CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

torsdag den 25. april 2013

Scrap-a-Mania kursus: Foldealbum

I den netop overståede weekend, var Linda Ballegaard og jeg til Scrap-a-Mania, hvor vi deltog, og afholdt 2 kurser. Det første var et foldealbum, med serien Fall Flea Market. 
Mit album er med billeder fra min 50-års fødselsdag, og lavet i en lidt anden stil end jeg plejer.
Forsiden:
Set fra oven, foldet sammen:
Her er et par billeder af siderne. Albummet kan åbnes og foldes på forskellige måder, og det gør det spændende at bladre i og kigge i.
Og foldet helt ud:
Jeg har fået plads til 20 fotos i mit album. Vil du se flere billeder, og et par snapshots fra kurset, så se på Riddersholms blog.
Senere viser jeg søndagens kursus, en opskriftsbog.
Rigtig god bededags-ferie til jer :)
*Jette*

fredag den 5. april 2013

Farm Girls Friday

Så er det igen tid til at vi i designteamet kommer med vores bud på udfordringen til Farm Girls Friday på Riddersholm bloggen.
Denne fredag går udfordringen ud på at scrappe noget "genbrug" eller bruge materialer, der ikke er gængse scrapmaterialer.
Jeg har renset et par tomme hyldeblomst saftflasker, hvorefter de er pyntet papir fra Happy Party og Bello Pastello.
Bånd og Ink-it blomster er fra shoppen, derudover der der brugt lidt snor og halvperler til at pynte med.
Hop over på Riddersholmbloggen, og se alle forslagene, og husk at lægge en kommentar, så er du med i en lækker lodtrækningspræmie :)
God weekend til jer 
*Jette*

mandag den 25. marts 2013

Pattern Play day 4

Her kommer lige et hurtigt indlæg, med et kort lavet ud fra inspirationen i Pattern Play Day4, fra onlinecardclasses.com
Her har jeg skåret firkanter i to forskellige størrelser, rundet 2 af hjørnerne på hver, og sat dem op som en blomst.
Jeg elsker disse dushede farver! Den lille rosét er såmænd fra Netto!
God uge til jer,  her nyder jeg ferien med lidt praktisk og kreativt :)
*Jette*

lørdag den 23. marts 2013

Pattern Play Day3

Et hurtigt indlæg med kortet fra 3. dag på Pattern Play onlineclasses.

Her er der stemplet 2 gange på baggrundspapir, embosset på vellum (hjertet) og ellers brugt forskelligt papir og washi tape som er sat på og punchet ud i med små runde punches.
Håber i nyder weekenden og evt. påskeferien for de heldige :)
Jeg tilhører den sidste del, og vil nyde 10 fridage :)
*Jette*

torsdag den 21. marts 2013

Pattern Play day 1 + 2

Jeg har igen tilmeldt mig et kursus hos OnlineCardClasses, se banneret til højre hvis du er blevet lidt nysgerrig.
Kurset hedder Pattern Play, og det går som nævnt ud på at bruge mønsterpapir på forskellige måder.
Og det har jeg jo ligesom en del af...
Hver dag modtager du en mail med forskellige forslag til kort, som du kan lave, uploade i deres galleri og ellers få masser af inspiration til at lave dem til senere brug.
Her er mit forslag til day1:
Her har jeg brugt en af modellerne, embosset stempelmotivet i det øverste felt, stemplet silhouetten med dye ink midterst, og med alm chalk ink nederst. Kort sagt brug af forskellige mønsterpapir.
Day2 handlede om at stemple på mønsterpapir. Jeg brugte et gammelt Hero Arts stempel med husene, som jeg stemplede på baggrunden og på forskelligt mønsterpapir. De er så sat på med forskellige str. 3d puder.
Et par af ruderne har fået lidt glossy accents.

Jeg er så 2 dage bagud nu....men hva´.... snart er der 10 dages påskeferie... mon ikke jeg indhenter lidt der :)
God weekend derude... nu håber jeg snart vi for forår og ikke mere sne...!
*Jette*

mandag den 18. marts 2013

Konfirmationskort og distress stain

Jeg købte et nyt stempel (blandt andet..) til Convention, og hvor er jeg blevet glad for det!
Stemplet med sneakers-skoene, er købt hos Unik Scrap og er fra papirdesign.no.
Jeg har lavet nogle simple og hurtige kort med stemplet. Det der tager længst tid er distress stain splatterne der lige skal tørre. Det blev også til et par andre CAS konfi-kort.
Det hjalp lidt på den slunkne kortkasse!
Til drengene, og 
til pigerne. Jeg synes stemplet kan bruges til både pige-og drengekort.
Godt du fandt det, Anette :)
Og nu er det vist tid til at printe billeder til Project Life uge 11 :)
*Jette*

lørdag den 16. marts 2013

Project Life uge 10

Uge 10 bød på mange ting. 
Selvom man ikke synes, at der sker så meget, når man "kun er 2" herhjemme, og arbejder hver dag, så er der alligevel mange forskellige episoder og dagligdags ting, som er sjove at forevige, i løbet af sådan en uge.
Her har jeg brugt materialer fra mit 1. project life kit fra Studio Calico, + lidt fra lageret. Det skal nok blive godt med et lille PL-kit hver måned, jeg glæder mig i hvert fald til at modtage de næste :)
Ugen bød således på Friendtex aften hos Else, Happy Mail fra Studio Calico om, at min pakke var sendt, jeg fik printet nogle quotes fra Pinterest ud, fik dem indrammet og hængt op på mit scrapværelse. Det ser super sødt ud synes jeg da selv ;). Jeg fik Birgit og Kurts indbydelser færdige, pakket og sendt, og så var det fiskedag igen, denne gang kulmule med grøn pesto. Mums.
Jeg har fået købt en hel del til Scrap i det Jyske og convention, og jeg elsker især mine forskellig træfigurer, de virker rigtig godt på PL, og så fylder de ikke alverden...når man nu er lidt pyntesyg...
De fleste kort er fra månedspakken, og derudover har jeg et par stykker fra en SC blok.
Lørdag bød på convention i Middelfart, endnu en skøn-skøn scrapdag. Anette hentede mig kl. 7, og så gik turen mod Middelfart, incl. min morgen-Dolce-Gusto-kaffe :) Vi gjorde som altid holdt ved Transportcenter Vejle, for at spise morgenmad...og denne gang talte vi os fra en p-bøde... på vej hjem om aftenen, hvor vi igen var derinde på "Den gyldne måge", huskede vi p-skiven....(Anette, få så installeret den aut.p-skive i har derhjemme :))
Søndag stod på udpakning, hygge med alt godt fra fryseren, æblekage og boller, og hjemmelavet kakao...det  er altså godt engang i mellem :)
Rigtig god weekend, som desværre står i sneens tegn... jeg længes efter forår, men det gør vi vist alle, ik,?
*Jette*

torsdag den 14. marts 2013

Et layout

.....sørme jo! Jeg laver også lidt andet en project life...og dette layout er lavet til Scrap i det Jyske. Jeg har fulgt skitsen næsten slavisk...det var en god skitse og en god hjælp til at komme igang med LO igen.
Billedet er fra vores første middag på Casper og Mias terrasse i det nye hus! En skøn aften...det er altså aftensolen der gør, at alla mand rynker ansigt, og ikke en sur vin hehe...nej, netop en GOD vin :))
Papirer er fra Maja Design, dertil noget gammelt bånd. Og så har jeg brugt min elskede DieNamics stjerne-die.... den er virkelig god og i flittig brug hos mig.
Ellers fortsætter jeg med project life, og er i fuld gang med at lave sidste uges sider.
Rigtig god weekend, og tak fordi i kigger ind forbi :)
*Jette*

søndag den 10. marts 2013

Project Life Uge 9

Det har været et par travle weekender, de sidste to.
Først med scrap i det jyske sidste weekend, og Convention i Middelfart i går!
Men det er jo vildt hyggeligt, så det er jo ren fornøjelse.
Mens jeg har hygget har Claus haft travlt herhjemme...især sidste lørdag, hvor han malede badeværelset, fik samlet og gjort min  nye kommode klar, og stod klar med kalve wienerschnitzel da jeg kom hjem... ahhh :))
Her er begge sider for uge 9
Papir er hvid karton som base, og så papir fra en blok fra Teresa Collins "Memories", den skal jeg have en mere af, hvis jeg da finder den igen :)
Men uge 9 bød ellers på lidt forår, 3 års hoftekontrol, Claus lavede mad hele 2 dage i træk..!, og et lille besøg på skat.dk.... et dejligt besøg, det var ventetiden værd :)
Jeg har mistet et par af kortene med October Afternoon Sprinklers og ellers brugt diverse tape og pynt.
Uge 9 bød også på Scrap i det Jyske, en helt igennem skøn dag med scrap, snak, shopping, god mad og hygge. Om søndagen fik jeg så flyttet en gammel reol ud, ryddet ud og op på scrapværelset. 
Jeg vil prøve at vise lidt billeder i et senere indlæg.

Det var alt for uge 9, det er en blæsende søndag her, så Claus har droppet cykeltræningen i dag, og vi hygger indøre.
Rigtig god søndag derude, og tak for jeres søde kommentarer :)
*Jette*

fredag den 8. marts 2013

Farm Girls Friday

Tag et smut forbi
hvor os i designteamet de næste fredage kommer med vores bidrag til
Der er en give-away på  højkant blandt alle kommentarer, så skynd dig forbi!
Jeg deltager med dette bidrag
God og kreativ weekend, her står den på Convention i Middelfart i morgen...dejligt :))!
*Jette*

Related Posts with Thumbnails