Anette og jeg tog turen til Middelfart i går, til forårets convention, en helt igennem forrygende dag. Anette havde tilbudt at vi kunne køre hjem "før tid", så jeg både kunne nå convention og fødselsdag. Tak for det :) vi havde som altid en dejlig dag sammen Ålborg-pigerne og også Susanne denne gang! Nogle så vi mere til end andre *S*. Jeg får heller aldrig lavet meget sådan en dag, det drejer sig om at få snakket og hilst på, mærket og set alle varerne IRL, når nu muligheden er der. Så én ting er sikkert, der bliver shoppet!!
Det eneste jeg nåede er dette LO, med billede af Tvis Mølle, taget en dag i skumringen, hvor vi var på vej hjem fra Holstebro. Tvis Mølle er ny-restaureret, og ligger dejligt ved Vandkraftssøen. Alle materialer er fra "EverAfter" fra Cosmo Cricket.

Jeg havde nået at lave to kort derhjemme, til kortkonkurrencerne, og det ene "Grandmother" vandt jeg med, og fik en "Panduro"-tote, tror jeg det er.


Ellers er det udfordringer og konkurrencer der driver mig igang i øjeblikket. Jeg deltager i 1-2-3 scrap-bloggens konkurrence, og har denne gang lavet dette LO. Der skulle bruges 8 slags materialer ud fra en liste, og jeg har brugt: Mønsterpapir, nåle, bånd, blomster, journalingspots, chipboards, brads, bølgepap og derudover bogstaver og tal, sværte, glimmerlim, pen og foto. Så må vi se hvem der går videre til 4.runde.

På Scrap-is-fun har Rikke lavet et par marts-udfordringer, og der lavede jeg bl.a. dette LO.....hmm også i sort og turkis kan jeg se ;-). Kravene var: Mindst en fugl (ikke sommerfugl), bånd, der må IKKE være personer på fotografierne der anvendes, der må ikke pyntes med nogen former for blomster, dog må der være blomster på mønster papiret.

Kortudfordringen på Scrapsisters er denne gang et påskekort. Jeg har indtil nu lavet dette kort:
Jeg har håndtegnet æggene og ellers bare klippet dem ud. Jeg prøver så vidt muligt at følge med i udfordringerne, da jeg synes der er mange forskellige rundt omkring.....det minder mig om, at jeg vist også skal have lavet denne måneds julekort *G*