Grey, derudover er der brugt masser af knapper, filt hjerter syet med scrappers floss og bogstaver og lidt doodling mere eller mindre, her og der!