CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

mandag den 26. november 2007

London - en rigtig dejlig oplevelse


Så er det blevet hverdag igen. Joan og jeg havde 3 skønne dage i London, og stod op kl. 05.30 søndag morgen for at tage Gattwick Expressen til lufthavnen, da vi skulle flyve hjem kl. 09.00.
London er en skøn by, og vi var så heldige at have det mest fantastiske vejr, blå himmel, sol, 10-12 grader og ingen vind de første to dage. Så aldrig har jeg travet så meget på så kort tid. Vi ankom til hotellet kl. 09.30, men kunne først få vores værelser kl. 14.30, så vi afleverede bagagen, fandt en café og nød en kop kaffe, og prøvede at få lidt overblik over London!! Vi besluttede os for en tur langs Oxford Street, og da vejret var så pragtfuldt, besluttede vi os for at tage "undergrunden" til Buckingham Palace, Sct. James Park, Big Ben og London Eye, et mega stort pariserhjul, 135 m. højt. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, og kunne gå lige ombord. Det var en fantastisk oplevelse at se London sådan fra oven, og udsigten var perfekt i det smukke vejr. Derefter gik vi videre over Themsen mod Trafalgar Square og forbi teatret, hvor vi fik fat i billetter til Mamma Mia fredag aften. Derefter gik vi videre hjem til hotellet. Vi skulle møde 2 søde piger, som Joan ikke havde set i 20 år...det var så hyggelige og festlige, så efter en dejlig middag var vi klar til at se dyner ved 22-tiden.
Næste dag var vi friske efter en omgang engelsk morgenmad...og så tog vi til Madam Toussaud, hvor vi også på forhånd havde bestilt billetter til. Jeg har hørt både godt og dårligt om dette, men jeg synes nu det var en god oplevelse, og de fleste af dukkerne var eminent lavet, nogle 110% virkelige at se på, andre mere kunstige. Og selvfølgelig var vi "rigtige" turister, og fotograferede os ved nogle af figurerne. Begge vores mænd er entusiastiske cykelmotionister, så et billede sammen med "Lance Armstrong" var jo en selvfølge!!
Og pulsen kom op og sveden sprang frem da vi gik ind i Chamber Live, et skræk-kabinet hvor du får det ene chock efter det andet. En blandet oplevelse, men hold op hvor vi skreg og grinede, selv om vi var forberedte på det værste!! Så det var dejligt at komme ud i den friske luft bagefter! Vi gik lidt, shoppede lidt, og tog så tilbage til hotellet, for at gøre os klar til Mamma Mia musicalen fredag aften. Det er en rigtig god oplevelse med masser af dejlig musik!
London har meget at byde på. Oxford Street og Regent Street med alle butikkerne og især de fashionable og kendte butikker, men også små hyggelige gader og stræder som virkelig har stemning. Juleudsmykningen i London var meget alsidig, som her i Carnaby Street, hvor gadeudsmykningen bestod af megastore folie guirlander, eller som i Barret Street med store guld juletræer og hængende julelys med stjerner. Specielt og smukt. Men vinduesudsmykningen i de store varehuse Selfridges, Harrods og Fortnum & Masons....aldrig har jeg set noget så storslået. Både udenfor og indeni husene. Smukt og imponerende...og et skønt sted at "handle" hvis man er villig til at betale prisen! Kontrasten til markedet i Camden er kolossal! Det er åbenbart et populært "fast" marked, hvor der er alt muligt - pænt og skrammel - mellem hinanden. Og bydelen er noget helt for sig selv, det var som at komme i en anden verden, og befolkningen skilte sig også markant ud fra city-boerne!! Punkere, fuldt-piercede unge mennesker var mere normalt end sjældent, og byen og butikkerne bar også præg deraf, men det er et sted, hvor mange turister alligevel valfarter til. Vi tog så med undergrundsbanen til
Sct.Pauls Cathedral, videre til Tower Bridge, Tower Castle, fik lidt frokost - kl. 15.00 - og tog retur til "vores" bydel, for at nyde lidt tid i Covent Garden, som også er et lille skønt område med små hyggelige butikker og en dejlig stemning. Så var vi også ved at være godt brugte, og tog tilbage til hotellet for at slappe af og pakke, inden vores afrejse meget tidligt søndag morgen.
Alt i alt en herlig miniferie, og jeg håber at komme til London igen en anden gang, og jeg glæder mig til at scrappe billeder og oplevelser fra turen. Tak fordi du "gad" læse lidt af min
"dagbog" :-)

7 kommentarer:

  1. hej Jette

    Velkommenhjem, ser ud til at du har haft en fantastisk tur..

    satte du lance af på bjerget? høhø

    Go da smukke
    knus Rikke

    SvarSlet
  2. Hej Søde

    Så er du landet kan jeg se. Det lyder til at have væet en rigtig god og oplevelsesrig tur. Syntes bare ikke jeg kan læse, om dankortet har været gloende eller hva ;-) Men scrap lyder det til, er det dog muligt....

    Men dejligt at have dig hjemme igen. Jeg har et behov for en opgørelse.

    Knuz Betina

    SvarSlet
  3. ..Gad læse om en tur til London... Selvfølgelig gør vi det..:-) Det er jo helt igennem en FED by..:-)

    Alt i alt synes jeg altid det er spændende at læse/høre/se LO's fra rejser rundt omkring, hvad enten det er i udlandet eller herhjemme.

    Det lyder som om I har haft en kanon tur, - uhh... jeg er klar til at tage afsted i morgen, hvis det er....:-)

    SvarSlet
  4. welkommen hjem igen, og for nogle billeder du der har fået taget.

    det ser godt nok lækkert ud, lyder som det har været en alletiders tur.

    ha en god aften :)

    SvarSlet
  5. Velkommen hjem, man taber helt pusten af alt det I har nået på 3 dage. Ja London er en fed by, og har meget at byde på. Glæder mig til at se LO's med weekend billederne.
    Hej fra
    Lone

    SvarSlet
  6. Hej Jette og velkommen hjem igen!
    Jeg "gad" i hvert fald godt læse din rejseberetning - for jeg er en af de mange personer som ELSKER London! Det er en fed by! Og hele din beskrivelse førte mig tilbage lige et øjeblik.
    Da min mand og jeg var der i sommeren 2005 var vi også på Madame Toussauds - og i rædselskabinettet. GYS!! Det var væmmeligt, synes jeg. Og vi så London Eye, Tower Bridge, Buckimham Palads (vagtskiftet), var flere gange i Covent Garden, Trafalger Square osv. osv. Elsker simpelthen den by!!!

    Nu glæder jeg mig meget til at se dine LOs med Londonbilleder på! :-)

    SvarSlet
  7. Puha man taber helt pusten af det program - men det lyder som en spændende tur. Jeg bliver helt misundelig og glæder mig til at se alle dine billeder :o)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails