
Dette er mit første dobbelt-LO. Det er lavet til en skitseudfordring på SIF, hvor Anita havde fundet denne dobbelt-skitse, hvorfra vi skulle lave et LO. Det var dejligt med et skub, ellers havde jeg nok ikke fået lavet et db-LO foreløbig ;-) Så var det med at få fundet nogle billeder der kunne bruges sammen, og her er det fra drengenes Mallorca-tur sidste år, hvor de kiggede skeptiske mod den mørke himmel - inden turen gik op i bjergene. Faktisk havde vi bedre vejr herhjemme end de havde på Mallorca sidste år :-D. Nu rejser de snart på dette års cykel-"ferie" - og de kigger spændte på vejrudsigten dernede, allerede nu. Mateialerne er alle fra Sandy Lion (præmie fra Anita) , selvklæbende rød blomsterbånd og hvid blondebort fra Li Om Hjørnet, samt lidt knapper og selvfølgelig sværte. Jeg har ikke brugt matter under billederne, men har ridset dem med sandpapir, og så ladet en stribe af den sorte baggrundskarton stå fri mellem fotos og papir.

Dette LO er lavet til Dreampapers weekendkonkurrence sidste weekend, hvor Annette havde fundet en skitse der skulle liftes. Dette var mit bud, og det var mit navn som blev udtrukket, og det er jo altid dejligt med en scrap-overraskelse :-). Det brune baggrundspapir er fra BG og det prikkede er fra Wild Asparagus. Derudover der der brugt blomster, brads, magic mesh/scrappers net, lyseblå selvklæbende blomsterbånd og hvid blondebort, samt thickers til titel. Jeg havde ikke flere N´er, så jeg ændrede et par W´er til N´er :-)
Sidste LO er også fra en lodtræknings-udfordring på Dreampapers, som lød på at vi skulle scrappe omkring emnet påskeblomster...Så sidste søndag skyndte jeg mig ud i haven og fik nogle snapshots af de få blomster vi har i haven efter vores ombygning, hvor mange løg er gravet op - vi har så efterfølgende ikke "nået" at lægge nye...Så disse blomster er hvad der er til rådighed i haven :-D

Det er vist første gang at jeg har scrappet i lysegrønt og gult!! Men jeg havde baggrundspapiret fra Stacy Claire Boyd, gamle gule Prima blomster og det gule selvklæbende blomsterbånd...og det blev så en udfordring i udfordringen - som jo trods alt bar præg af de gule påskeliljer.
Ellers er der brugt lidt scrappers net i brunt, gule og grønne knapper og lysegrønt papireffekt (som græs) fra Doodlebug. Det lille stykke karton (fra en pakke Betina og jeg købte og delte til Scrap i det Jyske...og som vi ikke umiddelbart var begejstrede for da vi pakkede det ud ;-) har jeg sat under, og teksten "listen" (lyt) skal signalere at vi lytter til blomsterne der pibler op og foråret der kommer. På trods af de gule og grønne farver - er jeg faktisk ret glad for LO´et, som er noget anderledes end det jeg plejer at lave.
Fortsat rigtig god påske til jer alle, og tak fordi du fandt tid til at lægge vejen forbi mig.