CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

mandag den 3. oktober 2011

Et par færdige Belgiens-projeker

...ja, så fik jeg lavet et par af projekterne fra Belgien færdige. Dette første layout, er fra workshoppen med Donna Downey lørdag aften. Det var en stor fornøjelse, hun er vildt sjov og inspirerende, og hvor vi larmede og grinte mens vi rev og rev i de to ark canvas. Først lodret og så vandret, og så blev der flettet og flettet. Virkeligt en sjov og inspirerende workshop!
Et lækkert kit med Prima-materialer og hjertestemplet, som blev dækket af acrylmaling, og stemplet ovenpå det fortrykte hjerte på canvassen. Teksten på tag´en er strøget på, lækker flockeffekt.
Det andet layout er fra workshoppen med Birgit Koopsen, lørdag eftermiddag. Som hun selv sagde, så bestod layoutet ikke af den store raket-videnskab, og det takkede vi hende faktisk for, da vi lige havde været på lidt overarbejde ved Céline Navarro og et minialbum!! Kommer senere....
Men her klippede vi først et hjerte i almindeligt papir, lagde det og den mønstrede stencil på papiret, hvorefter vi sværtede med Distress Ink. På den måde lavede vi hjerterne forskellige steder på papiret.
Derefter var det bare at pynte med materialerne fra kittet - igen et skønt Prima-kit !
Fredag og lørdag var jeg så igen på farten, denne gang til Convention i Middelfart, førscrap fredag og convention hele lørdag. Og ja, så var der lige et par smutture til Panduro i Kolding (hvor vi overnattede)...dvs. vi nåede Panduro før vi kørte til førscrap, men der opstod et akut behov for en tote, da vi så Betinas!! Og så drøner man jo ind til Panduro igen kl. 23.20 og henter fluks 3 tote´r + det løse...Hurra for "Open by Night"!!
Jeg havde "kun" taget materialer med til kort, dvs. jeg havde alligevel fyldt min trolley...?!, og lidt fik jeg dag også lavet indimellem at der blev snakket, hygget og shoppet.
Her er 3 af de bestillingskort jeg lavede samt et julekort med Riddersholm papirer, som jeg havde "udlånt" til Pia fra Kreative Fornemmelser....jeg elsker altså den butik! Dette juletræsstempel købte jeg i Aalborg, og jeg er bare SÅ glad for det!
Det var alt for nu, en hel arbejdsuge kalder, og nu går der altså hele 3 uger, før den står på Skaga Scrap...og så er det også slut for i år.
Rigtig god uge til jer derude :)

søndag den 2. oktober 2011

Blogcandy og sensommer fødselsdag


Riddersholm kører i øjeblikket en lækker blogcandy konkurrence, check bloggen ud og deltag i lodtrækningen om denne lækre præmie:
Denne weekend har også stået i scrapbookingens tegn, denne gang til convention i Middelfart. Og i dag, har jeg såmænd rundet de 49 år, men da ingen af børnene er hjemme denne weekend, er fødselsdagen foregået stille og roligt herhjemme, på sygebesøg hos min Far, og kombineret kaffe og mad på udendørs restaurant i Holstebro, helt fantastisk sensommervejr her i oktober! Lidt rar må jeg jo ha´været...min bror har fødselsdag samme dag, så nogle gange diskuterer vi vejret lidt, men i år er vi nok enige :D
Jeg kan snart vise nogle kort og færdige projekter fra Belgien, hele ugen har været travl, så det er faktisk først nu, jeg er ved at finde ro igen.
Rigtig god uge til jer derude :)

mandag den 26. september 2011

Scraptastic i Belgien

... ja så er vi tilbage igen efter en fantastisk weekend i Sint-Laureins i Belgien. Scraptastic var fantastisk.  Kirsten, Susanne og jeg tog turen fredag morgen fra Billund, over KBH og videre til Bruxelles. Det var i hvert fald planen, men tænk..... Cimber havde sørme "været nødt til" at aflyse vores flyafgang!! Vi måtte træde i karakter, jow-jow, og sige at vi ikke kunne bruge deres ombooking til kl. 11.20 til noget, og vi blev derfor ombooket til British Airwais, direkte til Bruxelles, så tidsplanen kunne holde....hvad vi ikke vidste var, at det var dette miniature-fly vi skulle med...
Jep....vi måtte dukke os for at gå ind i kabinen, og håndbagagen skulle være bag i flyet sammen med de få kufferter...aldrig har jeg fløjet med så lille et fly, og tænk, Susanne fik både vindues-og gangpladsen...hehe... men stor ros til piloten, han fik os godt igennem huller, skyer osv.!!
Det har været en skøn weekend med masser af workshops, 5 ialt, hygge, snak, grin, sol og varme...godt jeg har haft fri i dag til at fordøje og pakke ud...
Her er lidt snapshots fra weekenden, jeg skal prøve ikke at trække det i langdrag ;)..
Minialbum lavet på workshop med Sharon Laakkonen. Jeg har aldrig lavet et minialbum færdigt...og jeg skulle på 3 mini-album workshops i løbet af weekenden...hmmm....
Céline Navarro viser og fortæller om opbygningen af minualbummet, som vi skulle lave helt fra bunden...det synes jeg var fedt...og indrømmet, det kan jeg godt blive bidt af...workshoppen var så koncentreret, at vi hverken fik vådt eller tørt i løbet af de 3 timer :))). Jeg glæder mig til at lave mit album helt færdigt. Så får i lige et par billeder derfra til den tid.
Næste workshop var et laout med Birgit Koopsen. Som hun selv sagde, var det ikke raket-videnskab, men det var også skønt med en workshop, hvor koncentrationen ikke kørte på overarbejde hehe..Vi arbejdede med stencils, udklippede figurer og inks....ja, vi havde faktisk konstant beskidte fingre...
Vejret var fantastisk, og her er der tid til en lille kaffepause på hotellets terrasse.
Lørdag aftens kursus var med Donna Downey...og wow... hun er fantastisk som person, og hendes kreative evner er unikke!! Jeg håber at mit eget layout bliver bare en brøkdel så flot som hendes...og det var altså en fed fornemmelse at sidde og rive de to sider canvas-ark i strimler og flette det hele sammen igen til ét ark bagefter!
Jep, endnu et minialbum, også lavet fra bunden af et ark craft-papir. Her legede vi med masser af Glimmer Mist, Glimmer Glam, Glimmer Glaze...osv. Nathalie Kalbach er fantastisk dygtig, og det var en super god og sjov workshop :)... ja, jeg kan anbefale alle til at tage kurser med de dygtige undervisere jeg har haft denne weekend!
Vi havde ikke kursus søndag eftermiddag, så da nåede vi lige en tur om på det lokale loppemarked....og hvad fandt vi pludselig?? Gamle knapper i massevis. Gamle knapper er GULD!! Jeg fandt lidt, og Susanne fandt meget!!! Godt der var lidt mere plads i kufferten :)
En weekend på dette fantastiske sted gik alt for hurtigt. Dert har været skøn og sjov weekend, og 1000 tak til mine søde rejsefæller....jeg vil glæde mig til en "ommer" :) 
Næste weekend står den på Convention...det går jo ikke at vi får abstinenser, vel?

torsdag den 15. september 2011

Kort og Scrap og nyt Riddersholm papir

Lørdag var jeg en tur i Aalborg til Kort & Scrap, en skøn dag i selskab med skønne quinder :)
Jeg fik bl.a. lavet dette layout, med materialer fra et af mine Swirlydoos kit:
Det er lavet til en af skitserne fra dagen, twisted lidt og omfortolket lidt ;)
Et par close-ups af pynten:
Jeg har netop fået de nye Riddersholm kollektioner, og de er SÅ smukke. Efter at have lavet layoutet var jeg nødt til at lege med det nye papir. Jeg fik lavet to kort, som dog blev afleveret hos Pia fra Kreative Fornemmelser til inspiration ;)
Jeg har også haft fingre i det herhjemme, og det blev der disse to kort ud af:
Craft karton og det nye julepapir "The day before" fra Riddersholm, samt det nye Hero Arts julestempel "Classic Evergreen" Farven lyver lidt pga. det dårlige lys, men farverne i serien er skønne, rigtige old-fashion julefarver som jeg elsker dem.
Det næste er lavet med papir fra serien "Chantilly Dawn", en lækker efterårsserie i "lilla", blå- og brunlige farver.
Så nu står den vist på valg-aften, ugens sidste arbejdsdag i morgen, og sønnens fødselsdag på lørdag. 25 år, så er det vist noget med kanel, ikke? Vi starter med morgenkaffe kl. 10.00....så skal han lige køre sæsonens sidste cykelløb, som er klubbens eget løb, og derefter samles vi til middag om aftenen.
Tak fordi du kiggede forbi og rigtig dejlig weekend lige om lidt ;)

tirsdag den 6. september 2011

En tømrer, et brudepar og en baby...

....har jeg lavet kort til, bl.a.
Det første er (endnu) en Donna-skabelon, lavet til en tømrer. Saven var jo lidt oplagt, ik´? Og lidt ståluld og hæfteklammer gjorde kortet færdigt. Skabelonerne kræver ikke så meget pynt.
Det næste er til et brudepar...(2. gang, på rådhuset) så kortet måtte ikke være for "pussenusset" og rosenrødt...jeg syede hjertet og pyntede det lidt mere enkelt...men det ér jo stadig et bryllup :)
Og så skulle lille Arthur døbes. Jeg har lavet indbydelser og bordkort i samme farver, og Arthurs farmor ville gerne have et kort i samme nuancer.
Til sidst et kort til Aase. Det blev til et kort med spellbinders.
På scrapsistersbloggen denne måned, er der fokus på knapper. Jeg har lavet dette kort, inspiration hentet fra det skønne sted "Pinterest":
Meget anderledes....smag og behag, men det er jo en god måde at få brugt sine knapper på!
I morgen står den på onsdagsscrap, et par bestillingskort, og derefter klargøring (af layouts!?) til Kort og Scrap i Aalborg. Håber vi ses deroppe :)

tirsdag den 23. august 2011

The Cube...og lidt kort

... jeg har kaldt mit andet layout denne weekend for "The Cube"....ja, hele to layouts på én gang!! Billederne er også fra Malta. Bygningen som Rikke boede i  hed "The Cube", og var helt ny. De var de første der boede i lejligheden, som var møbleret på forhånd. Jeg har valgt at bruge mit foto af "navnet" på muren som titel, da det ligesom gav sig selv.
Materialerne er denne gang også fra en af mine månedspakker fra Swirlydoos. Jeg er vild med organza-die-cut baggrunden...og de små clear tags. Godt jeg har de månedspakker, de hjælper lidt med at komme i scrap-gear igen ;D
Ellers har jeg lavet en del bestillingskort i weekenden, og nogle af dem er allerede afsendt....men her kan i se et, der skal bruges i morgen til en kollega, som bliver færdig som bandagist. Kortet er selvgjort,  lavet ud fra et billede....hurra for google :D. Jeg har bevidst ikke pyntet det så meget.
Et bestillingskort til min nabo:
Og så et par bare for sjov...Jeg har fundet noget af mit My Minds Eye papir fra gemmerne.
Så er jeg også blevet inspireret af Pias resist embossing:
Det var alt for nu, i morgen venter en hel arbejdsdag, fejring af kollegaen og derefter direkte til scrapaften....men så er vi også over halvvejs til weekend igen ;))

lørdag den 20. august 2011

Endelig et layout...

...det har jeg vist skrevet før! Men ikke desto mindre, tog jeg igen i går en månedspakke og fandt billeder der kunne bruges til. NU skulle jeg igang med layouts igen, efter at have lavet sååå mange kort i løbet af sommeren...ja, det gør jeg stadig, jeg har stadig en del bestillinger, og så er der jo dem jeg laver for sjov :D
Men...det var skønt at fifle med papir, pynt og billeder igen. Det blev der dette layout ud af:
Hovedparten af materialer og pynt er fra min månedspakke fra Swirlydoos. Papirer er Prima "Moulin Rouge Collection". Ligeledes de små udklippede journaling-cards som sidder under billederne.
Fjer, blomsterbort og blonde-bling, alt sammen fra Prima og månedspakken.
Alfabeter, bling og de små hvide blomster er fra mit eget "lager" :D
Og jo...jeg er skam i fuld gang med endnu et layout...lækkert at "scrappe" igen...
Håber du kunne lide hvad du så, og måske er blevet lidt inspireret af det.... jeg må videre :D

fredag den 19. august 2011

En gammel og en ny model...

af "Donna"-kortene er det blevet til i ugens løb + lidt mere...
Disse er lavet på bestilling til 2 kollegaer.
Endnu en bryllupskage, lavet i Riddersholm papirer samt noget struktur-karton som er brugt til toppen af kagedelene.
De syede kort kræver ikke så meget pynt, da jeg synes at modellerne gør det i sig selv, men lidt tyl, bling og blomster kan jeg ikke undvære :D
Det næste er en af Donnas nye skabeloner, parfumeflaskerne. Dette til en ung pige, der fylder 18 år.
Papiret er fra Maja design, i looooove it!!!
Jeg bruger sjældent sværte til Donna-kortene, tit synes jeg bare, at de bærer sig selv i farver og model....normalt sværter jeg næsten alt!
Jeg satser på at få gang i et layout i weekenden, billeder har jeg nok af... men jeg skal også have fremkaldt fra sommerferien...ved bare ikke lige hvor, da "click4foto"/fotogo" har ændret deres side, så jeg ikke gider bruge dem mere...det må undersøges i weekenden.
Rigtig god weekend, min weekend skal vist kun bestå af de planer der dukker op hen ad vejen :)

lørdag den 6. august 2011

DT Riddersholm Summer Challenge

Connie fra Riddersholm har givet os i design teamet en udfordring, vi skal lave lidt kreativt ud fra dette skønne billede:
Jeg har valgt at lave lidt forskellinge Donna-kort, med nogle af de forskellige Riddersholm papirer og pynt. Se mere på Riddersholms blog her.
Her er så mit bud på sommer-inspirationen:
Et sødt lille fuglehus. Fugleborten er en Martha Stewart punch, og papirer er fra Tourquise Hills.
Syltetøjsglas med papir fra Apples and Flax, mærkatstemplet er fra nogle af de nye clearstamps i Riddersholm Shoppen.
En daiquiri strawberry måske? Div. karton og papir fra Vintage Pink.
Ingen sommer uden is/kage dessert, vel?? Det sidste kort er med papirer fra Sweet Valerian og Bello Pastello. De lækre blonder er ligeledes fra Riddersholm Shoppen. Tag et kig, der er masser af nye og skønne varer.
Nu lakker ferien mod enden, og arbejdet kalder. Det har været 3 skønne uger, og nu skal weekenden vist bare nydes i fulde drag :D
Fortsat god weekend til jer, og tak for besøget :)

onsdag den 3. august 2011

En dejlig ferie...

...er ved at være slut. Igen i år tog vi 14 dage til Italien, og for første gang har vi boet samme sted som tidligere. Vi boede på Poiano, som ligger oppe bag Garda, i Costermano, med ca. 3 km. ned til centrum. Men det betyder så også, at der er kuperet på området, men også en fantastisk udsigt fra lejligheden. Her er først lidt snapshot fra Poiano-området.
For første gang havde vi ingen af de store børn og kærester med, og det var unægtelig en noget uvant fornemmelse....men det vænner man sig nu hurtigt til ;), både familie og venner boede på stedet i de samme uger, så helt alene var vi ikke, og vi har nydt alle 14 dage :D
Som altid er det skønt ved poolen, men der skal også lidt luft under vingerne...også for os som ikke cykler bjergene tynde, så lidt ture og sightseeing blev det også til.
Her med billeder til vores første tur til Prada, hvor for mange tunge skyer gjorde, at vi ikke kom med liften op til Monte Baldo den dag. Så gik det ned mod søen igen, ja, vi måtte lige holde tilbage for de lokale køer og en enkelt hest, som skulle skifte mark! Derefter var der is- og kaffepause i Castelletto.
Vi ville også sejle en tur fra Malcesine til Limone....men selvfølgelig....bådene strejkede den dag!! Hvorfor sker det lige for os? Nå, men så kunne vi jo trave lidt rundt i Malcesine og tage en tur op i borgen. Smuk by og fantastisk udsift fra borgen.
Vi er altid en tur i Cisano og Bardolino, og som altid er der en skøn sydlandsk stemning her. Mere end der er i Garda, som er knap så stor og "turistet", og det er nok det sidste vi i bund og grund foretrækker. Men Bardolino ER bare dejlig.
Garda er noget mindre, men absolut lige så skøn og hyggelig som Bardolino. Det er skønt at tage ned i byen, og opleve stemningen og aktiviteten, men også at køre (eller gå?) tilbage til Poiano til roen og udsigten ud over byen og bjergene.
Vi gjorde endnu et forsøg på at komme med liften fra Prada og op til Monte Baldo. Og denne gang var vejret ingen hindring....og dog. Vi kom op, men den mørke sky burde have advaret os. Efter skiftet fra ståliftene til siddeliftene begyndte det at regne....og hagle!! Godt nok små hagl, men de var der og det var lidt for koldt så turen gik desværre direkte ned igen. Vi har været deropppe en gang før i smukt vejr, og gør det også igen, næste gang vi besøger Gardasøen, for oplevelsen er helt fantastisk.
Lazise er også en dejlig by, og vi skal som regel også lige derind og kigge og ose lidt. Det blev til middag i Lazise den sidste aften. Og som mange andre aftener hygge på en af terasserne hjemme på Poiano.
Ellers er ferien gået med cykling (for nogle!), pool-hygge, læsning, marked, vores årlige Lenotti-vinkøb, shoppeture, hygge og lækker mad. Helt som vi ønsker en ferie skal være.
Claus startede på arbejde i mandags, han har kun 14 dages ferie, men jeg har denne uge også. Og det nyder jeg! I dag har Kirsten og jeg været på foto-tur vestpå, men mere om det en anden dag. Dette må være nok for nu, håber i har holdt ud hele vejen igennem ;)
Related Posts with Thumbnails