CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

tirsdag den 17. november 2009

"Websiden kan ikke vises..."..hov... jeg har vundet!!




...nej det tror da pokker! Med et stk. 7-kilos kat ovenpå, så bad min pc om en pause....Jeg har nu fået en lang bordplade sat op i scrapværelset i stedet for skrivebordet, således at der også kunne være plads til mig selv....Jeg sidder sjældent herinde, uden at Franz er her også, gerne i vindueskarmen, over radiatoren og ved siden af pc´en....så er det vist også maksimalt varmt! Alligevel formår han at fylde mest muligt og blande sig...her hvor Rikke og jeg sidder med hver vores pc og kigger ferieemner! Dvs...hans vægt og valg af taster bevirkede at jeg ikke fulgte så godt med...:)....Ja, vi holder jo af ham alligevel, selv om alting lige tager lidt ekstra tid.
Og så lidt scraprelateret. Lige nu går kortudfordringen på Scrapsisters ud på at lave kort med dyr, men IKKE sommerfugle eller insekter. Jeg samlede så rudolf her...pillearbejde synes jeg ;-),og fik lavet dette kort. Beklager de dårlige lys- og vinkelforhold....det er ski´ ikke nemt at tage ordentlige billeder i øjeblikket synes jeg...slet ikke når det ikke er ens eget kamera...(har endnu ikke fundet opladeren :( ...)
Og sørme om ikke jeg ser, at jeg har vundet på 1-2-3 bloggen!!! Det er jeg glad for, synes det er nogle flotte bidrag der er sendt ind.
Billedet her er fra Lazise ved Gardasøen...ja ved det godt...jeg elsker bare den by og det område, og har SÅ mange fotos derfra ;-)
I lørdags var jeg til et godt kursus med Majbrit fra StampinUp!. Og jeg kunne da heller ikke undlade at bestille lidt.... Nu ser jeg så frem til at få varerne når jeg næste weekend skal til SOMMERHUS-SCRAP!!! og forhåbentlig møde jer. Det glæder jeg mig SÅ meget til. Fortsat god uge til jer :)

tirsdag den 10. november 2009

Kort-o-Mania bidrag


Så blev det lige til et hurtigt bidrag til Kort-O-Manias 4.udfordring. Startede på kortet til scrapaften i Holstebro i torsdags, med rester fra et af de layouts jeg havde gang i. Må hellere komme ind i rytmen igen, med at lave kort af resterne, mens man har papir og pynt fremme.
Det var alt for nu, det bliver ikke til så meget kreativt i ugens løb, meget arbejde og de mørke aftener tager det meste energi. Men jeg glæder jeg mig og ser frem til Stampin Up! kurset i Skive på lørdag :-)

søndag den 8. november 2009

Flere LO´s...og ingen kort ;-)

Så er der lavet lidt flere LO´s....dejligt at scrappe "rigtigt" igen, efter at have lavet en masse kort til kortmester 2009!
"Herreaften" er fra vores sommerferie, hvor mændene stod for madlavningen en af aftenerne...lækker skinke og melon, grill med kød, kylling og rejer og vin fra vores foretrukne vingård, Lenotti :D. Skitsen er fra InspiredBluePrints, som laver nogle skønne skitser, tak for linket Netti ;)

Dette LO er med endnu et billede, med wiev ud over London City, taget fra kupeen i London Eye. En fantastisk oplevelse at være deroppe, det skal man ikke snyde sig for, og jeg tager gerne turen igen. Skitsen er ligeledes fra Insp.BluePrints. LO´et er så også mit bidrag til opgave fra 06.11 til Scrapfestival på Scrapsisters. Jeg har her liftet farverne fra opgaven.

Endnu en solnedgang, denne gang fra Sirmione...ja, jeg ved det godt, men jeg har bare et eller andet med solnedgange, vand og bjerge *S*. Kan slet ikke få nok hihi... Dette er mit bidrag til opgaven den 05.11 til Scrapfestival, hvor vi skulle bruge farverne brun, grøn, orange + en ting fra naturen, her tørre troldekviste.
Det var alt for nu, snart skal flæskestegen på grillen, børnene er hjemme til middag i aften, til flæskesteg med det hele....guf.
Fortsat god søndag :D

søndag den 1. november 2009

Endnu en uge...

...er gået, og nu er det tid til at vise bidragene til kortmester uge 6.
Til 1.opgave skulle vi bruge pastelfarver, og jeg valgte at lave et drenge babykort, med papirer fra Melissa Frances, lyseblå puffy Thickers, lidt bånd, tyl og et lille barnevogns vedhæng.
Til 2. opgave skulle vi bruge min. 3 slags mønsterpapir (mener jeg), og jeg valgte denne gang et rundt kort, med papirer fra Cosmo Cricket "Happily Ever After. Stemplet er fra HeroArts.
3. og sidste opgave skulle handle om Halloween. Den opgave havde jeg besluttet at hoppe let og elegant over, da Halloween for mig "bare er noget der er kommet til"...og som jeg ikke har et forhold til. Men under påvirkning fra Anette, lavede jeg dette navneskilt til scrap i Holstebro aftenen før....spøgelset, flagermusen...ja vel i grunden det hele undtagen teksten, er håndtegnet og klippet ud. (Navneskiltet var med til scrap i Herning i dag...hvor var dit Anette...høhø..;-))
Som sagt, tog jeg turen til Lind ved Herning i dag, til scraphygge sammen med 13 andre skønne scrap-quinder. Sikke en dejlig dag! Og at tænke sig at jeg fik lavet intet mindre end 3½ layouts!!! Det er vist første gang det er sket, må virkeligt have haft stort behov for at scrappe fotos, efter at have lavet såååå mange kort!
Desværre kan jeg ikke finde opladeren til kameraet...??!!....så billederne må vente lidt.
Det var alt for nu, læg endelig en kommentar hvis du har lyst, det er altid dejligt at høre fra jer.
Ønsker jer alle en rigtig dejlig uge :-)

fredag den 23. oktober 2009

Kortmester uge 5

Så lakker kortmesterskabet mod enden, og det er nu tid til at vise udfordringerne for uge 5. Vi har netop afsluttet den sidste uge, uge 6, som der nu er afstemning om. Det har været rigtig sjovt og lærerigt at deltage, men uha, også hektisk ind i mellem, da man jo gerne vil nå og prøve alle udfordringerne. Den første uges opgaver lavede jeg slet ikke p.g.a. ferie, ellers har jeg prøvet kræfter med de fleste. Nu håber jeg der bliver tid til at få lavet LO´s også ;-)

1.opgave i uge 5 var en skitseudfordring med frit farvevalg, og sådan så mit kort ud:

Kanterne er stemplede og embosset med hvid.
I opgave 2 skulle vi lave et kort med våd eller tør embossing, og jeg valgte vådembossing:

Jeg har brugt grønt BoBonny papir, stemplet med HeroArts baggrundsstempel, og embosset det med en mørkere grøn tone. Et meget enkelt kort.
Opgave 3 skulle være et kort der kunne indeholde en lille gave. Jeg havde nogle små Haribo-poser (til min lille nabo-post-mand-Mathias som altid kommer med mine pakker ;-)) og deraf titlen på kortet:

Og oven i disse kort havde jeg et bestillingskort til sølvbryllup, som jeg ikke havde fået lavet i god tid....havde vidst det i 14 dage...og pludselig var der to dage til det skulle afleveres...hmm.
Mit valg faldt på sølv og turkis, med lidt nodepapir bagved....de er meget musikalske og både spiller og synger. Jeg ville gerne bevare så meget som muligt af det turkise baggrundspapir, da det er vildt flot, både i farver og struktur.

Så blev det weekend igen...i morgen skal der afholdes cykelafslutning og søndagen skal vist bruges på scrapværelset, til oprydning, da jeg har fået opsat min nye bordplade, ca. 2½ meter lang, i stedet for Rikkes skrivebord...så nu er der også plads til mig, og ikke kun pc´en og Franz!!! Rigtig god weekend til jer alle ;-)

tirsdag den 20. oktober 2009

Et LO med lidt feriebilleder

Der er godt nok langt imellem, at jeg får lavet LO for tiden. Men UnikScrap har en skitseudfordring, og den fik mig igang igen den anden aften.
Her med billeder fra Lazise ved Gardasøen. Oftest går jeg og kigger mere opad end ligeud...(og nej, det er ikke grunden til det brækkede ben *S*), jeg er så vild med de gamle huse, skodderne og de små finurligheder og ting de har derpå. Nogle er smukke og idylliske, andre gamle og slidte, men alle med charme.

Denne skitse skulle vi lifte:
Og sådan endte mit LO med at se ud:

På torsdag er der scrap i Holstebro igen, så ser jeg om det bliver til endnu et LO, eller kort igen...det er altså lidt nemmere at tage med ;-)
Fortsat god uge til jer, og tak fordi du lagde vejen forbi :)

fredag den 16. oktober 2009

Kortmester uge 4

Kortmester 2009 er i fuld gang, og mon ikke vi bliver udfordret ;-). Jeg nåede alle 3 opgaver i uge 4, og de kommer her:
Opgave 1: Kort efter skitse med farverne brun, rød, gul og grøn. Et efterårs-tillykke-kort med QK svampe, so har fået lidt glossy accents, beklager den lidt dårlige foto-kvalitet:

Opgave 2: Lav et "tøsekort" med masser af bling!! Her får den på alle tangenter *S*, med lyserødt, glimmerpapir, glimmerswirls, stickles, blomster og blingsten.

Sidste opgave: Lav 2 tags, med juletema, som til/fra kort eller julekort. Minimum højde skulle være 15 cm. Jeg valgte at lave et som julekort, og et som vedhæng til en vingave.
Scrapsisters har jo stadig både kortudfordringen og julekortudfordringen kørende, og så vidt muligt laver jeg kort til begge udfordringer. Julekortudfordringen for september lød på brugen af snefnug/krystaller, og jeg har bl.a. lavet dette kort:
Så er det weekend igen....ugerne går hurtigt synes jeg...! Her i weekenden håber jeg vi bliver færdig med vores stue, nye møbler, det har stået på "længe"....synes der er rimelig lang leveringstid, men så må vi jo nyde det endnu mere når vi forhåbentlig bliver færdig i weekenden. Og så kommer vi til det sjove....at hænge lidt på væggene, pynte lidt o.s.v. :).
Rigtig god weekend til jer alle, og tak for besøget :D

søndag den 11. oktober 2009

Kortmester 2009

Scrapsisters deltager jeg i Kortmester 2009. Hver uge er der 3 ny udfordringer. Jeg deltog ikke i uge 1 da jeg var på ferie, men de efterfølgende uger har jeg lavet de udfordringer jeg ville og kunne nå.
Uge 2 opgave 1, var en skitse, hvor der skulle bruges noget grønt. Det blev så til et julekort, med papir fra BoBunny.
I opgave 2 skulle vi lave et kort med mindst to hjemmelavede blomster. Det var tilladt at omforandre købeblomster, og jeg lavede dette kort, med sværtede primablomster, og de hvide primablomster er stemplet, embosset og sværtet.
Opgave 3 hoppede jeg let hen over ;-).
Opgaverne for uge 3, var først en skitse hvor der skulle bruges blå og hvide farver. Det var dog tilladt med en anden farvetone også, men blå og hvid skulle være de dominerende farver.
Opgave 2 i uge 3 gik ud på at lave et kort med hjemmelavet mønsterpapir. Her har jeg sprayet hvid karton med glimmermist Pink Taffy, derefter stemplet og embosset med brunt og til sidst sprayet med glimmermist Walnut Gold.
3.uges 3. opgave var straks en sværere nød at knække...Vi skulle lifte noget fra reklamen til convention. Jeg valgte den "lette" løsning, og liftede swirlsne i kanterne. Jeg har stemplet med Stempelglede baggrundsstempler i 2 brune farvetoner.
Den næste uges tid er der afstemning om uge 4 bidragene, og jeg er i fuld gang med at lave bidragene til uge 5. Rigtig hyggeligt er det ;-)
Ha´en god uge alle jer der kigger med, læg gerne en lille kommentar, det er så skønt, og alt læses med med stor interesse. Måske har du lige en idé eller kommentar til noget jeg har lavet eller kunne gøre anderledes.

tirsdag den 6. oktober 2009

Kort-o-mania: 2.udfordring


Dette er mit bidrag til 2.udfordring på Kort-O-Mania. Denne gang skal vi lave et kort, en æske, pose eller andet i rosa og brune nuancer, og med swirls/bling på. Jeg har valgt et kort med papir fra MME Bella-Bella samt Prima Say-it-in-crystals sten + lidt små blomsterknopper. Stemplet er ligeledes et clear-stamp fra Prima og tekststemplet fra Hero Arts. Og ja, sørme om ikke mit julekort blev valgt som vinder i 1.runde, det var en kæmpe overraskelse, for der var godt nok mange flotte kreationer, godt det ikke var mig, der skulle vælge...!
Det var alt for nu, klokken blev lidt mange....Ha´en fortsat dejlig uge ;-)

søndag den 27. september 2009

Kortudfordringer

I dag har jeg hygget mig med vasketøj....jow-jow OG kortfremstilling ;-)
Jeg har lavet dette kort til udfordringen på Kort-o-Mania, hvor der skulle bruges mindst 1 stempel. Hvid karton er stemplet med baggrundsstempel og derudover er der tekststempel på. Papiret er noget af det nye Vivi Gade Design fra Creativ Company, tag´en er også fra et af arkene.

Kortmester 2009 på Scrapsisters er i fuld gang, og mon ikke fru Ravn holder os beskæftiget! Og...ups har lige redigeret indlægget....havde ikke undersøgt reglerne først, så kortene er straks fjernet igen...de kommer på senere, efter afstemningen høhø....:-)
Det var alt for nu, en ny uge venter forude med masser af arbejde p.g.a. årsafslutning mm...og på lørdag møder jeg forhåbentlig jer i Middelfart. Tak fordi du kiggede med og ha´ en rigtig dejlige uge.

Related Posts with Thumbnails