CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

onsdag den 23. juli 2008

Udsigter - de lange og de smukke

Ja, så er jeg hjemme på sofaen igen, efter 1½ døgns indlæggelse. Operationen gik godt, fastede fra kl. 7 tirsdag morgen, og blev kørt på op-stuen kl. 22.30, og vågnede igen kl. 24.00 dut! Frisk - og sulten! Herefter kan i kalde mig "jern-ladyen" :-D....nu med skinne og skruer mellem lægben og skinneben og i ankel! Jeg skal så holde benet vandret, helst ligge, den næste uge, hvorefter jeg skal til kontrol, have fjernet clipsene og have rigtig gips på. Derefter skal jeg gå/stå med denne i 5 uger, uden at måtte støtte....suk, det bliver hårdt....tænker på de scrap-arrangementer jeg har tilmeldt mig :-/...men har vist lidt hjælp i sigte ;-). Efter disse 6 uger, skal jeg så have en "walker" på, og må samtidig begynde at støtte og gå på benet. Dette skal jeg i 2 uger, og derefter skulle jeg være helt fit for fight igen...håber jeg, men så har forløbet også taget 10 uger af min kostbare tid *G*. Det var så de lange udsigter.


Dette er et af de få stemingsbilleder jeg har fra Bardolino, som i kan se, er de små gader med niveauforskelle ikke just "handicap"venlige, medmindre man er i kørestol. Dem mødte vi også nogle stykker af, når vi havde kæmpet os ned til en restaurant, og de kiggede også ekstremt venligt på mig....og jeg på dem, med tankerne om at hugge deres kørestol *G*
Her er jeg ved at kæmpe mig op af de 16 trappetrin. Når jeg skulle op foregik det ved at sidde og "møve" sig op baglæns, og Emil, min søde hjælper, var solidarisk og gjorde som jeg :-) Jeg lånte Allans cykelhandsker, det hjalp lidt indtil jeg fik viklet cykel-styrbånd om håndtagene.

Nu kan jeg jo bruge tiden på at redigere og udvælge nogle af vores feriebilleder til fremkaldelse. Meget af tiden i Italien foregik jo selvsagt på ture i bilen, bl.a. op i bjergene. Og aftenerne tilbragte vi meget på balkonen, med god mad, hygge og et spil eller to. Udsigten herfra var smuk, både morgen, eftermiddag og aften. Disse to billeder er fra vores balkon, en morgen, set mod venstre og højre. Uanset tidspunktet på dagen var udsigten lige flot.
Her er jeg hoppet ud af bilen på en af vores ture i bjergene, hvor der er et udkigs-plateau. Vi har før kørt den tur, og vidste at der længere oppe lå en restaurant med spisepladser ud over søen, så den stilede vi efter.
En af de andre dage kørte vi rigtig langt op, mod Prada, på veje hvor du ikke ønsker at møde modkørende biler, hvilket vi gjorde, og hvor der på en af nedkørslerne var en faldprocent på 20%!! Det er altså meget skal jeg sige!
Vi nåede så langt op, at man kan sige at vi nåede til vejs ende...på et tidspunkt mødte vi dette, og måtte vende om.

Højt oppe, hvor kun de lokale kommer - og der bliver sørme da også sørget godt for de små husdyr. Her oppe holdt de heller ikke køer eller heste, men nej, æsler og mulddyr gik omkring og græssede.
Nu vil jeg flytte mig lidt udenfor - stadig med benet oppe - og slappe af. Jeg glæder mig til at kunne sidde rigtigt, til at kunne bruge noget af tiden til at scrappe igen - og i næste uge kommer Netti og besøger mig, med varer både fra DP og Sofies kælder....Mums :-), og så er jeg forhåbentligt også nået så langt, at jeg kan begynde at lege med det.
Tak fordi du læste med og lagde øre til mig og mit, forhåbentlig kommer der også snart lidt scrap-relatet stof på bloggen, men jeg har valgt, og er nødt til, at rette mig efter forskrifterne, ellers går det vist ud over mig selv ;-)
Ha´en rigtig god, sommerlig, weekend.

6 kommentarer:

  1. Det gør ikke så meget, at der ikke er noget scraprelateret på din blog lige p.t. (bortset fra, at du selvfølgelig nok SELV savner at scrappe), for jeg nyder altid at læse om dine ferieoplevelser.
    Jeg er jo lidt "bagefter" da vi har været i sommerhus nogle dage, så det er dejligt at høre, at operationen er gået godt. Det bliver nok et langt, sejt træk før du er helt fit for fight, men hovedsagen er, at du slipper for mén af det senere hen.

    Jeg synes nu du er ret sej, - du ser da i hvert fald ud til at holde humøret højt undervejs.

    Håber du hygger dig i haven i det dejlige vejr.

    SvarSlet
  2. Hvor er det virkelig lækre billeder og hold da op en udsigt fra jeres altan..den tager jo helt pusten fra een...ja det gjorde den jo så også fra dig når du skulle op kan jeg forstå :o)
    Jeg glæder mig til at komme ud til dig på tirsdag - vi ses.

    SvarSlet
  3. Flotte billeder der er taget i Italien - godt at operationen gik godt og du stadig er ved godt mod. Det er så øv når sådan noget sker i ens ferie.
    Knuzzer
    Pialine

    SvarSlet
  4. Du er da vist også en rigtig jern lady, selv inden skruer og diverse.
    Tænk at kæmpe sig gennem ferien på krykker i det landskab.
    Det ser ud til at være en rigtig dejlig ferie trods gipsen.
    håber at alt går godt med benet, og at du overholder tidsplanen, det er jo vigtig at komme til scrap ;0)

    SvarSlet
  5. stakkels dig, jeg føler med dig og håber du i det minste kan få scrappet lidt de næste 10 uger.
    Super flotte feriebilleder

    SvarSlet
  6. Hej søde...

    Super skønne ferie billeder du har fået.... og jeg kan se at du er med på de fleste med dit ØØØndiggeee ben ;-)så du har forhåbentligtfået lidt ud af ferien på trods...
    Dejligt at operationen er gået som den skal, men selvfølgelig træls med den lange periode bagefter.... men jeg skal nok komme og forstyrre dig d. 10 aug.... LOL..

    Og velbekom forøvrigt... har læst din sms... men har lagt brak nogle dage, men er ved at være ovenpå igen....

    Knuz betina

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails