CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 3. august 2011

En dejlig ferie...

...er ved at være slut. Igen i år tog vi 14 dage til Italien, og for første gang har vi boet samme sted som tidligere. Vi boede på Poiano, som ligger oppe bag Garda, i Costermano, med ca. 3 km. ned til centrum. Men det betyder så også, at der er kuperet på området, men også en fantastisk udsigt fra lejligheden. Her er først lidt snapshot fra Poiano-området.
For første gang havde vi ingen af de store børn og kærester med, og det var unægtelig en noget uvant fornemmelse....men det vænner man sig nu hurtigt til ;), både familie og venner boede på stedet i de samme uger, så helt alene var vi ikke, og vi har nydt alle 14 dage :D
Som altid er det skønt ved poolen, men der skal også lidt luft under vingerne...også for os som ikke cykler bjergene tynde, så lidt ture og sightseeing blev det også til.
Her med billeder til vores første tur til Prada, hvor for mange tunge skyer gjorde, at vi ikke kom med liften op til Monte Baldo den dag. Så gik det ned mod søen igen, ja, vi måtte lige holde tilbage for de lokale køer og en enkelt hest, som skulle skifte mark! Derefter var der is- og kaffepause i Castelletto.
Vi ville også sejle en tur fra Malcesine til Limone....men selvfølgelig....bådene strejkede den dag!! Hvorfor sker det lige for os? Nå, men så kunne vi jo trave lidt rundt i Malcesine og tage en tur op i borgen. Smuk by og fantastisk udsift fra borgen.
Vi er altid en tur i Cisano og Bardolino, og som altid er der en skøn sydlandsk stemning her. Mere end der er i Garda, som er knap så stor og "turistet", og det er nok det sidste vi i bund og grund foretrækker. Men Bardolino ER bare dejlig.
Garda er noget mindre, men absolut lige så skøn og hyggelig som Bardolino. Det er skønt at tage ned i byen, og opleve stemningen og aktiviteten, men også at køre (eller gå?) tilbage til Poiano til roen og udsigten ud over byen og bjergene.
Vi gjorde endnu et forsøg på at komme med liften fra Prada og op til Monte Baldo. Og denne gang var vejret ingen hindring....og dog. Vi kom op, men den mørke sky burde have advaret os. Efter skiftet fra ståliftene til siddeliftene begyndte det at regne....og hagle!! Godt nok små hagl, men de var der og det var lidt for koldt så turen gik desværre direkte ned igen. Vi har været deropppe en gang før i smukt vejr, og gør det også igen, næste gang vi besøger Gardasøen, for oplevelsen er helt fantastisk.
Lazise er også en dejlig by, og vi skal som regel også lige derind og kigge og ose lidt. Det blev til middag i Lazise den sidste aften. Og som mange andre aftener hygge på en af terasserne hjemme på Poiano.
Ellers er ferien gået med cykling (for nogle!), pool-hygge, læsning, marked, vores årlige Lenotti-vinkøb, shoppeture, hygge og lækker mad. Helt som vi ønsker en ferie skal være.
Claus startede på arbejde i mandags, han har kun 14 dages ferie, men jeg har denne uge også. Og det nyder jeg! I dag har Kirsten og jeg været på foto-tur vestpå, men mere om det en anden dag. Dette må være nok for nu, håber i har holdt ud hele vejen igennem ;)

9 kommentarer:

  1. Det lyder som om i har haft en rigtig god tur. Mår jeg læser dit indlæg, flyver tankerne tilbage til mine barndoms ferier, hvor vi hvert år rejste til Italien. Og boede ved casteletto og også ved malcesine... elsker gardasøen. Må tilbage dertil engang. Fortsat god ferie.

    SvarSlet
  2. Åååå så mange flotte bilder!!!
    Ser ut til å ha vært en kjempetur! :-)

    SvarSlet
  3. Dejlige feriebilleder. Skønt med en masse nye scrapemner.

    SvarSlet
  4. Sikke nogle dejlige billeder. Det lyder som en god og smuk tur.

    SvarSlet
  5. Super skønne billeder fra en ferie der lyder fantastisk.
    Fortsat god ferie og vi ses snart!!!

    SvarSlet
  6. Det lyder som en fantastisk ferie du har haft og efter at have nydt dine smukke billeder får jeg da helt lyst til at besøge dette sted engang.

    SvarSlet
  7. Sikke nogle skønne billeder. Lyder og ser ud som et fantastisk tur.

    SvarSlet
  8. Hej Jette. Ser ud til at en har haft en god tur med godt vejr. Hvilket program bliver du egentlig til at lave så fine billedsammensætninger? Hilsen Lise fra Aalborg (lise.vejby.pedersen@gmail.com)

    SvarSlet
  9. Sikke dejlige billeder allesammen og set lyder til og have været en dejlig tur;0)
    Knus og god weekend

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails