CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

lørdag den 14. juli 2012

Stretch your stamps - Day 1

Jeg har tilmeldt mig dette onlinekursus Stretch your STAMPS, i håb om at få lidt gang i mine stempler igen. Jeg har haft (har) så mange bestillinger, at der ikke er meget tid til "fri leg". De første 5 dage af kurset er løbet af stablen, men du kan heldigvis downloade alt materialet, og lave det når du selv har tid... og jeg er så nået til dag 1.
Jeg har taget udgangspunkt i et af kortene, hvor jeg har stemplet på Hero Arts Dots and Flowers, med Hero Arts Chalk Ink Cerulean, på 2 stykker farvet karton i samme nuance, og derefter skåret dem i strimler.
Wellum er tørembosset og sat på lodret, hvorefter der er pyntet med bånd og et frimærkestempel fra CL535, og et par halvperler skal der være plads til :).
I morgen går turen til Århus, hvor vi skal fejre fødselsdag for Rikke :)
Rigtig god weekend :)

torsdag den 12. juli 2012

En travl uge...

lakker mod enden! Fra og med i dag har jeg sommerferie...som for første gang i 10 år skal holdes herhjemme i DK.... og det er med blandede følelser, når jeg ser på vejrudsigten!! Men vi må tage en dag ad gangen, ik´?
I den forløbne uge har jeg haft travlt, mere end forventet.
Lørdag var jeg til scrap-hyggedag sammen med Linda, Jette og Kirsten, hos Charlotte Ravn. 1000 tak for en skøn, sjov og kreativ dag :))... og havde jeg vidst bedre, så havde det været smart med en overnatning i Lunderskov fra lørdag til søndag...
Søndag aften kl. lidt i 20 måtte Claus og jeg hoppe i bilen og køre til Neumunster!! Pigerne var på vej hjem fra Bali, med 888-busserne fra Hamborg...de svigtede dog da de skulle skifte i Neumunster, og der stod de uden bus eller tog... dvs. de kunne lande i Kolding kl. 01.30 uden mulighed for at komme videre før næste dag...hvad gør man ikke for sine børn... vi var tilbage i Tvis kl. 01.30...spørg så lige om os to gamle var lidt matte i sokkeholderne mandag da vi skulle på job....og ikke mindst da vi havde fri... Nu har de så lidt mail-korrespondance med busselskabet omkring dette! Men de er vel hjemme og har haft en fantastisk tur!
Hos Charlotte fik jeg lavet et layout, som jeg ikke kan vise endnu...der skal også laves flere de næste 14 dage, hvor lidt af albummet helst skal afleveres ;))
Udover at jobbe og blive færdig til ferien, fik jeg så lige lavet 30 indbydelser til 50-års fødselsdag:
Dette kort skal afleveres i aften, også en hurtig bestilling med PC-tema:
Regnens siler...manden cykeltræner...ufff.... jeg foretrækker scraphulen :)
Rigtig god weekend, ferie og sommer til jer, og tak for jeres dejlige kommentarer, så er det jo skønt at blogge :))

mandag den 2. juli 2012

TILLYKKE Rikke :)

Vores dejlige datter fylder 22 år i dag.... og fejrer den laaaangt væk!
Hun er på ferie på Bali, så vi venter 14 dage med at fejre hende herhjemme.
Et snapshot har vi set dernede fra og hvilket ét :D
Er de ikke søde?
De hygger og har det godt, og mon ikke der bliver fejret og festet lidt på Gili-øerne, hvor de opholder sig nu?
Men vi kipper med flaget herhjemme.
Om 14 dage er det vores tur til at holde ferie...sikkert herhjemme...?!! Jow-jow...
God ferie/god sommer uge, de siger det gode vejr er på vej :D

lørdag den 23. juni 2012

Pinterest inspiration...

Jep, sidder lige i krea-hulen og hygger, med inspiration fra pinterest. Og så kan jeg jo lige forsøge mig med mobil-blogning. Her er lige et par hurtige kort, liftet fra Pinterest.
Et til pigerne og et af de maskuline kort.
God lørdag, der bliver fart på kostene i aften, hva'?! :-))

tirsdag den 19. juni 2012

DT Riddersholm Paper Bag Album

Connie, Linda og jeg har nu afholdt 2 kurser i posealbum med Riddersholm papirer i samarbejde med Love2Scrap. Det har været 2 skønne kurser, med søde kursister :))Her er mit album, lavet af sorte poser og dekoreret med Turquise Hills papirer.
Fosiden af albummet, med billeder fra Monte Baldo v. Gardasøen.
Dette album er lavet af sorte poser og der er plads til en del tags i poserne.
Og selvfølgelig en masse billeder.
Hvis pynten fylder for meget, bliver albummet ret tykt...!
Sorte skyer og små hagl fik vi også lidt af..
Her hænger Claus i liften under de sorte skyer...på vej ned igen...
Bagsiden af albummet. Selv ryggen er samlet med selvklæbende canvas der er spayet med glimmermist.
Tak fordi du vendte ind forbi, og fortsag god uge derude :)

lørdag den 16. juni 2012

Et udpluk af

...nogle af alle de bestillingskort, jeg har lavet den sidste måneds tid, kan du se her...
Bl.a. til Louise, som blev international IB student, og hvis favoritfarve er grøn:
Og et par bryllupskort:
Kirken sat på kort i A5 str.:
Kort til en dobbelt 60-års fødselsdag:
Et sølvbryllupsskjold:
Jeg er stadig igang med bestillingskort, dejligt, men håber snart at få tid til lidt alm. scrap med billeder også :).. nu er der jo nogle skønne feriebilleder der skal scrappes.
Sidste søndag var Connie, Linda og jeg en tur hos Love2Scrap, for at holde Riddersholms pose-album kursus igen.
Det gik vist meget godt ;). supersøde og positive kursister...og handlet blev der jo også lidt :))
I morgen går turen til Århus til Rikke, hyggedag, men også for at aflevere kuffert mm., da hende og en veninde rejser til Bali på ferie... :)
Fortsat god weekend.

tirsdag den 5. juni 2012

Mallorca

....der har vi lige tilbragt en skøn uge med sol, strand og vand. Så dette indlæg handler IKKE om det kreative med papir og saks. Derimod en masse ferie-collager, i et langt indlæg, så er i advaret. Det var mit første besøg på Mallorca, men nok mandens 9. eller 10. Det er jo der de er på cykel-trænings lejr hvert år. Vi boede i Port de Pollenca, i en lille bugt nord for Alcudia.
Claus kender området ud og ind, så det var jo med personlig guide de to dage vi lejede bil. Her kommer lidt stemningsbilleder fra ferien:
Vi boede som sagt i Port de Pollenca, med udsigt til pool og strand.... lækkert med kun 50 meter til den skønneste strand og vand.

De første to dage lejede vi en Mini Cooper Cabriolet, den ultimative måde at se øen på, hvis det skal være på 4 hjul ;). Claus var guide, så vi fulgte deres cykelture og kørte på de ruter de normalt kører på....undtagen gedestierne! Først besøgte vi Cap de Formentor, ikke langt fra hvor vi boede:
Det var fantastisk smukt, og er du heldig, kan du se delfiner fra toppen på Formentor. Det så vi dog ikke. Derefter gik turen videre til Lluc og "appelsinlunden" som cykelfolket kalder det. Nogle af deres faste pause-steder!
"Benzintanken"= Coll de Sabataia, caffeen var dog lukket, så vi fortsatte til appelsinlunden og den smukke udsigt. Jeg har før smagt friskpresset appelsinjuice i udlandet, men indrømmet, denne juice i de små plastic krus var himmelsk!
Jeg får efterhånden en fornemmelse for, hvad det er for nogle områder de cykler i, og forstår godt at de er begejstret...! Men ikke at de kan cykle op og ned ad de veje...
Derefter fortsatte vi til Sa Calobra, hvor de kalder vejen dertil for "slangen" Der er kun denne ene vej ned...og op igen! Ellers er det med båd til Palma, så de tager turen ned, og op igen på cykel! Om jeg fatter det..!
Så når vi ned til Sa Calobra, "hullet"...og der er også varmt som i en gryde, men det er et fantastisk smukt sted! Hold da op, kameraet kørte på sit højeste. Det er helt klart udsigten og turen om til den lille lagune, folk kommer for at se. Stadig gamle skure og huse med boder, og reklameskiltene udskiftes heller ikke for ofte ;)
Derefter kører vi over Puig Major og videre til Port de Soller. En rigtig idyllisk havneby, meget sydfransk også, og med de gamle sporvogne, som kører fra Port de Soller og op i selve Soller by.
Derefter går turen videre til Deia, en lille flække på toppen af øen, men et af de smukkeste steder! Og i en af de små usynlige restauranter sidder der så lige 4 stk. Michelin mærker på døren!
Det var så småt og smukt og frodigt over det hele. Figner, abrokoser, citroner mm. kæmpede om pladsen.
11 timers køretur er overstået og vi nyder noget hjemmebragt ost og pølser samt en god rødvin på balkonen!
Næste dag fortsætter vi hvor vi slap....og det var stadig afslappende og vi nød at køre igennem de små byer...stadig der hvor cykelfolket færdes når de er der i marts/april måned. Første rigtige stop var ved Orient, et smukt sted i bjergene, hvor de altid holdt pause...og det gjorde vi så også, og fik en kaffe og et stykke af det obligatoriske, lækre mandelkage :D. Og som det lille gule skilt på lygtepælen viser, er det et officielt cykel-pit-stop ;)
Derefter kørte vi videre gennem bjergene via Bunyola, Sa Pobla, Can Picafort og videre til Alcudia by, til det hotel og område hvor de er inlogeret på deres cykelrejser. Stranden her er meget anderledes en ved Port de Pollenca...du skal gå flere kilometer ud før det går dig til knæene! Efter en tur på stranden, spiste vi frokost på "stamcaffeen" Hawaii... lækker spansk kartoffelomelet til mig, den smagte himmelsk... og pizza til Claus, den han plejer at få! Han har været der for tit, for en af tjenerne, bossens kone, kunne kende ham! Og gav ham automatisk en STOR øl til maden! Hmmm....
De rustne jernfigurer var i mange af rundkørslerne i vores område, den ene mere speciel end den anden.
Så gik turen hjemad, dog ind omkring Pollenca by først. Byen ser ikke ud af noget udefra, men når du først er kommet ind i de små gader er her ligeså skønt som i mange af de andre små byer. Byen er kendt for den 365 trin lange Calvari trappe, korsets vej op til kapellet. Du kan så sige en bod for hver trin...det havde jeg så ikke brug for ;))... turen op var hård i middagsvarmen!
En meget velholdt og stemningsfuld by. Katten på toppen af Calvari-trappen ved kapellet, har valgt et skyggefuldt sted med en smuk udsigt :))
Det var et par skønne dage på roadtrip, helt sikkert ikke sidste gang vi gør det i en åben bil :)
Så blev der også solbadet og slappet af ved strand og pool. Dog nåede vi også ind i Alcudia Old Town om torsdagen. Vi tog den lokale bus, og 15 min. efter var vi ved bymuren.
Vi gik så fra den gamle bydel og om til Port de Alcudia, hvor vi nød en isdessert og solen :)
Derefter gik turen til hotellet.
På trods af besked hjemmefra omkring min fars sygdom og forværring, nød vi de sidste to dage og slappede af. Lørdag over middag landede vi så til efterår i Danmark, godt nok noget af en omvæltning!
Det var et langt indlæg, som lovet/advaret, og tak fordi du fulge med hertil.
God grundlovsdag derude, jeg har fri og tog mig derfor tid til at blogge :)

torsdag den 10. maj 2012

Evighedskalender

Her er endnu et par sider til min evighedskalender. Tanken er at jeg laver et tag til hver måned, og bagpå skriver jeg dato og navn, på den der har fødselsdag. Ikke noget med ugedage osv. Derved kan den bruges uendeligt....eller så længe den holder ;)
Til juli måneds tag er der brugt papir fra den nye serie Huntington Garden.
Oktobers tag er lavet med en af mine favoritter, Chantilly Dawn
Til april-tagen er der brugt Vintage Pink, og Aladine retro stempler.
Her er de første 5 månedstags samlet
Alt papir og stempler og en del pynt og bånd er fra shoppen.
Rigtig god weekend derude :))

søndag den 6. maj 2012

Riddersholms Fleamarket

... er en af de nye serier fra Riddersholm. Super smukt papir i mine favoritfarver :D.
Her er et kort, lavet med papirerne:
Knapperne er lavet med en punch, der både pucher papir, huller og limer papiret fast på den gennemsigtige knap i én omgang.
Pyntet med lidt swarowski krystaller.
Her er der brugt 3 forskellige stykker mønsterpapir til knapperne.
Tak for besøget, og ha´en rigtig dejlig søndag.
Hos os står den på lidt Giro d´Italia i Holstebro i eftermiddag :D

onsdag den 2. maj 2012

Så mange kort....

...jeg har lavet i de sidste uger...jeg har talt dem og tænker, at nu bliver det rart med lidt "fri leg" igen.
Bestillingskort er dejlige at lave, og jeg har godt nok haft mange! Her er lidt af de sidste, igen ikke så meget snak, men lidt billeder:

Til Victor der fylder 9 år og er vild med PC´er  (...håber Donna laver en PC-skabelon på et tidspunkt)...denne er printet fra....GOOGLE!
Maya er vild med Desperate Houswifes og er knalddygtig i skolen, deraf 12-tallerne.
Ejvind er jæger og har brevduer...
Lille Arthur fylder 1 år... er vild med denne klovn :))
Og til konfirmanden...ikke noget specielt tema, og denne model har jeg lavet flere af, meget enkel men alligevel rigtig god synes jeg. Modellen er afprøvet på workshop hos Pia til Convention i Middelfart :)
Slut for  nu, sikke et fantastisk vejr vi har haft de sidste dage, det har været svært at bure sig inde med bestillingerne når det gode vejr kaldte...så må tage de sene timer i brug :)
Rigtig god "bededags-ferie" til jer :)

Related Posts with Thumbnails