Besøg af Netti

I går tirsdag kom Anette/Netti på besøg. Det var så dejligt, og længe siden vi havde set hinanden og snakket - i munden på hinanden - i telefonen er vi bedre til at have tålmodighed og vente *G*. Og ikke nok med besøget, se lige hvad hun havde med til mig, en skøn buket fra Anette selv, Betina og Sabina. 1000 tak skal i have alle 3!

Og i en lille lækker pose, havde Anette disse "piller" med til mig....altså, det synes jeg er total humor...."Så ka´du lær´det - piller" og "God bedring - piller".... Hehe...tak du!

Jeg tror helt sikkert jeg har mere lyst til at spise disse piller end de lægeordinerede LOL...
Der er jo noget om det hele...det at vrikke om på græsset og falde oven på sit eget ben, er jo ik´så smart endda, så det håber jeg, at jeg har lært lidt af 8-), og der er heldigvis også bedring og fremskridt at spore, dvs. det går fortsat efter planen - tidsplanen.
Jeg har netop været til kontrol i dag, og benet var heldigvis tilstrækkeligt afhævet efter operationen, så jeg fik en curkulær gips på, og skal så fortsætte uden at støtte på benet de næste 5 uger. Så jeg er taknemmelig for at det er lidt overskyet i dag, varmen er sej synes jeg, og jeg elsker normalt sol og varme.... bare ikke når man føler sig som en strandet hval, der ikke kan og må noget som helst. Men jeg har da affundet mig med det og accepterer det, og holder humøret oppe, det kan jo heller ikke betale sig andet. Så ser jeg, hvornår og hvor meget jeg kan begynde at arbejde. Fortsat god dag til jer, og tak fordi du kiggede med

Udsigter - de lange og de smukke

Ja, så er jeg hjemme på sofaen igen, efter 1½ døgns indlæggelse. Operationen gik godt, fastede fra kl. 7 tirsdag morgen, og blev kørt på op-stuen kl. 22.30, og vågnede igen kl. 24.00 dut! Frisk - og sulten! Herefter kan i kalde mig "jern-ladyen" :-D....nu med skinne og skruer mellem lægben og skinneben og i ankel! Jeg skal så holde benet vandret, helst ligge, den næste uge, hvorefter jeg skal til kontrol, have fjernet clipsene og have rigtig gips på. Derefter skal jeg gå/stå med denne i 5 uger, uden at måtte støtte....suk, det bliver hårdt....tænker på de scrap-arrangementer jeg har tilmeldt mig :-/...men har vist lidt hjælp i sigte ;-). Efter disse 6 uger, skal jeg så have en "walker" på, og må samtidig begynde at støtte og gå på benet. Dette skal jeg i 2 uger, og derefter skulle jeg være helt fit for fight igen...håber jeg, men så har forløbet også taget 10 uger af min kostbare tid *G*. Det var så de lange udsigter.

Dette er et af de få stemingsbilleder jeg har fra Bardolino, som i kan se, er de små gader med niveauforskelle ikke just "handicap"venlige, medmindre man er i kørestol. Dem mødte vi også nogle stykker af, når vi havde kæmpet os ned til en restaurant, og de kiggede også ekstremt venligt på mig....og jeg på dem, med tankerne om at hugge deres kørestol *G*

Her er jeg ved at kæmpe mig op af de 16 trappetrin. Når jeg skulle op foregik det ved at sidde og "møve" sig op baglæns, og Emil, min søde hjælper, var solidarisk og gjorde som jeg :-) Jeg lånte Allans cykelhandsker, det hjalp lidt indtil jeg fik viklet cykel-styrbånd om håndtagene.

Nu kan jeg jo bruge tiden på at redigere og udvælge nogle af vores feriebilleder til fremkaldelse. Meget af tiden i Italien foregik jo selvsagt på ture i bilen, bl.a. op i bjergene. Og aftenerne tilbragte vi meget på balkonen, med god mad, hygge og et spil eller to. Udsigten herfra var smuk, både morgen, eftermiddag og aften. Disse to billeder er fra vores balkon, en morgen, set mod venstre og højre. Uanset tidspunktet på dagen var udsigten lige flot.

Her er jeg hoppet ud af bilen på en af vores ture i bjergene, hvor der er et udkigs-plateau. Vi har før kørt den tur, og vidste at der længere oppe lå en restaurant med spisepladser ud over søen, så den stilede vi efter.

En af de andre dage kørte vi rigtig langt op, mod Prada, på veje hvor du ikke ønsker at møde modkørende biler, hvilket vi gjorde, og hvor der på en af nedkørslerne var en faldprocent på 20%!! Det er altså meget skal jeg sige!

Vi nåede så langt op, at man kan sige at vi nåede til vejs ende...på et tidspunkt mødte vi dette, og måtte vende om.

Højt oppe, hvor kun de lokale kommer - og der bliver sørme da også sørget godt for de små husdyr. Her oppe holdt de heller ikke køer eller heste, men nej, æsler og mulddyr gik omkring og græssede.

Nu vil jeg flytte mig lidt udenfor - stadig med benet oppe - og slappe af. Jeg glæder mig til at kunne sidde rigtigt, til at kunne bruge noget af tiden til at scrappe igen - og i næste uge kommer Netti og besøger mig, med varer både fra DP og Sofies kælder....Mums :-), og så er jeg forhåbentligt også nået så langt, at jeg kan begynde at lege med det.

Tak fordi du læste med og lagde øre til mig og mit, forhåbentlig kommer der også snart lidt scrap-relatet stof på bloggen, men jeg har valgt, og er nødt til, at rette mig efter forskrifterne, ellers går det vist ud over mig selv ;-)

Ha´en rigtig god, sommerlig, weekend.

Ferie - føljeton, med mareridtsagtige glimt

Så er jeg og familien hjemme fra ferien ved Gardasøen. Efter de følgende omstændigheder, fik vi det ud af ferien vi kunne, det vil du kunne læse mere om, hvis du hænger på ;-). Fredag d. 4. juli, kørte Claus, Rikke og jeg, afsted mod Italien, sammen med min bror Allan, hans kone Lena og deres 2 drenge Mark og Emil. Vi startede med at holde i kø allerede før Hamborg, og nåede først til vores valgte overnatningshotel ved Rosenheim kl. 22 om aftenen, 2-3 timer senere end forventet. Så det blev til selvsmurte håndmadder på værelset, og så i seng. Næste morgen nød vi morgenbordet, før vi fortsatte mod Bardolino. Vi havde god tid, så vi kørte ned langs søen mod Bardolino. Det var dejligt at gense Gardasøen og den skønne natur. Vi ankommer og får tildelt vores lejligheder, vi havde bestilt "ved jorden med terrasse", men vi fik tildelt 2 lejligheder ved siden af hinanden, med den bedste udsigt over søen og bjergene. Det protesterede vi så ikke imod. Det blev først hårdt, men dog også godt nok, senere! Vi bor oppe bag selve Bardolino, så vi tager bilen ned i byen, slentrer rundt i de hyggelige gader, finder en restaurant og nyder den første pizza og is, mens vi oplever den smukke solnedgang over søen.

Søndag går vi til poolen, den er ikke kæmpestor med en masse sjove ting, men vi har den næsten for os selv, så vi kan boltre os og spille som vi lyster. Men, som vi har oplevet det før, skifter vejret nemt, så da vi får de første regndryp, pakker vi sammen og går mod lejligheden. Vi er ikke mere end kommet op, før regn bliver til hagl!! Vi har hørt om det men aldrig selv oplevet det, men det gjorde vi nu. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Jeg kan bedst sammenligne det med en "meteor-regn" i bedste actionfilm-stil...den kraft de kæmpe store hagl kom med, og den lyd når de ramte asfalten, udhænget og BILEN!! var uhyggelig. I forhold til andre slap vi forholdsvis billigt med 5-6 buler lige så mange forskellige stedet på bilen....og ingen tæpper eller andet hjalp, til sidst måtte vi selv løbe i sikkerhed...

Her nogle af de hagl der ramte bilerne.

Her styrter det ned med hagl og regn i haven under vores lejlighed, billedet er taget fra vores balkon. Og en af bulerne i vores bil....men som vi sagde, "bilen er kun en ting", så op på hesten igen! Vores underboer var lokale italienere, pensionister som gik og hyggede sig. De var så søde og så behjælpelige med at prøve at dække bilerne til, "gammelfar" snakkede løs på italiensk, og os på engelsk...men vi fandt da ud af at han fortalte, at han oplevede det sidst i 2004 hvor han også fik store buler. Derefter tilbød konen at vaske og tørre vores tæpper. Efter et bad og varmt tøj, fik vi oplevelsen lidt på afstand, og grilllede på terrassen. Pludselig ringer det på døren, og udenfor står "gammelfar" med en flaske champagne til os...og siger et eller andet, og vi takker og smiler. Tror simpelthen de synes det var synd for os og havde lidt medlidenhed med os, så det var et plaster på såret. Vi får proppen af den iskolde champagne og skåler på en fortsat god ferie...så ringer det på døren igen, og udenfor står "gammelmor" med en bakke med 2 kvarte - men store - vandmeloner til os, af egen avl. Det er da herligt med sådanne hyggelige og venlige underboer!! Vi ser lyst på ferien igen :-D

Mandag tager vi på shoppetur i Bardolino, og går langs strandpromenaden og nyder det skønne vejr. Vi kommer til udkanten, og så er vi nødt til at mærke det det dejlige, krystalklare vand, så af med sko og op med kjolen og ud og soppe og bade.

Mandagens soppetur gav os lyst til en hel dag ved søen, så vi pakkede bilen og fandt os en plads ved søen. Det skulle så komme til at ændre hele resten af ferien....men her troede vi, at vi skulle tilbringe hele dagen, sammen med andemor og de små søde ællinger.

Endelig blev der en solfri plads fri, så jeg tog håndklædet for at lægge det på græsset, men inden jeg når så langt, ligger jeg på græsset med højre ben under mig. Jeg skynder mig at trække benet ud, men mærker en dump smerte i benet...Jeg er vrikket om, og lander oven på mit eget ben - ikke særlig smart!! Jeg tager den med ro, og prøver at få luft og samler kræfter til at komme op. Allan henter is, kører til supermarked efter en pose ærter ;-), jeg prøver at overbevise mig selv og de andre om, at det nok bare er en forstuvning. Men Claus og Allan får mig i bogstaveligste forstand hevet op over stenkanten - må have været et kønt syn! - og vi kører til lægen, som de har set ligger ikke langt fra hvor vi er. Hun siger en masse på italiensk - ikke en dyt på engelsk eller tysk - men henviser os til hospitalet i Peschiera...videre dertil. 4 timer senere har jeg benet i gips, må ikke støtte og har købt krykker. Læg-benet er brækket. NU kan det da ikke blive værre! Jeg skal komme til kontrol om 4-5 dage, og efter planen have benet i fast (gå?) gips, og med det i tankerne, klarer jeg også den 1. uge. Det styrker ens armkræfter, så det er jo ikke skidt uden at være godt for noget....nu er de 16 trappetrin op til lejligheden bare lidt trælse, men udsigten derimod en kæmpefordel!

Jeg ligger i dag fortsat på sofaen og venter på operation med skinne og skrue, på tirsdag, så jeg har god tid til at skrive og opdatere bloggen ;-). Hvis du fortsat hænger på, så 1000 tak fordi du læste med, måske kommer der snart flere stemningsbilleder.