CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

søndag den 23. juni 2013

Mallorca minialbum

Billederne fra vores Mallorca ferie sidste år har ventet længe på mig..!
Men nu har jeg fået startet op på et minialbum, i håb om at få billedene scrappet.
Jeg laver albummet med min Zutter (der er vist på tide at få den indviet..!) og mens jeg laver de enkelte sider har jeg dem bare samlet i 2 ringe.
Jeg bruger primært rester og gamle papirer, i sommerfarver. Og dertil en masse små-pynt.
Forsiden ser sådan ud:
Gamle papirer, washitape og lidt Studio Calico embellishments...jeg bruger meget af det jeg også bruger til mit Project Life.
Indersiden af albummet:
Lidt info om rejsen og et kuffertmærke...
En side om vores tur i den lejede bil, på bjergveje og med udsigt udover Port de Pollenca:
Siderne laves på kraft, hvid og cremefarvet papir.
SKØN ROADTRIP vi havde i den lejede Mini Cooper cabriolet:
Næste gang lejer vi en lignende bil, total oplevelse at se, køre og lytte i sådan en bil :)
Den stribede lomme er fra en SC månedspakke, og deri ligger kvitteringen på billejen...bare så vi kan huske hvad det kostede..! :)
Her er vi nået til Cap de Formentor:
Fantastisk sted, som cykelfolket besøger hvert år - på cykel! - når de er på træningstur til Mallorca. Og det forstår man SÅ godt. 
Sådan vil et par af siderne fx. se ud i albummet:
Ellers får jeg også lavet Project Life - jeg er faktisk med stort set - og jeg får lavet en masse bestillinger! Jeg kan bare ikke følge med på bloggen, men jeg er aktiv ;))
Især på en dag som denne, hvor det stort set regner hele tiden, hygger jeg mig i kreahulen.
Rigtig god søndag og sankt hans aften :)
*Jette*

fredag den 7. juni 2013

Farm Girl Friday

Så er vi nået til den første fredag i juni, og hermed er det tid til 
FARM GIRLS FRIDAY
Læg en kommentar der, og du er med i lodtrækningen om en lækker præmie - eller 2 - 
fra Riddersholm Design.
Denne gang er temaet baby, pink/blå, indbydelser, kort, eller andet.
Jeg har lavet et gift card holder, beregnet til et gavekort i dankort-størrelsen, som kan sidde bag det forreste tag.
Jeg har brugt RD serien Bella Rosa, wycinanka chipboards fra Riddersholm shoppen, bånd, knapper, twine og rhinsten.
Vores bud er denne gang dedikeret til Nadia, en af de dygtige designere, som netop er blevet mor igen, til en skøn lille pige Sofia Grace :)
Smut over på Riddersholm bloggen og vær med i konkurrencen om en lækker præmie :)

tirsdag den 4. juni 2013

Mix It Up på Scrapsisters

Jeg købte onlinekurset "Mix It Up" på Scrapsisters, for at få ideer til at få brugt noget af al den mist, glimmer, inks, maling mm jeg har fået købt gennem årene...og som egentlig ikke bliver brugt ret meget!!
Det er først i går aftes, at jeg fik mig sat med et foto og noget til at grise med...jeg er startet stille ud med lag-på-lag, mist og stempler.
Jeg har mistet med 3 forskellige farver Studio Calico Mister Huey Mist, og stemplet med nogle gamle stempler: baggrundsdots, hjerte og tekst.
Så har jeg brugt noget gammelt papir, mønstret vellum, manilamærke, pose, washitape mm.... og prøvet at samle det som jeg godt kunne lide det...Og her er jeg lidt uden for min sikre boldgade, det er en helt anden stil at bygge et layout op på end jeg plejer....men ganske sjovt og udfordrende!
Her er lidt af lagene, mist og nogle af mine elskede enamel dots :))
Baggrundsstempel, mønstret vellum, Just Rite tekststempel, wood veneers stjerner mm.
Wood veneer pile der pejer mod fotoet, en lille gul tab, da der er lidt gult i billedet og en lillle sky og gul enemal dot som sol :)
Dermed endnu et layout til Mia´s og Caspers hus-bog, da billedet er fra søen, næsten i deres baghave :)
Det har i hvert fald givet lyst til at prøve mere griseri, og med materialerne på hylderne...så er det bare tiden der skal findes.

lørdag den 1. juni 2013

Project Life uge 19

Så er jeg nået til uge 19 i mit Project Life.
Jeg har ikke uploadet alle sider her på bloggen.... tiden, i ved nok!
Men jeg nyder stadig at lave siderne, og det er ikke så omfattende og tidskrævende som andet, 
 når nu tiden er knap.
Her er side 1:
Uge 19 var ugen hvor temperaturen nåede 20 grader, endelig tid til bare tæer (sent i år!), scrap herhjemme istedet for i klubben, og endnu en Malibu kommode blev samlet til kreahulen.
Jeg har brugt kort fra mit Studio Calico project life kit og pynt derfra, samt fra de to foregående kits.
Derudover er der ting fra Basic Grey, american crafts, My Minds Eye, jillibean soup mm.
Jeg har købt en ordentlig stak enamel dots hos Simon Says Stamp... dem er jeg så vild med!!!
Side 2:
Mine lækre enamel dots mm., mit fristed med de nye kommoder, forberedelser til vennehygge lørdag aften og skøn buket og chokolade fra børnene til mors dag. En dejlig uge :)
Her er også brugt kort fra mit Studio Calico project life kit og pynt derfra, samt fra de to foregående kits.
Derudover er der ting fra Basic Grey, american crafts, My Minds Eye, Amy Tangerine, Gllitz Design jillibean soup mm.
Her er det knap sommer i dag, mere indevejr, så dagen har budt på rengøring, tøjvask, lidt scrap og nu blogning :)
Fortsag god weekend :)
Related Posts with Thumbnails