CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

tirsdag den 31. maj 2011

Gaverør, studenterhuer....

og studenterkort...ja, det er det mine kreative timer går med i øjeblikket.
Men jeg hygger mig altså rigtig med det :), og det er så dejlig let at gå til, når tiden er lidt knap.
Men indrømmet, jeg håber snart jeg kan få scrappet et layout igen.....dvs. jeg har lige 85 bordkort/menukort/sange jeg skal have lavet først...! Men det regner jeg med at få gjort de 4 dage jeg har fri....hvis ikke vejret og solen indbyder til udendørs sysler.
Nå, men her er lidt af det jeg har kreeret indenfor den sidste uge. Først et bestillingsrør, som skulle bruges til et gavekort til et par:
Papiret er fra Maja Design, og jeg er vild med det!
Her er så lidt af de studenterkort jeg har lavet på bestilling og til kortkassen. Jeg har også lavet nogle huer med navne på, men de må vente ;). Det er igen Donnas skabelon der er brugt.
Og her lidt forskellige lavet med Hero Arts papirer og stempler, i røde toner...
...og nu må jeg ind i hulen og færdiggøre et bryllupskort og et barnedåbskort, som jeg skal aflevere til et par kollegaer i morgen :)
Rigtig god "miniferie" igen, forhåbentlig får vi alle lidt sol og dejligt vejr :D

søndag den 22. maj 2011

Hvor er resten.....

...af Franz?....jo, han napper såmænd en lur under bordet....det er nok det nærmeste han kommer at sove på noget der ligner græs :))
Han forstår altså virkelig at slappe af!! Hverken kamera eller et bordben, forhindrer ham i at tage en lur når og hvor det passer ham....
Så er der lavet endnu et par Donna kort, og ja, fodbolden laver du altså ikke masseproduktion af, for der er godt nok mange små felter der skal syes!!
Så er det lidt mere overskueligt med et "M"...
Nu er 3 fridage ved at lakke mod enden, og hele 5 arbejdsdage venter forude. Manden er hjemme igen efter en veloverstået cykelferie i Harzen, og det er lillle fremgang hos min far, så positivt så langt så godt.
Ønsker jeg en god og dejlig uge, gerne med lidt mere sommer....ellers må vi jo hygge indendøre...måske med lidt kreativt :))

fredag den 20. maj 2011

Hortensia...

...er absolut min have-favoritblomst! Jeg elsker dens farver og blomster. Derfor var dette Hero Arts stempel også et must, da jeg så det. Det kan bruges på så mange måder. Her har jeg lavet et lomme-kort, en model som vi prøvede til kurset i scrapklubben, med Pia fra Kreative Fornemmelser.
Jeg har brugt Hero Hues papir, og stemplet med E2253 Small Redbud, fra sættet Real Leaves, som var en af gevinsterne i Kortmester. Bladet er stemplet på kortbasen med HA Shadow Ink Soft Purple. Borten er stemplet med K5376 Hydrangea og HA Chalk Ink Grass, og så punchet ud med en MS punch. Selve Hortensian er farvelagt med Memento Markers og pyntet med et stykke twine. Til sidst et par HA Dots, ligeledes fra gevinsten....ja, der var altså så mange lækre ting :)))
Hytten er nu rengjort, Rikke er kørt til Billund for at hente kæresten, som kommer hjem på en lille weekendtur fra Malta, og ellers er der dømt jeg-tid....ja, jeg nyder altså at være græsenke :))). Og manden har det godt i Harzen, der cykles i sol og regn ;).
Fortsat god miniferie til jer, håber i får tid til at være kreative :D

torsdag den 19. maj 2011

En kop...

...lavet ud fra en af Donnas skabeloner. Jeg har brugt noget af det skønne retro-papir fra October Afternoon "Modern Homemaker". Kortet er lavet til scrapaften i Holstebro i går, jeg havde pakket en hel taske....alt undtagen nål og tråd...så jeg var på lånemarkedet og prøvede derfor at sy det op med sort i stedet for. Det virker lidt anderledes, men er egentligt ok til dette papir.
Den grønne blomst og bling-blomsterne er fra min gevinst fra kortmesterskabet.
Apropos kop....jeg tror jeg vil finde en af mine skønne kopper og lave mig en kop Dolce Gusto et eller andet! Har lige fået en kasse med spændende kaffe mm. ind ad døren. I med vand, kaffe-brikken og vupti, en kop skummende kaffe :D
Jeg har lavet dåbskort, konfi-kort og barselskort som jeg desværre ikke har nået at fotografere.
Denne weekend er jeg (næsten) græsenke, så jeg satser på nogle kreative timer for mig selv, jeg skal vist igang med studenterhuerne, inden længe bliver der jo bud efter dem :))
Rigtig god og lang Bededags-weekend til jer alle, og tak fordi i vendte vejen her forbi :D

søndag den 15. maj 2011

Ikke meget scrap...

bliver det til hos mig...
Af flere grunde får jeg ikke scrappet ret meget, men lidt bestillingskort og et layout lavet for nogle uger siden kan jeg da vise her.
Layoutet er Nettis  udfordring, som var en skitse, hvor der skulle bruges bannere. Sjov udfordring, jeg er normalt ikke til de simple skitser eller bannere, så det var ret sjovt at prøve. Jeg har holdt layoutet helt uden for megen pynt, og helt uden sværte. Billedet er fra Rikkes dimissionsdag :)
Jeg har valgt farverne ud fra det grønne og de lilla rhododendron. Meget simpelt, men jeg er blevet glad for layoutet.
Jeg får lavet en del bestillingskort, men glemmer simpelthen at tage billeder inden de afleveres! Et par har jeg dog huske at få taget billeder af. Det første er til vores meget gode ven, Joan som havde jubilæum. Dette kort er lavet i Joans favorit-tøse-farver :D:
Det er en af Donnas bogstavskabeloner jeg har syet og limet på et stykke karton. Jeg synes at J´et står lidt for alene uden karton-baggrunden.
Det næste er lavet til en kollega, til et sølvbryllup:
Det meste papir og bånd + roser er fra Riddersholm Design.
Det sidste kort er lavet til scrap i Holstebro, hvor jeg havde klargjort nogle embossede baggrunde.
BoBonny karton er embosset med hvid og blomsterne er farvelagt med Memento Markers.
Nu er det jo ikke just havevejr, så jeg vil bruge eftermiddagen på hygge i scrapværelset og se om jeg kan få kreeret lidt. Meget tid går desværre med min far, som stadig er svag ovenpå den grimme lungebetændelse der har taget alle kræfter fra ham. Vi satser på at lægen vil anbefale et aflastningsophold til ham, så han kan få lidt kræfter mm. igen. Min far er lam efter en blodprop, og fysikken er lig nul...så det er meget op ad bakke lige nu. Derfor har jeg også trukket mig fra Scrapmester før det blev startet, da jeg slet ikke har plads til alle de faste udfordringer lige nu, men det kommer forhåbentlig igen. Så vil jeg ønske jer en fortsat dejlig søndag, og igen sige tak for jeres skønne kommentarer, det varmer virkelig meget :)

tirsdag den 26. april 2011

En fantastisk præmie...og en fantastisk påske

...ja, sikke en uge og en dejlig ferie vi har haft. Lørdag var posten her, desværre uden at jeg var hjemme, så præmien fra Pia har ligget og kaldt på mig hos vores lille postudleveringssted i hele 3 dage...spørg lige om ikke det var hårdt?! Men det er jo dejligt at vente på noget godt, og se lige hvad jeg pakkede ud i dag:
En stak lækker BoBonny karton/papir, træstempler, clings, HA/BGstempel, twine, HeroArts DVD (spændende!), knapper, blomster, Dots, Die-Namics die, BG Paper Pad, FabRips (canvas), gems....ja, jeg vil sige "Alt godt fra HA" :)) Og selvfølgelig, smukt pakket ind som gave, med skønt bånd omkring og et sødt hjemmelavet kort fra Pia. Ja, jeg føler mig altså mega heldig!!! 1000 tak til Pia og Scrapsisters  og jer der stemte på mine kort :)) (og så er der lige et par ting, jeg kan slette fra indkøbskurven hos Pia hehe....men så finder jeg nok noget andet i stedet for :))
Så blev det hverdag igen, efter 10 fantastiske fridage, som er blevet nydt herhjemme, primært udenfor i det smukke vejr! Haven er trimmet - så meget som en forårshave kan blive - der er sorteret og ryddet ud (efter at børnene begge så småt er flyttet), hold da op, hvor samler man og gemmer man meget som slet ikke bruges!! Selv om vi har nået meget, har det været en 100% afslappende ferie, hvor humør og "dagsform" har bestemt tempo og gøremål. Og hvor har det været skønt, at kunne følge træer og buske og se, hvordan de sprang ud dag for dag! Se lige blommetræet, hvor det blomstrer!
Jeg har lige en layout-udfordring der skal nåes, 2 kort til en reception og 2x50 års fødselsdag som vi skal til i weekenden, så mon ikke fritimerne hurtigt bliver brugt...Forhåbentlig har alle haft en dejlige påske, og haft fri, så det skønne vejr kunne nydes :)

torsdag den 21. april 2011

Dåbskort...

145 års fødselsdagskort og et studentertelegram er det blevet til i ugens løb. Alle er bestillingskort, så jeg håber at kortene bliver godt modtaget :)
Det første kort er til vores naboers barnebarn, som skal døbes påskesøndag. Jeg havde ikke kirkeskabelonen, så jeg udbyggede borgen til en kirke i stedet for.
Det næste kort er til et ægtepar, der fejrer 70 og 75 års fødselsdag. Papirer er fra Riddersholm, Bello Pastello og Turquoise Hills. Med 3 tal syet sammen bliver det lidt længere end A5 størrelse,
Det sidste er et konfirmationstelegram til en ung fyr, der spiller  basketball. Pga. basketboldens farve valgte jeg at bruge gode og stærke farver, så håber jeg, at den orange bliver godt modtaget ;))
Basketbolden og kurvens kant har fået glossy accent for at blive fremhævet.
Jeg har ferie i denne uge, og hvor det da helt fantastisk i dette smukke forårsvejr. Vi nyder det virkelig, får haven gjort klar, pyntet og hygget på terasserne....jo det er ren og skær fornøjelse.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig påske, og sige 1000 tak for alle de søde og positive kommentarer, i altid lægger her hos mig :)) 

lørdag den 16. april 2011

100% Prima....

...næsten. Lisettes udfordring til os var et layout udelukkende med Prima materialer og 3 billeder. Vi måtte dog bruge én ting, som ikke var fra Prima.
Jeg havde simpelthen ikke 3 billeder jeg kunne mixe med det Prima papir jeg havde, derfor delte jeg det ene billede i 2, så jeg alligevel fik 3 billeder på ;).
Billederne er fra Riva, den nordligste by ved Gardasøen, hvor vi var inde i vandfaldet inde i bjergene/grotterne. Smukt og vådt!!
Ja, alle materialer - undtagen BÅND - er fra Prima: 4 mønsterpapirer,ABC-stickers, blomster, blade, swirls, sølvpynt, diecuts figurer og blingsten.
NU har jeg påskeferie, og det skal nydes 100%! Hele 10 dage som skal bruge på hygge, kreativitet, lidt praktiske sysler, lidt havehygge osv. Jeg står op og ser hvad dagen skal byde på :D
Rigtig god weekend og god påske, og 1000 tak for jeres dejlige kommentarer til det jeg laver ;))

mandag den 11. april 2011

Kortmester finalen....jeg VANDT!!

Ja, jeg er da nødt til at blogge igen i dag, for jeg har i dag fået mail om, at mit kort i finalen fik flest stemmer!!! Det er da for vildt :))  Især når Anja og Sofie havde lavet 2 super smukke og kreative kort.
Vi skulle lave et kort, inspireret af dette billede:
Det jeg blev inspireret af var:
Farverne: Forår!
Billedet: Vintage
Ryglæn: Rynket bånd
Puder: Blomster
Sofaben/sofaryg: Revne kanter
Det var de ord der først faldt mig ind da jeg så billedet, og også det jeg lavede kortet ud fra. Her er mit finalebidrag:
Det er lavet som et box-kort, hvor lommen er sat fast i boxen med en brad, og tag´en til at skrive på sættes ind i lommen, hvorefter det hele foldes sammen.
Her er lidt flere billeder:
Jeg vil derfor sige 1000 tak for stemmerne undervejs og i finalen!!! Jeg er super glad og overrasket over for det første at være nået så langt, og ikke mindst at være så heldig at vinde. Der har været så mange flotte og forskellige bidrag undervejs! Også en kæmpe tak til Heidi for det store arbejde, med at sætte udfordringerne op til os, og til Pia, som så gavmildt sponcerer præmien :))
Tak for besøget og på gensyn :D)))

søndag den 10. april 2011

Skitseudfordring

Denne uges udfordring, fra mig, byder på denne skitse. Derudover skal der være mindst 1 stempel på layoutet også.
Vis AprilPMsk...jpg i diasshow
Jeg har brugt papirer fra Riddersholm, Bello Pastello. Jeg synes de passer så godt til billedet.
Billedet er fra Mdina, Maltas gamle hovedstad. En meget velholdt borg-by med smukke huse med bourgonvillaer klatrende op ad mure og huse. Jeg har vendt skitsen, men ellers fulgt den :)
Alle blomster og blade er fra Prima. Sommerfuglepunchen er fra Martha Stewart, og den er jeg blevet ret så glad for. Bogstaver er fra Prima samt Thickers.
Jeg har valgt at bruge et stempel fra Hero Arts, Large Canvas Stripes til journaling linier.
Så girls, udfordringen er nået denne gang ;))
Haven er gjort forårsklar, så resten af dagen skal bruges til lidt bagværk og ellers afslapning i det smukke solskin :)
Rigtig god og solrig søndag til jer alle :D
Related Posts with Thumbnails